Konsulenter: Overvej toksinbinder frem til høst

Mange siloer med korn tømmes helt i de kommende måneder. Det betyder, at der er mere støv og flere urenheder, som kan have et højere indhold af toksiner. Det gælder især korn fra siloer med omrører. Det oplyser konsulenterne hos SvineRådgivningen i deres seneste nyhedsbrev »SvineNyt«.

Her peger konsulenterne også på, at kornet kan have et højere indhold af »lagertoxiner«, på grund af det fugtige vejr sidste efterår, hvor det var svært at finde dage med god, tør luft til køling af kornet.

- Du skal derfor overveje tilsætning af toksinbinder frem til ny høst. Mange tilsætter det, som minimum til sofoderet, med 1 kilo pr. 1000 kilo færdigfoder, lyder det fra SvineRådgivningen.  

Er der mistanke til kornets kvalitet, kan en analyse af toksinindholdet også være en god idé. Her foreslås for eksempel en »Spectrum 50 Analyse« fra Biomin eller »37+ Analyse« fra Alltech.

Analyseresultaterne giver et mere klart billede af problemets omfang.

 

Hent inspiration fra kyllingeproduktionen

Ifølge Vet-Team’s dyrlæger har kyllingeproduktionen i Danmark generelt et meget lavt sygdomspres, hvilket der arbejdes hårdt for at bibeholde. Der er skrappe procedurer for smittebeskyttelse, og nogle af disse procedurer kan man i produktionen af grise - bruge som inspirationskilde. Det fortæller dyrlægerne om i Vet-Team Nyt for april.

En af kyllingeproduktionens største fordele er, at de har en produktion med alt ind/alt ud, en såkaldt rotation. Herved kan der blive gjort grundigt rent imellem holdene, så de nye kyllinger indsættes i en ren, tør og opvarmet stald.

Alle vandrørene renses både i tomgangsperioden og i den første uges tid, hvor der ikke er det store vandflow i rørene. Udover rengøring af stalden, rengøres forrummet grundigt, og det holdes opryddet og fejet undervejs i hele forløbet. I forrummet må der kun ligge de papirer og redskaber, som er nødvendige under rotationen.

Forrummet i disse kyllingefarme er opdelt i tre zoner, der er adskilt af en fysisk barriere med højde på 40 cm, så man ikke kan undgå at opdage den. I den første zone (uren zone) hænger man sit udetøj, dernæst træder man ind i mellemzonen, hvor man vasker og desinficerer sine hænder, og tager staldtøj på.

I den rene zone står støvlerne, som man træder op i efter tøjskiftet. Lige før man går ind i stalden, sprittes hænderne af igen. Nogle producenter bruger handsker i stalden. Det anbefales ligeledes at spritte disse af inden indgang til stalden. Man tager ikke noget med ind i stalden, medmindre det er rengjort og desinficeret – det gælder værktøj, strøelse eller andet, som kommer ind i stalden. Derudover må man heller ikke tage sin mobiltelefon med ind, medmindre den er sprittet af forinden og/eller pakket ind.

 

Fravænningsdiarré skyldes ikke nødvendigvis E-coli

Dyrlæge Anja Ejlersgård Christensen, der er ny dyrlæge hos Ø-Vet, afsluttede dyrlægestudiet på Københavns Universitet med en undersøgelse af udvikling af fravænningsdiarré i to besætninger uden brug af zink eller flokmedicinering.

Ud af 150 grise i hver besætning fik 35 og 38 procent af alle grise fravænningsdiarré i de første 14 dage efter fravænning. Det var kun i henholdsvis 16 og 20 procent af grisene, at E. coli blev påvist som årsag til fravænningsdiarréen.

- Baseret på disse resultater ser det ud til, at E. coli ikke er den væsentligste årsag til fravænningsdiarre i alle besætninger, oplyser Ø-Vet i deres seneste nyhedsbrev.

 

Læs mere om Zinkfri fravænning

Nu er det slut med anvendelse af veterinær zink i svineproduktionen. Klik her og bliv klædt på til den nye hverdag i svinestalden.

Læs mere her

Læs også