Madaffald fra sygehus skal ud på marken som biogødning
Madaffald som hvidkål, pølser og brød, kan ved hjælp af en komposteringsproces, ende som lagerstabilt og hygiejniseret biogødning. Et prototype-anlæg ved Randers blev forleden vist frem.
Folk var mødt op i alt fra gummistøvler og træsko til nypudsede laksko og lange fornemme frakker ved åbningen af et varmekomposteringsanlæg til omdannelse af madaffald fra sygehuset i Randers til hygiejniseret biogødning.
Det hele skete med et glas bobler i hånden hos grøntsagsproducenterne på Tinggaard syd for Havndal nær Randers. De var kort før jul blev ringet op af Regionhospitalet Randers, som spurgte om Henrik Ebbesen, som driver stedet sammen med sin bror og forældre, ville være med i et projekt, hvor man ville omdanne sygehusets økologiske madaffald til biogødning, via varmekompostering, med tanken om at sprede det på de lokale øko-marker.
Det sagde familien Ebbesen ja til. Og de så også med forleden, da en lastbil tømte en to-tons silo med biogødning og lagde det i en dynge.
- Det er ret fantastisk at se. Jeg var med, da vi fyldte siloen. Dengang kom der jo både hvidkål, brød og pølser i, men de er væk nu og så lugter det ikke engang dårligt, lød det fra en af tilhørende, som kiggede ned i den dampende dynge, som mindede meget om en dynge dybstrøelse. For tørstofindholdet i madaffaldet har udfordret og der var blevet tilsat store mængder halm, faktisk tæt på halv-halv, for at kunne styre komposteringsprocessen.
Varmekompostering af organisk affald
Selvom det for nogle var fagre ny verden, tog manden bag, Jørgen Løgstrup, setuppet med ophøjet ro.
- Det er jo ikke nyt det her. For 30 år siden bevilligede den danske regering et større forsøg med lukket varmekompostering af organisk affald og slam. Det kørte Dragør Kommune i fire år, hvorefter det blev krævet lukket af Amagerforbrænding. Udviklingen blev videreført i Tyskland, hvor der i dag er flere hundrede anlæg. Herefter fortsatte vi i Uganda, hvor man i dag er meget langt fremme på det her område, fortalte Jørgen Løgstrup, som står bag virksomheden Transform af 1994 ApS, som ejer anlægget.
Jørgen Løgstrup genintroducerede varmekompostering af organisk affald herhjemme for et par år siden og har afprøvet en række forskellige biomasser som køkkenaffald, gartneri- og landbrugsaffald med stor succes. Ligesom biogødning er afprøvet i økologiske gartnerier og landbrug under et EU-Horizon program.
Og denne gang kom han med, da han blev kontaktet af Regionshospital Randers.
Vi kan lave alt vores gødning selv i Danmark
Det fik også mange overraskende og imponerende blikke frem, da Jørgen Løgstrup fortalte om perspektiverne i at omdanne madaffald til biogødning.
- Vi kan lave alt vores gødning selv i Danmark og endda eksportere af det, lød det bestemt fra Jørgen Løgstrup, som fortalte, at Danmark importerer 100.000 tons kunstgødning årligt.
- Men ikke nok med det. Vi importerer også biogødning fra Sverige, Frankrig, Belgien og Holland – prøv bare at kigge i plantecentrene. Det internationale biogødningsmarked stiger med 11 procent om året. Det giver indtægter til Hollandsk og Belgisk landbrug, men ikke til Dansk Landbrug og det danske samfund, lød det.
Jørgen Løgstrup vurderer at Danmark kan dække sit eget behov med fem eller seks anlæg, som hver kan producere 15.000-20.000 tons biogødning om året. Et anlæg, som kan producere 30.000-40.000 tons biogødning om året fylder omkring 20.000 kvadratmeter.
- Jeg forestiller mig, at anlæggene er der, hvor madaffaldet er. Det skal ikke transporteres, men recirkuleres lokalt, forklarede han og fortalte at behovet for biogødning vil være størst på Sjælland, hvor der ikke er ret mange husdyrbrug og derfor lige nu importeres meget kunstgødning.
Kan køres ud ligesom dybstrøelse
Økonomien i en produktion af biogødning er i høj grad bestemt af gennemløbshastigheden. Jørgen Løgstrup erfarer, at organisk affald på 5-10 dage er omdannet til lagerstabilt hygiejniseret biogødning.
Jørgen Løgstrup forestiller sig, at nogle landmænd vil køre biogødningen ud på markerne på samme måde, som han kører dybstrøelse ud, mens andre vil foretrække en granuleret form.
- Jeg ser det her som rigtig interessant for de virksomheder, hvor landmanden i dag køber sin gødning og jeg kunne godt forestille mig virksomheder som dem, gå ind i det her, lød det.
Svarer til en NPK-gødning
Kigger man på indholdet i biogødningen, vil det minde meget om en helt almindelig NPK-gødning, med omkring 4-5 procent kvælstof, 1 procent fosfor og 2 procent kalium.
Og spørger man grøntsagsproducenterne på Tinggaard, som lige nu har en prototype af et anlæg stående bag bygningerne, kan de sagtens forestille sig, at de fremadrettet vil komme til at bruge biogødning. I bund og grund fordi de mener, at det giver god mening med en lokal recirkulering, som sygehuset i Randers lagde op til.
Jørgen Løgstrup vurderer, at den viden, der skal til for at opsætte og drive et anlæg, er klar, og erkender at udfordringen bliver om Danmark er klar.
- Lige nu snakkes der meget om pyrolyse. Det giver ingen mening med landbrugets øjne. Pyrolyse fjerner alt kvælstof og nedsætter fosfor-niveauet markant. Ved biogødning får vi, hvad der svarer til en NPG-gødning, samtidig med at det sparer CO2, forklarede Jørgen Løgstrup.
