Skal vintersæden have gødning i dette efterår?
Normalt nej – og dog. I marker med lave fosfortal, manganproblemer og lav kvælstofforsyning kan placering af gødning være aktuelt.
Vintersæd har normalt ikke behov for få tilført gødning om efteråret før eller efter såning. Men der kan være behov i nogle marker.
Det påpeger man fra Seges, der generelt understreger, at har ens vintersæd hidtil kunnet etableres tilfredsstillende, er der næppe behov for at anvende efterårsgødskning.
- Men hvis der ofte er problemer med udvintring, dårlig etablering og vækst i begyndelsen af foråret kan efterårsgødskning overvejes.
Det gælder specielt i marker med store manganproblemer, en meget lav kvælstofforsyning fra jorden eller marker med lave fosfortal.
Desuden kan der, selv ved høje fosfortal, være et særligt behov for specielt fosfor i marker på marine aflejringer.
- Men vær altid opmærksom på fosforloftet før at der tildeles fosforholdige gødninger på husdyrejendommen, lyder det fra Seges.
Specielt i år
I år er der store forskelle i nedbørsforholdene og udbytterne mellem landsdelene.
Der må derfor foretages en individuel vurdering af behovet for placeret gødning til vintersæd i den enkelte mark.
- Ud fra vintersædsarternes generelle følsomhed for mangan- og næringsstofmangel vurderes behovet i år at være større i vinterbyg end i vinterhvede og mindst i vinterrug, oplyser Seges.
DAP-gødning
Ved efterårsgødskning foretrækkes ofte en NP-gødning som diammoniumfosfat (DAP, NP 18-20-0), der har effekt både som kvælstof- og fosforgødning, men også har en forsurende effekt, der kan forebygge manganmangel.
- Ved brug af DAP anbefales at anvende 40 kg DAP ved såning. Gødningen skal enten placeres eller blandes med såsæden for god effekt.
- Hvis problemet specifikt er manganmangel eller kvælstofmangel kan anvendes placering af 15 kg kvælstof i svovlsur ammoniak. Hvis problemet specifikt er fosfor kan anvendes tripelsuperfosfat.
Mangan
Manganmangel kan normalt forebygges ved en til tre sprøjtninger med manganholdige midler.
- Et alternativ til dette kan være placering af maksimalt 15 kg kvælstof i svovlsur ammoniak svarende til 70 kg gødning samtidig med såning.
Placering giver bedre effekt end bredspredning og iblanding af gødningen i udsæden er også en effektiv mulighed.
Bemærk at svovlsur ammoniak skal nedbringes i jorden inden fire timer, når det udbringes uden for perioden 1. februar til 1. april.
Brug af svovlsur ammoniak er mest aktuelt, hvor der er tale om marker meget kraftigt disponeret for manganmangel og hvor udsprøjtning af manganholdige midler måske kan glippe.
- Hvis der samtidig er tale om arealer, der har behov for tilførsel af fosfor i handelsgødning, kan svovlsur ammoniak erstattes af diammoniumfosfat, oplyser Seges.
Husdyrgødning
Før der anvendes fosforholdig gødning, skal man være opmærksom på, hvordan det påvirker den mængde husdyrgødning, der må udspredes om foråret.
- Brug af fosfor om efteråret kan gøre, at fosforloftet overskrides, hvis der udspredes for meget husdyrgødning om foråret.
Behovet for tilførsel af fosfor i handelsgødning afgøres i høj grad af mængden af fosfor i husdyrgødning og fosfortallet.
- På marker, der er tilført husdyrgødning gennem en årrække, er fosfortallet normalt højt og her er intet behov. På marker, hvor der anvendes fosfor i handelsgødning og hvor fosfortallene er lave - hvilket er under to på lerjord og under tre på sandjord - kan der være behov for fosfor, som kan tilføres enten delvist om efteråret eller om foråret.
Særligt kolde forhold eller et dårligt såbed kan give et behov for tilførsel af fosfor i efteråret, også selvom fosfortallene ikke er specielt lave.
- Også på arealer hvor der tidligere har været problemer med udvintring eller uens plantebestand kan efterårsgødskning være værd at overveje.
Marine aflejringer
På marker hvor der høstes normale udbytter med eller uden tilførsel af fosfor, er der næppe grund til at tro, at marken kvitterer meget for tilførsel af fosfor.
Særlige arealer er marine aflejringer, hvor der i forsøg er set store merudbytter for fosfor på trods af høje fosfortal. Marine aflejringer forekommer især i Nordjylland, men også andre steder i landet langs fjorde og tidligere fjordområder.
- På disse arealer kan det være nødvendigt at tildele fosfor i efteråret, idet forsøgsresultater peger på, at tilførsel i foråret alene ikke giver samme effekter, slutter man fra Seges.
Jordartskort over Danmark (1:200.000). Fra GEUS’ kort over Danmark. Marine aflejringer udgøres af de to jordarter ’Ældre havaflejringer’ (lilla) og ’Marint sand og ler’ (lyseblå).
