Mens mange landmænd i dag er dybt specialiserede og holder fokus på en enkelt driftsgren, er Claus Jensen altid gået efter at have en mere bred pallette at male sit landbrug ud fra.

- Jeg har altid gerne ville have gang i flere ting. Så har man større sikkerhed for at holde gang i butikken. For det er sjældent, at alle tingene går dårligt, konstaterer landmanden, der – ligesom de sidste 17 somre – har travlt med jordbæravlen på gården ved Sæby.

I 2004 blev jordbærrene en del af butikken, der også omfattede minkavl, slagtesvin og traditionel planteavl.

Jordbærafdelingen er i årenes løb vokset fra én tønde land til omkring 15 hektar – hvoraf der i år bliver plukket jordbær på 12, mens de sidste tre blev tilplantet i maj måned og først bliver plukket næste år.

Fascineret af jordbær

Claus Jensen har bestemt ikke noget imod at spise jordbær, men det var ikke smagen, han forelskede sig i, da de første jordbær blev sat i 2004.

- Det er dyrkningen af dem, jeg brænder for. Jeg er dybt fascineret af at se jordbærrene gro. Det at man kan stå i starten af april og tænke, at det overhovedet ikke ligner noget, og så stå toenhalv måned senere og se, at det hele er eksploderet. Det er helt vildt, så meget der kan ske på kort tid, fortæller jordbæravleren, der plukkede de første jordbær den 16. maj i år og håber, at sæsonen ligesom sidste år kan holdes kørende helt frem til 16. august.

En af grundene til, at Jensen Jordbær har en længere sæson end mange andre jordbæravlere er, at man dyrker omkring én hektar jordbær i tuneller, så man får en tidligere start på sæsonen. En »tyvstart«, der er vigtig i kampen om kunderne.

- Kunderne har det med at vende tilbage til den samme udbyder. Derfor skulle det gerne være her, de køber sæsonens første jordbær, fortæller Claus Jensen, der gør meget ud af at få jordbærkøberne til at føle sig godt tilpas.

- Folk skal føle sig velkomne. Derfor serverer vi også gratis kaffe og saft – og pandekager om søndagen. Det handler om at give en god oplevelse, og ikke kun tænke på, hvor mange penge, man kan få ud af sine gæster, fortæller han.

Svær start

Da LandbrugNord kommer på besøg, er der fuld gang i gårdbutikken, Claus Jensens telefon ringer med få minutters mellem, der er kunder, der lige skal sige hej, medarbejdere, der skal sendes på varetur og ud i markerne, mens der også er godt fyldt på pluk-selv-marken.

- Man skal kunne lide at have travlt og ikke mindst sætte pris på kundekontakten. Og så skal man affinde sig med, at der altså ikke er noget, der hedder sommerferie, hvis man kaster sig ud i jordbærproduktion, konstaterer vendelboen, der også fortæller, at der ikke har være lige meget run på fra starten af jordbær-eventyret.

- Det var op ad bakke de første par år. Det var faktisk rigtig svært, og hvis ikke vi havde haft minkfarmen som et andet ben at stå på, tror jeg ikke det var lykkes at komme hertil, hvor vi er i dag, fortæller han.

Jordbær og mink

For gennem mange år viste jordbær og minkavl sig at være en rigtig god kombination.

- Efter jordbærsæsonen og kornhøsten passede det lige med tre uger, hvor der ikke var så travlt, hvor vi så kunne gøre klar til pelsningssæsonen. Og igen i februar var der så omkring tre uger, hvor vi kunne gøre pelseriet klar til gårdbutik, fortæller Claus Jensen, der i november måned sidste år måtte se minkene forsvinde fra farmen.

- Selvfølgelig var jeg ærgerlig over situationen og ikke mindst, den måde det skete på. Men vi bliver nødt til at komme videre, og jeg har også nye ting i støbeskeen. Så jeg kommer ikke til at kede mig, fastslår landmanden, der efter aflivningen af sine 3.300 minktæver og afkom har lejet et staldanlæg i nærområdet og fordoblet sin produktion af slagtesvin, så der nu gerne skulle sendes 5-6.000 dyr til slagtning om året.

Lejer arbejdskraft ud

Mens mink og jordbær fik familien Jensens egen kalender til at gå op, var det også en kombination, der passede perfekt i forhold til at fastholde arbejdskraft.

Siden 2009 har Claus Jensen haft et team af rumænere til at hjælpe med mink i vinterhalvåret og jordbær i sommerhalvåret. Lige nu har han 32 mand i sving.

Desuden lejer han arbejdskraft ud til andet forefaldende landbrugs- og gartneriarbejde, når der er luft til det i forhold til jordbærrene.

- Det er udfordrende at skaffe arbejdskraft til en bedrift som den her. For arbejdsmængden er meget svingende, men vi har fundet en model, der fungerer rigtig godt og som gør, at vi kan holde på de samme dygtige medarbejdere, fortæller han.

- Udfordringen er at få arbejdstimerne fordelt ud over en længere periode. Når vi planter ud, er der måske fire dages arbejde, og så går der tre uger, før der er noget at lave igen. Der har vi så fundet en forretningsmodel, hvor vi udnytter de tre uger, fortæller Claus Jensen, der har hænder til alt fra nedvaskning af svinestalde til ukrudtslugning på frilandsgartnerier.

Lærer hver dag

Selvom han kører på 18. år med jordbærrene, afviser Claus Jensen, at han efterhånden er ved at være udlært – hverken i bæravl eller drift af gårdbutik.

- Jeg lærer noget nyt hver dag, konstaterer landmanden, der gennem årene har stiftet tæt bekendtskab med begrebet »learning by doing«.

- Meget af det, vi gør, kan man ikke lære nogen steder. Så enten må man spørge kolleger eller selv finde på tingene. Derfor tror jeg også, der er basis for at uddanne et par mere allround konsulenter, der kan hjælpe i forhold til både dyrkning og hjemmesalg, for der er mange ting, man selv må opfinde, fortæller han.

Allround-konsulenter eller ej, er det dog lykkedes at få stablet en bæredygtig jordbærbutik på benene, mens Claus Jensen også kan glæde sig over, at han selv er gået mere allround end gennemsnitslandmanden og dermed har haft flere ben at stå på.