Pløjefri formand: - Kun ved at lytte til andre bliver vi klogere

I FRDK er formand Henrik Terp ikke i tvivl om, hvad regenerativt landbrug er. Han er endnu ikke stødt på en definition, der ikke har alle elementerne i pløjefri dyrkning med. Minimal jordforstyrrelse, afgrøderester eller levende planter året rundt og sædskifte.

- Forskere, eksperter og konsulenter flokkes om at være med til at diskutere og definere begrebet. Virksomhederne er længere. De laver hver især deres egne definitioner. Men hvor er de alle sammen langt bagud. I FRDK har vi gjort det i mere end 25 år. Kom ud på vores bedrifter og se, hvor godt det virker, og hvordan det skal gøres, sagde formanden, da han i går aflagde beretning på foreningens årlige generalforsamling.

Det foregik med 130 deltagere på Dalum Landbrugsskole i Odense, der efter generalforsamlingen fortsatte med en faglig dag med indlæg fra forskere, landmænd og rådgivere.

Regenerativt landbrug skal ikke have et mærke

Selvom de pløjefri landmænd er i fuld gang med at regenerere jorden, betyder det ikke, at de på et tidspunkt når i mål som regenerative landmænd. Det er en evig proces.

- Vores pløjefri dyrkningssystem er ikke færdigudviklet. Vi skal videre. Måske skal vi tænke husdyr ind i marken, øget brug af mikrobiologi, kompost eller andet, siger formanden.

Han mener ikke, at der skal laves en fast definition af regenerativt landbrug. Heller ikke et label eller et brand.

- For det første når man aldrig i mål med regenerativt landbrug. Det er en bevægelse og en retning. En ny måde at drive landbrug på. Og for det andet har vi set nogle af vores kollegaer koble sig op på et brand med snærende rammer. Det har givet en merpris, men det har også låst dem fast til et system, som ikke kan ændres, siger han.

På vej mod mindre kemi

I mange definitioner af regenerativt landbrug er der fokus på mindre påvirkning af jorden. Det gælder såvel mekanisk påvirkning med stål, men også påvirkning med kemi.

Derfor har FRDK startet et projekt i samarbejde med udviklings- og økologikonsulent Steen Nørhede, der omfatter en erfa-gruppe og markdemoer i foråret.

- Det er ikke fordi, vi i FRDK mener, at vi skal blive helt fri for kemi, men vi ved jo også, at vi får færre midler over tid. De bliver efterhånden taget fra os, så vi kan lige så godt være på forkant. Det kan godt være, at I synes, at det er lige lovligt frisk, at vi samarbejder med økologer, folk der dyrker permakultur, skovlandbrug og andre spændende driftsformer. Men det kunne jo være, de kunne lære os noget om at arbejde endnu bedre sammen med jordens biologi. Kun ved at lytte til andre bliver vi klogere, siger Henrik Terp.

For at opretholde de høje udbytter i de pløjefri dyrkningssystemer kan kemien ikke helt undværes.

- Vi skal sikre fødevareforsyning og mætte mennesker i hele verden og samtidig sørge for, at produktionen er klimavenlig. Det er den ikke, hvis vi bruger den dobbelte mængde dieselolie for at avle halvt udbytte, siger han.