Forårsarbejdet titter frem

Det er tid til ukrudtssprøjtning og tildeling af gødning i vintersæden. Og inden vi får set os om, skal der også etableres vårafgrøder. Den gode, travle tid lurer lige om hjørnet.

Magnus Krejberg, planteavlskonsulent Landbrugsrådgivning Syd forventer, at forårsarbejdet er i gang, når avisen udkommer. Planteavlskonsulent Magnus Krejberg, Landbrugsrådgivning Syd (tv) i marken hos Arne Vad (th) for at vurdere, hvornår der skal ukrudtssprøjtes og gives gødning til vinterhveden. Hvedemark hos Arne Vad, Mesinge 5. marts. Foto: Henriette Lemvig

Små hvide spirer i hvedens rodnet indikerer, at foråret er godt på vej, og at det snart er tid til at få maskinerne sådan for alvor i marken.

Da LandbrugFyn besøger Arne Vad, Mesinge sammen med planteavlskonsulent Magnus Krejberg fra Landbrugsrådgivning Syd den 5. marts forventes det at være i løbet af de næste 14 dage.

- Det kommer til at passe meget fint med, at når avisen udkommer, så er det bare ud og afsted, siger Magnus Krejberg med forventning i stemmen og påpeger, at det bliver et spørgsmål om, hvornår man kan køre, og ikke hvornår man vil køre.

Han understreger samtidig, at vejret altid er en drilsk medspiller, og at der gerne de kommende to uger skal komme lidt sol og varme for, at profetien holder.

- Når det er sagt, så er det også meget billedet i år, at der er stor forskel på de enkelte marker, alt efter hvor godt, man kom gennem efteråret.

Svært efterår

Ifølge Magnus Krejberg har mange ikke fået lavet den optimale ukrudtsbekæmpelse i efteråret, ligesom rigtigt mange marker har været vandlidende.

- Der kom rigtigt meget vand, der gjorde det svært eller nærmest umuligt at komme i marken, så det svære efterår, har givet meget uens marker.

Magnus Krejberg understreger, at det også gør jobbet som planteavlskonsulent endnu mere interessant og uden rutiner at køre efter.

- Jeg kan godt hente biomassekort fra satellit, hvis jeg bliver ringet op på kontoret, da det giver en fornemmelse af, hvordan marken står. Men allerbedst er det selvfølgelig at komme ud og se og mærke efter. Vi kommer helt sikkert til at opleve, at satellitten viser pletter i marken, hvor meldingen vil være, at der skal gives noget gødning, men hvor resultatet efter et besøg i marken vil være, at stykket skal opgives.

Fin hvedemark

Hos Arne Vad er der heldigvis positive vinde at spore.

- Marken ser godt ud. Og hveden er kommet fint og ensartet op. Havde det ikke været tilfældet i dag, kunne det dog sagtens være lykkedes alligevel. Sol og varme kan gøre rigtigt meget, og det behøver ikke at have indflydelse på høstresultatet, at ikke alle marker står lige så godt på nuværende tidspunkt, understreger Magnus Krejberg.

Ukrudtsbekæmpelse af græsser

Han påpeger, at der gerne skal tænkes i ukrudtsbekæmpelse som det første.

- Så snart der kan køres, vil jeg foreslå at køre med Cossack og Broadway, måske Atlantis i stedet for Cossack, hvis vi kommer ud ved begyndende vækst.

Hvedemarken, der er af sorten RGT Stokes, er sået den 2. september med en udsædsmængde på 140 kg, og har, ved synlige sprøjtespor, fået 0,5 liter Mateno Duo efterfulgt af Boxer. 0,4 Atlantis blev droppet, da marken var for våd i efteråret.

- Vi slås en del herude med væselhale, så vi prioriterer rettidig ukrudtsbekæmpelse højt, fortæller Arne Vad.

Omfordeling af gødning

Magnus Krejberg foreslår, at der lige efter ukrudtssprøjtningen – og gerne samtidig – gives gødning.

- Der kommer formentlig hos de fleste til at være behov for en omfordeling , hvor vi rykker rundt på gødningen mellem markerne, og hvor de nødlidende får fra de, der står bedre.

- Vi skal bare i gang, så snart det er muligt, siger Arne Vad, der planlægger at bruge en 21-3-10 af tre omgange.

- To gange manuelt og så graduerer vi den sidste, siger han.

Brug præcisions-muligheder

Snakken falder naturligt på brug af præcisionsjordbrug, og hverken Arne Vad eller Magnus Krejberg er i tvivl om, at det er fremtiden.

- Det skal alle lige så stille i gang med. Og synes man, at det bliver for svært, så er vi nok der, hvor jeg vil anbefale, at man bruger en maskinstation. Man får en mere ensartet afgrøde, ligesom man kun gøder med præcis den mængde, den enkelte afgrøde kan optage. Det er både økonomisk og miljømæssigt en rigtig god ide, understreger Magnus Krejberg og fortsætter.

- Vi kunne også tale om etableringen af vårafgrøder, der venter lige om hjørnet. Er vi heldige at få plusgrader, så er det også inden for nogle få uger, at det arbejde går i gang, lover han og minder om, at rettidig omhu altid betaler sig, men at det også er vigtigt ikke at være for ivrig.

- Jeg venter, til det smuldrer ordentligt efter ploven, supplerer Arne Vad og Magnus Krejberg er enig.

- Pas på – hold lidt igen, så I ikke får lavet noget pløreværk. Men det er lige om lidt, at vi for alvor går i gang, og vi glæder os.

Arne Vad – markbrug

270 hektar fordelt på:

Hvede

Maltbyg

Raps

Spinat

Alm. rajgræs

Rødsvingel

Bakkesvingel

Læs også