- I modsætning til 2018 må vi sige, at vi generelt har haft en god vækstsæson med fine udbytter i mange afgrøder.  Det har dog givet nogle slukørede kilopriser, men når vi regner mængde gange pris ud, ser det ganske fornuftigt ud, sagde han og understregede, at økonomien inden for mælkeproduktionen ser stabil og god ud, mens det inden for økologisk gris og fjerkræ bestemt ikke er noget at skrive hjem om.

- Her er vi flere, som ikke får indfriet vores økonomiske forventninger, lød det.

Hans Erik Jørgensen fastholdt dog i sin beretning på Dalum Landbrugsskole i Odense, at det er vigtigt, at der holdes ud, og at viljen til at ville findes frem.

- Jeg er helt sikker på, at der er lys og bedre tider ude på den anden side af den prismæssige lavkonjunktur, som dele af erhvervet befinder sig i lige nu. For økologi er en vigtig del af fremtidens fødevareproduktion. Vi leverer nemlig på en lang række af de parametre, som de globale udfordringer kræver. Vi økologer er optaget af at levere på klima, på bæredygtighed og på biodiversitet. Store temaer i fremtidens fødevareproduktion, sagde han.

- Og samtidig peger pilen i afsætningskurverne for økologiske fødevarer, både på hjemmemarkedet og eksportmarkederne, kun én vej, og det er opad. Så giv ikke op. Jeg er overbevist om, at det kun er bump på vejen, lød det fra formanden. 

Arbejder mod stabile og høje udbytter

Hans Erik Jørgensen fremhævede stabile og høje udbytter som et af de punkter, der skal arbejdes og udvikles på. Herunder blandt andet hvordan man etablerer efterafgrøder, så næringsstofferne stilles til rådighed netop, når den næste afgrøde har brug for det.

- Det giver både bedre miljø og højere udbytter, sagde han.

- Både for vores økonomi og vores klima skal de økologiske udbytter op. Og vi er på vej. Men der er brug for, at vi tænker nyt, tænker i helheder og finder grønne løsninger på de store globale udfordringer, vi står overfor. Og det uanset om vi dyrker økologisk eller konventionelt. Fødevareproduktionens klimaaftryk skal ned, og landbruget skal leve op til Paris-aftalen, sagde Hans Erik Jørgensen. 

- Og så skal vi blive bedre til at løfte i flok. Jeg er så træt af den debat, der kører i medierne for tiden, hvor produktionsformerne bliver kørt op imod hinanden.

- Klimaudfordringer handler ikke om at pege fingre ad hinanden, men om at løfte i flok. Uanset driftsform. Det handler om viden og vilje. Om sammen at sætte mål og indsatser for at reducere vores påvirkning af klimaet.

Konkurrence fra udlandet

- Konkurrencen fra andre lande giver desværre lavere priser end forventet på flere områder. Og det er ikke tilfredsstillende, at der inden for økologisk planteavl er produkter, der bliver afregnet til næsten konventionel pris.

For gris er afregningsprisen 1-2 kroner under produktionsprisen, og der er ifølge Hans Erik Jørgensen ikke umiddelbar udsigt til, at priserne stiger. Også inden for fjerkræ har konkurrencen haft betydning og enkelte producenter er blevet sagt op.

- Heldigvis betyder den gode høst lavere foderpriser, men for de berørte driftsgrene er det ikke godt, sagde han. 

Hans Erik Jørgensen kom på den baggrund med opfordring til afsætningsselskaberne om, at fokuserer på flere og gerne også på små markeder, både her hjemme og ude omkring.

- At satse alt eller det meste på kun få markeder er for risikofyldt, sagde han og understregede, at det i fremtiden vil være godt, hvis man blev bedre til at beregne, hvor mange økologiske producenter, man tager ind.

- Jeg ved godt, at det er et komplekst regnestykke i et frit marked og med to års omlægningstid. Men en bedre balance i udbud og efterspørgsel ville ikke gøre noget.

Flere afgrøder på banen

Til landmændene lød opfordringen, at der skal flere forskellige afgrøder på banen, et vågent øje på øget effektivitet og produktivitet samt styr på afsætning i form af kontrakter og koncepter.

