Højesteret afviser søgsmål fra Bæredygtigt Landbrug

Højesteret har afvist, at en række landmænd har retlig interesse i en sag i et større sagskompleks, hvor Bæredygtigt Landbrugs advokat forsøger at få afprøvet lovligheden af danske regler for dyrkningsrestriktioner i BNBO-områder.

Bæredygtigt Landbrugs advokat i sagskomplekset om dyrkningsrestriktioner, Hans Sønderby, understreger, at dommen fra Højesteret ikke forholder sig til foreningens juridiske synspunkter, som er uforandrede. Arkivfoto: Victor Juul Grønbæk

Højesteret har afvist en sag, som Bæredygtigt Landbrug fører for en række landmænd som en del af et større sagskompleks omkring lovligheden af danske regler om dyrkningsrestriktioner i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og indsatsområder.

I praksis betyder det dog blot, at landmændene ikke kan gå direkte til domstolene i sagen, men skal en omvej omkring Miljø- og Klagenævnet, inden de kan gå til domstolene.

Ikke nok at eje jorden

Højesteret fandt, at landmændene i den konkrete sag ikke havde den fornødne retlige interesse i at få prøvet reglernes lovlighed. For at få en generel retsregel prøvet ved domstolene, kræves som udgangspunkt, at man er konkret og væsentligt berørt af reglen. Det er ikke tilstrækkeligt blot at eje jord, der er omfattet af restriktionerne, for at kunne gå direkte til domstolene. Højesteret afviste derfor sagen, da landmændene ikke havde godtgjort, at de var konkret og væsentligt berørt af de regler, de ønskede prøvet.

Begrænsninger

Dommen fastslår altså, at der gælder begrænsninger for, hvornår generelle retsregler kan prøves ved domstolene uden at være part i en konkret sag.

Bæredygtigt Landbrug mener, at reglerne om sprøjtefri dyrkning i BNBO og indsatsområder er ulovlige, da de ikke kræver bevist årsagssammenhæng mellem pesticidanvendelse og grundvandsforurening.

BL vil nu gå via klagenævn

Højesteret fastslår, at landmænd kan gå til domstolene for at få prøvet lovligheden af generelle danske regler for dyrkningsrestriktioner i BNBO-områder. Men de skal omkring Miljø- og Fødevareklagenævnet først, påpeger Bæredygtigt Landbrugs advokat i sagen.

Bæredygtigt Landbrugs advokat i sagskomplekset om dyrkningsrestriktioner, Hans Sønderby, understreger, at dommen fra Højesteret ikke forholder sig til foreningens juridiske synspunkter, som er uforandrede.

Til gengæld betyder dommen, at landmændene nu kan udfordre gyldigheden af de generelle retsregler på BNBO og indsatsplaner ved Miljø- og Fødevareklagenævnet – og så derefter ved domstolene.

- Det, der var spørgsmålet for Højesteret var, hvorledes landmænd, som finder retsgrundlaget retsstridigt, skal udfordre det for at opnå domstolsprøvelse af reglernes overensstemmelse med EU-retten.

- Højesteret forsikrer, som nævnt, at hver landmand – udover prøvelsen af reglernes gyldighed ved Nævnet – tillige kan opnå prøvelse ved domstolene efter, at Miljø- og Fødevareklagenævnet har taget stilling, lyder det fra Hans Sønderby, som tilføjer:

- Fra praktikerside – af hensyn til hastigheden – havde jeg hellere set, at landmændene kunne gå direkte til domstolene – i stedet for at skulle via nævnet først, men det er positivt, at det nu er lagt klart inden, at effekten af den nye lovændring med skarpe tidsfrister er på plads, hvorledes hver landmand skal forholde sig for at få prøvet, om reglerne er i overensstemmelse med EU-reglerne.

- Desuden gør det det naturligt at stille endnu højere krav til prøvelsens indhold og hastighed i klagenævnet. Der vil også være mulighed for at pulje mange sager sammen, hvilket kan vise sig at være en fordel for landmændene.

Vil påklage alle påbud

I Bæredygtigt Landbrugs medlemsbrev i sidste uge opfordrer næstformand Gustav Garth-Grüner alle, som modtager et påbud vedrørende BNBO og eventuelt indsatsplaner, til at henvende sig til foreningen.

- Vi vil så påklage alle påbud til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Vi vil ikke finde os i, at danske landmænd skal leve med usikkerheden om ulovlig statsstøtte, ligesom minkavlerne gør, skriver han.

Læs også