Efterafgrøder flytter kvælstoffet opad

En sammenligning mellem vårhvede og vinterhvede viser vårafgrødernes svaghed, fordi de slet ikke kan hente næringsstoffer under drændybde. Nyt samarbejde skal undersøge udvaskningstabene fra underjorden.

- Generelt når vårhvedens rødder i sin relativt korte vækstsæson ikke dybere end en meter. Modsat vinterhvedens rodnet der, ved at have etableret sig hen over efteråret, når mindst den dobbelte dybde, forklarede professor Kristian Thorup-Kristensen fra Københavns Universitet om undersøgelserne og målingerne ned til 2,5 meters dybde.
- Generelt når vårhvedens rødder i sin relativt korte vækstsæson ikke dybere end en meter. Modsat vinterhvedens rodnet der, ved at have etableret sig hen over efteråret, når mindst den dobbelte dybde, forklarede professor Kristian Thorup-Kristensen fra Københavns Universitet om undersøgelserne og målingerne ned til 2,5 meters dybde.
En del af kvælstoftabet, og dermed udvaskningen, sker fra underjorden og uden chance for, at vårafgrøder kan få fat på det. Dette skal blandt andet undersøges yderligere i et fælles projekt mellem Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Seges. Kilde: Seges
Bøje Østerlund boje@vedhavet.dk
boje@vedhavet.dk

Under webinaret om kvælstofudvaskningen i henholdsvis tidlig sået vintersæd overfor N-udvaskningen fra efterafgrøder, anfægtede professor Kristian Thorup-Kristensen fra Københavns Universitet ikke efterafgrødernes bedre effekt. 

Han kom dog den tidlige såede hvede til undsætning så langt, at hvedeplanternes rodudviklingen ganske hurtigt når en stor dybde.

Vil du læse mere?

Prøv 30 dage for 30 kr.

Dette indhold er forbeholdt vores abonnenter, men du kan få adgang på få minutter, med online abonnement.

Allerede abonnent?

Læs også