Spildkorn, snegle og jordlopper giver problemer i rapsen
Konsulent minder om, at rapsmarkerne skal tjekkes jævnligt for både spildkorn, rapsjordlopper og snegle. - Det skal prioriteres højt, siger han.
Ugen igennem har langt de fleste landmænd haft stort fokus på høst, og de fleste er efterhånden færdige eller i hvert fald rigtigt godt med.
Flere steder er også de første rapsmarker tilsået, og det får produktkonsulent Peter Ditlevsen fra Vestjyllands Andel til at minde om vigtigheden af, at man holder godt øje med både spildkorn, snegle og rapsjordlopper.
- Der er gang i spildkornet. Jeg ved godt, at det er en travl tid lige nu, og at der har været stort fokus på høsten. Men det er vigtigt også at prioritere tid til de afgrøder, der allerede er sået.
- Der bliver sået meget raps direkte i stub med minimal jordbearbejdning og det fremmer væksten, lyder det fra konsulenten, der påpeger, at man 10 til 12 dage efter såning skal indregne en sprøjtning mod spildkorn.
- Og formentlig kræver det to overkørsler, hvis der er sået direkte i stub, understreger han.
Der er gang i spildkornet - især i de rapsmarker, der er sået direkte i stub og med minimal jordbearbejdning. Her skal indregnes en sprøjtning mod spildkorn 10 til 12 dage efter såning.
Snegle er stadig et problem
Også snegle og rapsjordlopper kræver ekstra opmærksomhed i disse dage.
- Der er flere eksempler rundt i landet på blandt andet efterafgrøder, som blev sået før høst, der nu er spist delvist af snegle. Så dem skal der styr på.
- Og så begynder vi at se rapsjordlopper.
- De marker, der ligger tæt op ad sidste års rapsmarker, er ekstra udsat, så her er det vigtigt, at der bliver bekæmpet hurtigst muligt, hvis man ser rapsjordlopper.
- Der er allerede en del derude. Så hold øje og få det tjekket, inden der sprøjtes for spildkorn. Så kan der komme noget Lamdex eller Mavrik med i tanken. Den bedste effekt opnås på dage med høje temperaturer, da jordloppernes aktivitet er størst der, råder Peter Ditlevsen.
To bekæmpelsestidspunkter
Han påpeger, at der kan være tale om to bekæmpelsestidspunkter, nemlig omkring fremspiring rettet mod bladgnav og senere mod larveangreb.
- Bekæmpelsestidspunktet mod larver er ret fleksibelt og kan udføres fra fjerde til femte løvbladstadiet og frem til medio oktober. Eventuelt sammen med Belkar.
Pyrethroiderne Lamdex (0,2 kg pr. hektar), Kaiso Sorbie (0,1 kg pr. hektar) og Mavrik/Mavrik Vita (0,2 liter pr. ha) er godkendt til bekæmpelse af rapsjordlopper, men Lamdex og Kaiso Sorbie foretrækkes, da effekten af Mavrik/Mavrik Vita har været sikkert lavere mod rapsjordloppelarver i landsforsøgene i 2016-17. Mavrik afløser Mavrik Vita.
Husk, at det er forbudt at anvende og opbevare Mavrik Vita efter 15. juni 2022.
Der begynder at være synlige tegn efter rapsjordlopper i de nysåede vinterrapsmarker. De kan bekæmpes med pyrethroiderne Lamdex, Mavrik og Kaiso Sorbie, alt efter om bekæmpelsen er rettet mod bladgnav eller senere mod larveangreb.
Skader på to måder
Rapsjordlopperne kan forvolde skade på to måder. De voksne rapsjordlopper kan æde så voldsomt af planterne i fremspiringsfasen, at planterne hæmmes, og plantebestanden udtyndes. Ved kraftige angreb kan omsåning være nødvendig.
Senere kan larveangrebet i bladstilke og stængler blive så voldsomt, at planternes vækst hæmmes. Disse symptomer viser sig først om foråret. I bladstilke og senere også i stænglen ses larver og larvegange. Hårdt angrebne planter er forkrøblede og ligner små »buske«, da strækningsvæksten hæmmes. Brunt råd i hjerteskuddet forekommer også. Ved kraftige angreb kan omsåning blive nødvendig. Angrebne planter er mere udsat for frostskade, da der trænger vand ind i larvernes huller.
