20,5 millioner amerikanere har mistet arbejdet i apri, og om end det ifølge Jyske Markets var en smule under forventningerne, så er tallet stadigvæk ekstremt højt.
13,4 procent af arbejdsstyrken har mistet deres job på en måned, og arbejdsløsheden steg til 14,7 procent, et niveau ikke set siden 1940’erne. En stor del af jobbene er tabt i den store amerikanske servicesektor, hvorfor det forventes, at der vil ske en del ny ansættelser i takt med at corona-virusset slipper sit tag.
- På trods af det helt ekstremt høje tal, så tog markederne overraskende let på meldingen, og forholdt sig nogenlunde neutralt ovenpå udmeldingen. På afgrøderne var der positiv medvind til sojakomplekset, som følge af et salg af amerikansk majs til Kina, hvilket fik deltagerne til at ane yderligere salg af sojabønner ude i horisonten, skriver analytikerne hos Jyske Markets.