40 hektar med vinterærter på Lundbygaard: - For femte år i træk har vi høstet et godt udbytte i vinterærter

Ærter sået i november er netop blevet høstet på Lundbygård på Falster – igen med godt udbytte og god kvalitet for femte år i træk.

- Vores høstede ærter er en flot vare med bedste gæt 18 procent vand og løst opmålt lige omkring 4,5 t/ha renvarer, fortæller landmand Jane Buck, der har lagt areal til efterårssåede ærter nu gennem flere sæsoner.

På Lundbygård dyrkes i alt 800 hektar, hvoraf de 40 hektar i år har været med vinterærter, som netop er blevet færdighøstet.

- Sidste år var jo et tørkeår, hvor det for mange gik helt galt med vårærterne. Men vores efterårssåede vinterærter kom sidste år ud med 5,3 t/ha, som noget af det bedste udbytte igennem de nu fem år.

Vinterærterne nåede at blomstre og vokse til, inden tørken satte ind – i modsætning til vårærterne.

God overvintring

Effektivt Landbrug møder Jane Buck i ærterne, lige inden de høstes, sammen med Else Bøje Nielsen, der repræsenterer forædleren RAGT Nordics Aps, som nu igennem fem år har leveret ærtesorten RGT Lapony til efterårssåningen.

- Det første år for nu fem sæsoner siden vidste vi ikke, hvordan vi skulle få dem sået ordentligt midt i november. Frøene blev presset ned med en Horsch-såmaskine i stubjord, der havde fået en gang glyphosat, mens der også lå sne på marken, fortæller Jane Buck.

Men ærterne spirede i de åbne såriller og blev et par centimeter høje, inden vinteren standsede væksten og ærterne stod små og gummiagtige gennem vinteren.

- De virkede helt mærkelige at røre ved og jeg tænkte, at det går aldrig godt for de små planter. Det var hård kost for ærterne. Men så kom de ud i høst med det bedste udbytte på 5,5 t/ha i første år.

Og udgiften var kun såningen – derudover blev de hverken gødsket eller sprøjtet.

- Så det var virkelig en økonomisk god afgrøde det år.

Kun en sprøjtning

Også i år har vinterærterne på Lundbygård set godt ud frem mod høst – i hvert fald sidst i vækstperioden.

- I det tidlige forår var vi nemlig meget i tvivl, om ærterne ville klare det i år. Vi tænkte, at det bliver en omsåning. Men i det våde forår kunne vi ganske enkelt ikke køre i marken og prioriterede at så andre afgrøder. Og så kom der alligevel god gang i ærterne og de fik lov at stå. Heldigvis.

- Ærterne er kun blevet sprøjtet mod lus en enkelt gang, ellers har de hverken fået gødning eller anden behandling. De er sået efter sukkerroer, som er taget op i efteråret.

I nogle tilfælde kan noget PK eller blot P-gødning været fornuftigt.

- Mest skade har flokke af råger på 200-300 fugle gjort. De tager ofte en enkelt bælg, men river samtidig hele ærteplanten op. De kan ødelægge en hel afgrøde, fortæller Else Nielsen.

- Råger er blevet værre og værre – ligesom man ser gæs og svaner i stigende grad. Duer gør til gengæld ikke skade i vinterærter, da de blomstrer så tidligt, er vores hidtidige erfaring, påpeger Jane Buck.

Såning efter 25. oktober

Med dyrkning af vinterærter konstant i fem år er Jane Buck én af de mest erfarne vinterærtedyrkere herhjemme.

- Idéen kom fra hendes søn, der var med i en erfagruppe med fokus på dyrkning af proteinafgrøder og tanker om efterårssåning.

- Nogle dyrkere har haft udfordringer med genspiring af olieræddike fra en efterafgrøde i vinterærter. Andre har prøvet vinterhestebønner, hvor nogle marker udvintrede.

Else Nielsen anbefaler såning af vinterærter umiddelbart efter den 25. oktober.

- Dels så ærterne når at spire før vinter, men også så de ikke udvikler sig for kraftigt allerede i efteråret.

- Denne mark er sået så sent som 20. november – normalt vil vi nok sige bedst omkring 1. november.

Udsædsmængden blev i år tilrettet fra 50 pl./m2 til 80 pl./m2 i dette tilfælde.

- Normalt siger vi 60-70 pl/m2. Sorten gennem de fem år har hele tiden været RGT Lapony, der er en vårært, men egner sig også til efterårssåning.

Overraskende smager ærterne ikke godt på noget tidspunkt – heller ikke som friskgrønne.

Også vinterærter næste år

Sidste år solgte Jane Buck sin ærtehøst til Danish Agro og fik målt proteinindholdet til 24,5 procent.

- Det er godt, og mere end proteinindholdet er i vårærter. Normalt har vinterærter dog lidt lavere proteinindhold end vårærter, påpeger Else Nielsen, der ikke har kendskab til andre vinterærteavlere i Danmark.

Jane Buck er klar til at dyrke vinterærter igen til næste sæson.

- Vi har allerede fået såsæd hjem af samme sort, RGT Lapony, der er den eneste ærtesort, der i øjeblikket dyrkes som vinterærter, slutter hun.