2018 blev et meget anderledes år – ikke mindst for planteavlerne, der led under den rekordvarme og lange tørke hen over sommeren, der gav markant lavere udbytter.

Det stiller spørgsmålet om man fremadrettet måske skulle overveje at drive sit landbrug anderledes. Det var i hvert fald det spørgsmål, som planteavlschef hos KHL, Anders Smedemand Musse, tog op i forbindelse med KHL-arrangementet ”Planteavlen 2019” forleden i Kolding.

Omkring planteavl rejser spørgsmålet sig ofte helt naturligt om forpagtning og pasningsaftaler.

-  2018-høsten gav nogle planteavlere en ok høst, andre ikke. Man kan altid stille spørgsmål ved forpagtningspriserne. Hvem skal tjene penge – forpagter eller bortforpagter ?, lød spørgsmålet fra Anders Smedemand Musse, der samtidig noterede sig, at forpagtningspriserne på det seneste har været vigende.

Han gennemgik efterfølgende i punktform de forskellige typer af forpagtningsaftaler: - Fastpriskontrakter, - forpagtningsafgifter efter kornprisen, - og forpagtningsafgifter efter udbytte og kornpris.

Pasningsaftaler og maskinfælleskaber

Skal man som landmand selv passe sine marker, eller skal man lave en aftale med en maskinstation?
Anders Smedemand Musse kom ind på de fordele, der kan være omkring pasningsaftaler.

-  En pasningsaftale kan give landmanden mere tid til andre opgaver og familien. Samtidig kan nogle maskinhandlinger gøres både billigere og bedre, lød konklusionen fra Anders Smedemand Musse, der især mener at pasningsaftaler er relevante for større ejendomme.

Han ser også muligheder i maskinfællesskaber, hvor flere landmænd går sammen omkring investering og brug af landbrugsmaskiner.
En løsning som han især mener er relevant for ejendomme på minimum 100 hektar.

Driftsfællesskaber og share farming

Også inden for driftsfællesskaber ser Anders Smedemand Musse et potentiale.

-  Man danner et selskab, der forpagter agerjord af ejere af selskabet og lejer bygningerne, forklarede Anders Smedemand Musse, der samtidig mener at der både er fordele og ulemper ved denne mulighed.

Blandt fordelene nævner han risikospredning på driftsgrene og bedre maskinudnyttelse. Oven i samtidig muligheden for at skabe et miljø blandt de deltagende landmænd i selskabet.

Ulempen er, at det kræver gode samarbejdsevner og vilje, der kan være en udfordring for nogle, når de har været vant til ael at bestemme og tage beslutninger på egen bedrift.

Share farming stammer fra England og går i korthed ud på, at ejeren vedligeholder jord, bygninger og fast materiel. Sharefarmeren lægger arbejdskraft og maskiner til. Der er ingen jordleje, udgifter og indtægter puljes, og overskuddet fordeles mellem parterne.

Share farming er stadig ret sjældent i Danmark, men er i gang enkelte steder – blandt andet mellem flere danske godser.

 

Planter