Bekæmpelse af rodukrudt i økologiske marker kræver godt landmandskab

Spørgelysten var stor og deltagerne engagerede, da Patriotisk Selskab og Syddansk Økologi i fællesskab afholdt fagligt økologimøde lige inden jul.

Blandt emnerne var rodukrudt, hvor Lars Egelund Olsen, specialkonsulent ved Innovationscenter for Økologisk Landbrug fastslog, at det især er et spørgsmål om at have fokus på timingen og sædskiftet.

- Dyrk minimum 20 procent af sædskiftet med grøngødningsafgrøder, der kan afslås (kløvergræs eller lucerne). Hav maksimalt 50 procent af sædskiftet med konkurrencesvage kornafgrøder, som byg, vinterhvede og højst to år i træk. Er ukrudtstrykket ved at stikke af, så prioriter de stærke afgrøder.

- Det er ligeledes vigtigt, at man rammer tidspunktet for strigling præcis den dag, hvor ukrudtsspirerne kommer op. Timingen er hammervigtig som økolog, understregede specialkonsulenten inden har gennemgik de enkelte ukrudtsarter.

Rodukrudt i lange baner

- Agertidsel – læg mærke til, at rodnettet går over en meter ned i jorden. Det betyder, at vi ikke kan harve dem op. Vi kan ikke udtørre dem. Det ligger rodnettet simpelthen for langt nede til. Men vi kan fjerne biomassen, der ligger i rodnettet.

Lars Egelund Olsen fastslog, at agertidsel bekæmpes, når planten skifter fra at tage næring oppe fra til, at det går den anden vej.

- Det er cirka ved 8-10 blade. Det er det, man gør ved en slætgræsmark. Man udsulter den simpelthen. Det kan ikke lade sig gøre i en kornmark. Det kan være svært at harve så meget i efteråret, at vi får den udsultet. Hen i september gror tidslerne ikke mere, så der er det meget svært at bekæmpe dem, påpegede konsulenten.

Kvik er lettere at have med at gøre.

- Kvik ligger ikke ret dybt. Den ligger i de øverste ti centimeter. Den kan vi bedre komme til og få rødderne op og udtørre, hvis vejret er til det. Kviks kompensationspunkt, hvor den skifter fra at bruge næring i rodstykkerne til, at det går den anden vej, ligger ved 3-4 bladstadiet. Der skal man helst ud at sørge for, at den ikke gror mere.

Agersvinemælk har ikke så dybt et rodnet som tidslerne, men når dog ned i omkring 60 centimeters dybde. Rødderne er meget skøre og knækker meget nemt. Lars Egelund Olsen påpegede, at hvert enkelt lille rodstykke kan spire.

- Faren er, at hvis man harver om efteråret, hvor den er gået i dvale, så kan det potentielt betyde nye planter til foråret, da hvert lille stykke kan spire op som en ny plante. Det er derfor vigtigt, at man bekæmper den om foråret.

Følfod er også et ukrudt, nogle økologer døjer med.

- Rodstykkerne går nemt i stykker. Den har en meget tidlig forårsvækst. Det er derfor i de tidlige forårsmåneder, at den er svagest og lettest at ramme. Dens kompensationspunkt er ved 6 blad stadiet.

Hvordan bekæmpes rodukrudt?

Lars Egelund Olsen opsummerede de forskellige bekæmpelsesmetoder ved hjælp af et skema. Her fremgår det, at kvik er den eneste rodukrudt, der kan udtørres om efteråret, da man der kan få rodnettet op.

- Kvik er den rodukrudt, der er nemmest at bekæmpe mekanisk, lød det.

Dobbeltpløjning er rigtigt godt til tidsler og til følfod.

- Dobbeltpløjning betyder, at vi pløjer og sår en efterafgrøde midt i august og pløjer igen i foråret. Der fjerner vi cirka 90 procent af tidslerne.

Gennemskæring efter høst, minisommerbrak og udsultning er også anvendelige bekæmpelsesmuligheder for alle fire rodukrudtstyper.

- Forårspløjning stresser agertidsler, agersvinemælk og følfod, konkluderede Lars Egelund Olsen.

Bekæmpelse af både rod- og frøukrudt i samme mark

Skræpper er både et rodukrudt og et frøukrudt.

- De har rigtigt mange frø, og de lever op til 20 år i jorden, fortalte Lars Egelund Olsen og understregede, at der er forskere, der har fundet dem spiredygtige i helt op til 80 år.

- Det betyder, at har man først frøene indarbejdet i jorden, så har man dem. Også i næste generation.

Skræpper er næsten ikke til at tørre ud, så det er vigtigt, at de kommer ud af marken, hvis man skal have en chance for at gøre noget ved dem.

- Skræpper har en fantastisk evne til at overleve. Så sørg for, at de ikke kan sætte frø ved at fjerne de øverste ti centimer af roden, hvor skuddannelsen sker, og fjern så rodstykkerne.

Det største problem er, hvis man har stor andel af frøgræs.

- Har man en stor andel af frøgræs, er de svære at holde væk. De er lidt nemmere at holde nede i en kornmark. Udnyt at de kræver meget lys og plads, samt at de spirer sent. Her er de følsomme, lød det fra specialkonsulenten.

Har man marker, der er groet til med en god blanding af både rodukrudt og frøukrudt, er det, ifølge Lars Egelund Olsen, nødvendigt med enten minisommerbrak, dobbeltpløjning eller en slætmark.

- Man kan radrense, og radrensning er rigtigt godt, og har man et højt ukrudtstryk, så vinder man også de her potentielt 25 procent. Men man får kun en nettogevinst, hvis der er noget at fjerne. Man kan sikre sig kontrollen, men man har ikke en bekæmpelse med en radrenser. Man kan holde det nede, men vi har ikke bekæmpelse som sådan.