HØST-TOUR
Steen høster sine 80 hektar vinterrug: - Vi ved aldrig, om det pludselig regner i en måned
Hos Steen Larsen er rugen høstet færdig, og nu mangler der kun et par hundrede hektar med hvede. Efter en udfordrende dyrkningssæson er tilliden til stabilt vejr væk, og derfor udnyttes høj sol og 25 graders varme til det yderste.

Steen Larsen har fire eksemplarer af New Hollands gamle 70-serie i maskinhuset, og indrømmer gerne, at alt skal være blåt på bedriften, hvor han dyrker i alt 390 hektar. Fotos: Kasper Stougård
Hos Steen Larsen er rugen høstet færdig, og nu mangler der kun et par hundrede hektar med hvede. Efter en udfordrende dyrkningssæson er tilliden til vejret væk, og derfor udnyttes høj sol og 25 graders varme til det yderste.
- Hvis ikke vi skulle høste i dag, hvornår skulle vi så, siger Steen Larsen, mens han holder retningen på sin New Holland CR9080 i bakkerne lige udenfor Hadsten.
- Det danske vejr, det er ikke til at stole på. Vi ved aldrig, om det pludselig regner i en måned. Den første vandprøve sagde 17 procent, og så kører vi altså på en dag som i dag, fortsætter han.
Han er i gang med de sidste 15 af i alt 80 hektar vinterrug, som leveres hos Danish Agro i Selling, der ligger et stenkast fra marken. Gennemsnitsudbyttet i rugen lander omkring 7,5 tons. Jordtyperne varierer meget her. Nedenfor bakken kører Steen Larsens søn og presser, og dernede er jorden sandet. Her, hvor vi kører og høster, er det JB 6-7.
- Og bakken derovre lagde vi brak sidste år. Det er JB 9 og næsten umuligt at dyrke. Og med det år, vi har været igennem, er jeg rigtig glad for den beslutning, siger Steen Larsen.

Steen Larsen kører selv mejetærskeren, indtil en af hans faste høstmedhjælpere dukker op. Han arbejder som montør i entreprenørbranchen, så han kan holde fri i høst for at hjælpe Steen Larsen.
Kun vintersæd i markplanen
Han fortæller, at der den 3. oktober kom 90 millimeter på to timer på egnen, og det er tydeligt at se på marken, vi kører på. I lavningerne, hvor den bedste jord og næringsstofferne ellers er tilstede, er der stort set ikke rug at se. Det blev resultatet af det kraftige regnvejr.
Derfor blev det også en fordel, at Steen Larsen sår tidligt. Hans sædskifte består af vinterraps, vinterhvede og vinterrug. Det kunne lade sig gøre sidste år med en kombination af mellemafgrøder og tidlig såning.
- Den første vandprøve sagde 17 procent, og så kører vi altså på en dag som i dag
Steen Larsen, planteavler, Hadsten
- Men i år er det tilstrækkeligt med 70 hektar tidligt sået rug for at opfylde vores nye efterafgrødekrav, siger han og fortæller, at han har gode erfaringer med at så tidligt.
- Det, der blev sået først sidste år, havde nået at danne et rigtig godt rodnet, så det holdt på jorden, da regnen kom. Så der var ikke så meget, der skyllede væk.

Lavningerne på den kuperede mark taler et tydeligt sprog om en meget våd vækstsæson. Det er faktisk her, grundlaget for det bedste udbytte findes, men efter 90 millimeter på to timer i oktober og mere end 200 millimeter i alt i den følgende måned, er meget vendt op og ned.
Hellere 12 mand i en måned
Han passer selv de 390 hektar, hvoraf 290 er forpagtet. Det kan lade sig gøre, fordi han ikke pløjer, men praktiserer reduceret jordbearbejdning. Og så er det også afgørende, at han har en række gode og loyale hjælpere, der står klar, når han ringer.
- Jeg plejer at sige, at jeg hellere vil have 12 mand i en måned, end jeg vil have én mand i 12 måneder, siger han med et grin.
For 20 år siden samlede han omkring 12.000 halmballer til det lokale varmeværk i Hadsten. Nu er han nede på 6.000 baller, og det er ikke sikkert, at det bliver ved.
- Det er gået lidt nedad med alderen. Jeg synes, det kan være voldsomt stressende at samle så meget halm, og det er måske nok det sidste år, vi gør det, siger Steen Larsen.

Steen Larsens søn er i gang med presningen. I starten af 00'erne samlede de omkring 12.000 baller. Det antal er nu halveret, og måske er det snart helt slut.
Når de sidste 15 hektar rug er høstet, mangler et par hundrede hektar med vinterhvede. Og det har Steen Larsen store forventninger til. Især de 120 hektar førsteårshvede ser rigtig lovende ud.
Når det gælder rapsen, endte udbyttet på de 50 hektar på cirka 4.500 kg pr. hektar. Og det er han meget tilfreds med, når han ser på vilkårene igennem sæsonen.
- Når man tænker på, at vi først fik den sået den 5. september, så er det helt fornuftigt, siger Steen Larsen.

CR9080'eren har en glubende appetit på rugen, der som gennemsnit over de 80 hektar præsterer et udbytte på omkring 7,5 tons pr. hektar.