- Vi skal alle være mere robuste. Vi skal have større diversitet i vores produktsortiment, som modsvarer forskellige forbrugerpræferencer.

- Og så skal vi værne om økologiens troværdighed, og udvikle os i en mere økologisk, bæredygtig og klimamæssig gerning, lød det fra formanden.

Fremtiden vil være med økologerne sagde han videre:

- Der bliver en spændende fremtid, vi går i møde. En rejse mod en klimaneutral fødevareproduktion. Og med økologi som ét af virkemidlerne til en grøn og bæredygtig fremtid for Danmark.

- Jeg er så stolt over alt dét, vi kan indenfor økologien. Jeg er overvist om, at fremtidens forbrugere vil være meget oplyste og stille store krav til måden, deres fødevarer er produceret på. De vil stille krav om bæredygtighed, klima, dyrevelfærd, biodiversitet og social ansvarlighed. Alle de parametre vi er optaget af at levere på, sagde Hans Erik Jørgensen. 

- Men hvis vi tillægger os Pippi Langstrømpes tilgang til livet: »Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert« – så er jeg sikker på, at vi kører derudaf mod et klimaneutralt, økologisk landbrug, lød det afsluttende fra formanden.

hl

Skal vi være verdensmestre i økologisk produktion, skal der forskning til

- I 2019 er det for alvor lykkedes at få sat en ny og stærk kurs for økologiforskningen, sagde Kirsten Lund Jensen, økologichef i Landbrug og Fødevarer, og henviste blandt andet til bevillinger til området, hvor der i 2018 var afsat 25 mio. kr. i 2018, 30 mio. kr. i 2019 og en formentlig bevilling på 38 mio. kr. i 2020.

- Det er dejligt at se, at Landbrug og Fødevarers vedholdende politiske indsats nu bærer frugt, sagde hun.

Pengene skal blandt andet bruges inden for seks fokusområder:

  • Cirkulær bioøkonomi
  • Klima og miljø
  • Biodiversitet
  • Sundhed og velfærd
  • Fremtidens økologiske forbruger
  • Økologien som levevej

- Derudover har vi i Landbrug og Fødevarer fokus på, at landbrugspolitikken fortsat skal have fokus på konkurrenceevne og lige vilkår landene imellem. Men vi er også indstillet på, at landbrugspolitikken skal bruges til at fremme den grønne omstilling – herunder indsatser rettet mod klima og biodiversitet, lød det fra økologichefen.

Kirsten Lund Jensen fremhævede, at der kommer flere og flere økologiske produktioner.

- Vi forventer, at inden året er omme, så er vi godt 4.000 økologiske landmænd, der tilsammen dyrker godt 300.000 hektar.

Det giver ifølge økologichefen masser af nye muligheder ude på landet.

- Jeg håber, at vi kommer til at se en renæssance af andelsbevægelsen ude lokalt, hvor nye fælles samarbejds- og samhandelsinitiativer popper op, for eksempel med græsproteinanlæg, og hvor et eventuelt overskud lander i landmandens lommer. 

- Jeg håber, at mange nye unge kan se sig selv og mulighederne i den økologiske produktionsform, sagde hun.

Flere unge til erhvervet

Landbrug og Fødevarer sætter sidst på året en stor rekrutteringskampagne i søen for at tiltrække unge til fødevareerhvervet. Samtidig arbejdes på at skabe et tættere og mere forpligtende samarbejde mellem landbrugsskolerne og de enkelte sektorer for at sikre størst mulig faglighed i undervisningen.

Desuden fremhævede Kirsten Lund Jensen forbrugerne.

- Vi skal gerne kunne honorere forbrugernes krav – uanset om de bor i Tommerup, Tokyo eller Tyskland.

- Der er stor forskel på dem, men ét er sikkert: Forbrugerne vil i fremtiden stille større og større krav til deres fødevarer, som skal være produceret klimavenligt og bæredygtigt.

- Og selvom det går rigtig godt med afsætningen af økologiske fødevarer, og salget til detail- og onlinehandel i 2018 steg med 14 procent og forventes at stige yderligere i år, skal vi vedblive med at have initiativer i gang, som skal understøtte afsætningen af de økologiske varer. Det er fuldstændig afgørende, at vi fortsat arbejder på denne front, sagde Kirsten Lund Jensen.

hl

Planter