Gevinsten skal være stensikker, før Søren kører i marken

- Hvis ikke der statistisk set er et bedre eller gerne markant bedre nettoudbytte at hente, så gider jeg ikke gøre det.

Så kort beskriver Søren Christensen sin holdning til gødning, bejdsning og brug af kemi.

Den nordjyske landmand lagde forleden jord og maskinhus til sidste stop på FRDK’s markdemotur med fokus på efterafgrøder.

Søren Christensen købte ejendommen ved Jerslev i Vendsyssel tilbage i 2013. De første år blev jorden drevet med plov, men siden foråret 2015 er der blevet sået direkte. Kun på de cirka 200 hektar lejet jord med kartofler bliver der stukket dybere i jorden. I alt driver Søren Christensen 930 hektar fordelt på områder ved Jerslev og Frederikshavn.

Men med holdningen om ikke at gøre noget, medmindre sandsynligheden for merudbytte er meget stor, er det ikke kun jordbearbejdningen, vendelboen kan finde på at droppe.

Således måtte de direkte såede hvedemarker uden mulighed for vanding i år se langt efter sprøjten.

- Jeg gad ikke at gøre noget, fordi det var så tørt, samtidig med at smittetrykket var lavt, og der heller ikke visuelt var nogen problemer at se. En sidste grund til, at jeg turde gøre det, var, at det var en sortblanding med fire sorter, så jeg følte mig ret sikker på, at det nok skulle lykkes, konstaterer planteavleren, der på sine vandede marker sprøjtede med svampemiddel to-tre gange.

Der var dog ikke meget opbakning fra planteavlskonsulenterne til beslutningen om at droppe sprøjtningen.

- Jeg snakkede med tre konsulenter, der alle sammen rådede mig til at sprøjte. Heldigvis fandt jeg til sidst en pensioneret plantekonsulent, der sagde, at jeg sagtens kunne lade være med at sprøjte, fortalte Søren Christensen, der ikke så nogen grund til at sprøjte en enkelt parcel for at kunne sammenligne resultatet.

- Nogle gange skal man turde tage en beslutning. Og når man har gjort det, er det jo sådan, det er, fastslog landmanden, der siden har kunnet se landsforsøgene bakke hans beslutning op med resultater, der viser begrænset eller intet merudbytte for svampebekæmpelse i hvede i år.

Såede mens køerne græssede

Det er langt fra kun på sprøjtestrategien, Søren Christensen kan finde på at gå sine egne veje.

Et andet eksempel er den mark med vinterhvede, der var et af stoppene på turen rundt på bedriften.

Hveden er sået efter hestebønner, hvilket er helt efter bogen. Til gengæld gik såningen af hestebønnerne efter rajgræs i maj noget utraditionelt for sig. På det tidspunkt var marken nemlig hegnet ind, da ammekvæget havde græsset der vinteren over og stadig gik der.

- Der gik 60-70 dyr på stykket, for der var ikke rigtig noget at græsse andre steder. Min far syntes godt nok, at det var tosset, men jeg tænkte, at det godt kunne gå, så han måtte altså køre og dytte lidt, for at få køerne til at flytte sig, mens han såede, fortæller landmanden, der er godt tilfreds med resultatet.

- Hestebønnerne gav omkring fem ton. Det var det samme som på et stykke ved siden af, der ikke var hegnet. Det var kun de steder, hvor vi kan vande, der gav syv ton. Men der skal jo også være bedre udbytte på vandede arealer, fastslog han.

Såmaskine-supplement

Al såning hos Søren Christensen bliver klaret med den engelske Weaving-såmaskine med skiveskær, som han investerede i tilbage i 2016, hvor han havde set den fungere godt hos en engelsk CA-landmand.

- Jeg tænkte, at hvis den virker for ham, så kan det også lykkes for mig. Og så ville jeg gerne have en skiveskærsmaskine, fordi jeg helst vil rode mindst muligt i jorden, fortæller Søren Christensen, der blandt andet er tilhænger af såmaskinens skrå skær.

- De laver ligesom en konvolut at lægge frøene i, så man ikke får problemer med, om de bliver dækket til eller ej, forklarede landmanden, der dog overvejer, om der skal et supplement til skiveskærssåmaskinen.

- Den har nogle udfordringer i forhold til raps og vårbyg. Det ender altid med at lykkes, men jeg kunne godt tænke mig en tandsåmaskine, som, jeg især tror, ville være bedre til rapsen, lød det fra Søren Christensen, der også overvejer andre fremgangsmåder i forhold til vårbyg og udlæg af frøgræs.

- Vi overvejer at køre vårbyggen og rajgræsset ud separat, for som vi gør nu, skal det som udgangspunkt være en rigtig vag omgang vårbyg, hvis vi skal få noget ordentligt rajgræs, konstaterede han.

