Det danske svineavlsselskab Danish Pig Genetics udvider genetikteamet med to medarbejdere, der i samarbejde med seniorgenetiker Mahmoud Shirali skal medvirke til den løbende udvikling af avlsmålene og Danish Pig Genetics’ avlsprogram.
I september tiltrådte Marni Tausen som genetisk programmør, mens Kristina Vesterager Riddersholm er blevet ansat som genetisk konsulent. De skal være med til at samle det genetiske arbejde i Danish Pig Genetics med fokus på databehandling, udvikling samt integration af genetikken i stalden.
Marni Tausen kommer fra en ph.d.-stilling som bioinformatiker ved Aarhus Universitet, mens Kristina Vesterager Riddersholm netop har afsluttet sin kandidat i husdyrvidenskab, og har sideløbende været tilknyttet Seges Svineproduktion i København.