Velbesøgt marktur med flotte afgrøder
Der blev arbejdet med detaljerne i dyrkningsteknikken på en marktur på Boderupgaard på Falster, hvor afgrøderne er usædvanlig sunde og veletableret.

Over 60 deltagere var tilmeldt markturen på Boderupgaard på Falster. Foto: Jørgen P. Jensen
I den efterhånden lange corona-pandemi har mange landmænd savnet at komme på marktur, men de er nu atter ved at vende tilbage, og rådgivningsselskabet VKST inviterede for nylig på marktur på Boderupgaard på Falster.
Over 60 deltagere var tilmeldt efter corona-forskrifterne. Men da aftenvejret blev stille og solrigt, forhindrede marksprøjten alligevel en del i at deltage.
Den lange række af biler med marktursdeltagere tiltrak sig opmærksomhed på vej rundt til udvalgte marker på de i alt 1.542 hektar, som de tre ansatte plus ejer Steffan Mikkelsen driver fra Boderupgaard.
Der hører 672 hektar ager og 15 hektar skov til gården. Yderligere 670 hektar er forpagtet inden for 25 kilometers afstand, og der er 200 hektar i en pasningsaftale.
Vækstbetingelserne har på næsten alle måder været optimale og skadevolderne meget få. Så det var virkelig sunde og kraftfulde afgrøder med kun få problemer, der blev set.
Væselhale-eksplosion
Strandsvinglen til frø har et sådant problem – selv om den står kraftig og tæt. Det samme gør desværre masser af græsukrudt i form af væselhale, som i den besøgte del af de i alt 62 hektar med strandsvingel nærmest stod som striber tæt i hver anden række.
Det er en andenårs frømark efter sukkerroer, som blev taget op i efteråret 2018, hvor det efterfølgende var umuligt at pløje.
- Derfor sprøjtede vi grundigt med glyphosat i foråret 2019 inden såning, men det har tydeligvis ikke haft nok effekt på væselhale. Sidste år var der dog ikke meget væselhale, så her ses tydeligt, hvor hurtigt det kan sprede sig fra et hjørne til langt ind i marken, fortæller Steffan Mikkelsen.
- Til høst vil jeg holde denne mark adskilt fra de øvrige strandsvingelmarker og ikke blande det høstede frø.
Svampe er der endnu ikke set i den kraftige strandsvingel.
- Alligevel skal der snarest foretages en svampesprøjtning, da det regnfulde vejr har været optimalt for spredning af svampe, fastslår planteavlskonsulent Kristian Bang Davidsen fra VKST.
Brug restlager mod svamp
Boderupgaards vinterhvede af sorten KWS Extase står kraftig og mørkegrøn med fanebladet netop helt fremme i stadie 39 – klar til den vigtige fanebladssprøjtning mod svampe.
Efter det langvarige bygevejr forventes der meget smitte af septoria og mange vil udskifte en planlagt Propulse-sprøjtning med 0,5 liter pr. hektar af Balaya.
- Har man et restlager af de udgående fungicider som Viverda, Bell med mere, så skal man få brugt disse fremfor at indkøbe Balaya, fastslår Christian Iuel, afdelingsleder i planteavl i VKST.
Endnu er der dog ikke på landsplan set symptomer på septoria af betydning.
Nedbørsdage fra stadie 32
I hvedesorterne Informer, KWS Extase, Heerup, Momentum og Pondus begynder vi ikke at tælle nedbørsdage før end i stadie 37 for at fastlægge bekæmpelse af septoria.
- I disse fem sorter kan man vente til fanebladssprøjtningen med mindre, der dukker gulrust op. I alle andre hvedesorter skal man tælle nedbørsdage fra stadie 32. Og i øvrigt gå op på 0,6 liter pr. hektar af Balaya.
Er man ude med andre sprøjtninger – for eksempel vækstregulering eller ukrudtsbekæmpelse – kan der tages et svampemiddel med forebyggende.
- Men at køre alene med svampemiddel er nok at skyde over målet, slutter Christian Iuel i vinterhveden.
Faunasensor i vinterraps slog jordloppealarm
Vinterrapsen på Boderupgaard er af sorten Hitaly fra DLF og er etableret pløjefrit midt i august med en Horsch Focus.
Hitaly kommer hurtigt frem i efteråret, får en god højde og har en god sygdomsresistens og skulpeopspringningsresistens.
- Det er i dag vigtige sortsegenskaber også til at aflaste høstperioden, påpeger Christian Iuel, afdelingsleder i planteavl på VKST.
- Der er spredt lidt sneglegift i de yderste omgange, men ellers har rapsen været helt fri for skadedyr. Jeg har opsat en faunasensor, som tester for alle insekter herunder rapsjordlopper i efteråret, fortæller Steffan Mikkelsen.
Den virkede og gav jordloppealarm, hvorefter der blev foretaget en sprøjtning. Det fjernede helt sensorens melding om rapsjordlopper.
Her i foråret har der kun været bier og andre nytteinsekter i sensoren.
I efteråret har rapsen fået både Belkar og Kerb, hvilket VKST også anbefaler.
Der har ikke tidligere været dyrket raps på disse arealer. Og det betyder, at svampesprøjtning måske helt kan undværes.
- Generelt er svampesprøjtning og vækstregulering i raps kun forsikringer, der ofte kunne være sparet. Særlig i nye og jomfruelige rapsmarker som denne, siger Christian Iuel.