Manden fejler – ikke systemet

Efter 10 år med conservation agriculture (CA) er no-till-dyrkning dybt forankret i Søren Christensens DNA. Han bruger aldrig det jordspyd, han engang vandt, til at vurdere, hvor kompakt jorden er, og han stikker sjældent spaden i jorden for at tjekke, om der nu også er det liv og de regnorme, der skal være. For det er der jo, hvis man har gjort sit arbejde ordentligt.

- Hvis noget fejler, er det manden og ikke systemet. Systemet kan jo ikke gøre for, at jeg er en klovn, som da jeg ikke nåede ud med Roundup i tide i vinterbyggen, som heldigvis stadig står godt, men desværre med en del gold hejre og blød hejre, konstaterede han og blev bakket op af FRDK’s faglige konsulent Annette Vibeke Vestergaard i, at CA i endnu højere grad kræver forudseenhed og rettighed end andre dyrkningssystemer.

- Man skal være hurtigt ude og meget up front, konstaterede hun.

Søren Christensen erkendte da også, at det ikke kun er vinterhveden, der kan finde på at drille.

- Jeg har haft masser af problemukrudt igennem årene. Gold hejre, blød hejre, tidsler og mælkebøtter elsker det her system, men det kan alt sammen løses ved det rette sædskifte, forklarede landmanden, der var klar i spyttet, da der fra forsamlingen blev spurgt, om han ikke nogle gange kunne finde på lige at pløje de øverste 20 centimeter for at få det værste ukrudt ned med nakken.

- Nej, der er altid en anden løsning. For eksempel at lade marken ligge til afgræsning eller på en anden måde få sædskiftet til at fungere, så ukrudtet ikke får overtaget, fastslog han.

- Jeg er ikke plovmodstander. Jeg er bare sikker på, at det her system kan meget mere, hvis vi lærer at beherske det, forklarede han.

Faktisk er han mere modstander af alt det, der ligger midt imellem pløjning og direkte såning.

- Jeg forstår godt dem, der pløjer, og ved det lykkes. Jeg ville også pløje, hvis jeg ikke såede direkte. Løsningen midt imellem med harvning og reduceret jordbehandling er jeg ikke kæmpe fan af.

Flere nyttedyr og større fortjeneste

Mens jordspyd og spade altså ikke er blandt Søren Christensens faste redskaber i marken, havde Annette Vibeke Vestergaard taget begge ting med til markdemonstrationen, hvor FRDK’s Carbon Farm-forsøgsparcel blev vist frem.

Her er FRDK’s Carbon Farm-blanding blevet sået efter vinterbyg i fire forskellige dyrkningssystemer: Pløjet, harvet, CA og CA+, hvor plusset betyder, at man har sået direkte med kløverudlæg.

Resultaterne viste ikke nogen signifikant forskel i udbyttet. Til gengæld hæftede Annette Vibeke Vestergaard sig ved, at Carbon Farm-efterafgrøderne hos Søren Christensen havde opbygget godt 200 kg kvælstof pr. hektar, mens gennemsnittet i andre forsøg lyder på 134 kg N. Forskellen kan ifølge FRDK-konsulenten i høj grad forklares ved såtidspunktet.

- Her er de blevet sået allerede 28. juli, mens de andre steder først er blevet sået 13. august. Vi har altså fået syv kg kvælstof dagligt og har nærmest fået fuldgødning til næste afgrøde, konstaterede Annette Vibeke Vestergaard, der dog også slog fast, at 2023 var et år ud over det sædvanlige.

- Der er to faktorer, der har haft stor indflydelse: Det har været en ringe høst, hvilket har betydet, at der har ligget mange næringsstoffer tilbage i marken, og så har det været et meget mildt efterår, der også har givet ekstra gode betingelser, forklarede hun, inden hun satte spaden i jorden for at vise forskellen på jorden, hvor der var pløjet, og hvor der ikke var.

- Man ser hurtigt et klart skel i jorden, hvor der blevet pløjet, mens vi skal meget længere ned i den upløjede jord, konstaterede den faglige konsulent, der også hurtigt havde samlet en større regnormefarm efter et par stik i den upløjede jord.

Som endnu et argument for at lade ploven stå og i stedet så direkte, delte Annette Vibeke Vestergaard et papir med beregninger, der med udgangspunkt i Søren Christensens bedrift fortalte om en merfortjeneste på 1.900 kroner pr. hektar ved at vælge direkte såning frem for pløjning – blandt andet på grund af færre maskin- og brændstofomkostninger.

- Og så er der altså bare signifikant flere nyttedyr som orme, løbebiller og edderkopper i pløjefri systemer, fastslog hun.