Der er bred enighed hos landets planteavlskonsulenter om, at de nye øgede efterafgrødekrav bliver svære at efterleve både ud fra et tidsmæssigt og fagligt perspektiv. Vårsæd, kvotenedsættelser og optimale vejrforhold er blandt løsningerne.
En rundringning til Agri Nord, LMO og Sagro, viser bred enighed om, at det bliver en stor udfordring at få sædskifter til at gå op de kommende år, efter kravet om efterafgrøder stiger markant fra næste år.
I det nordlige ser chefkonsulent Flemming Floor Jensen, Agri Nord braklægning som en mulighed.
- De afregnes en til en, så kan vi finde de lidt dårligere hjørner eller de våde områder, der i forvejen ikke giver så høje udbytter, så er det dem, vi fra nu af vælger at braklægge permanent. Og så burde der arbejdes for at sætte forholdet op, så brak tæller en til to. Det vil fagligt være fuldt acceptabelt, hvis man ser på, hvad brak holder tilbage af kvælstof, siger han.
Han bakkes op af både planterådgiver Marie Uth, Sagro og chefrådgiver indenfor planteproduktion, Erik Sandal, LMO.
- I de husdyrrige områder skal man blot være opmærksom på, at brakarealer går fra harmonikravet, så det kan give ejendomme med mange husdyr problemer, siger Marie Uth og ærgrer sig over, at det kommer til at gøre rigtigt ondt på en del landmænd.
Erik Sandal supplerer;
- 30 procent oven i hatten. Det giver jo krav om efterafgrøder på henved 50 procent af det dyrkede areal. Det ødelægger alt, hvad der hedder et godt sædskifte, siger han.
- Det er noget af en kunst, fysisk at få sået så mange efterafgrøder inden tidsfristen den 20. august. Og selvom det er muligt at strække den frem til den 7. september, så er det visse år faktisk stadig tidligt og giver derudover et stort træk i kvælstofkvoten. Så det er på ingen måder optimalt, lyder det fra det midtjyske.
Flemming Floor Jensen fremhæver det nordlige Jylland som der, hvor det bliver meget svært.
- Vi er jo i forvejen lidt senere med markarbejdet her i området. Så hvordan vi skal nå, dels af høste den ekstra vårsæd, der er en naturlig følge af store arealer med efterafgrøder, til tiden, eller så vintersæden tidligt. Det bliver udfordrende, men ikke desto mindre et af virkemidlerne, der skal afprøves. Jeg vil dog ikke råde til, at man satser hele butikken på det.
Vårsæd spænder ben
Marie Uth fra det vestjyske er også bekymret for den øgede mængde vårsæd året efter efterafgrøden.
- Det er det, der spænder ben for os, siger hun og fremhæver, at der på mange ejendomme er langt bedst økonomi i at så vintersæd, ligesom arbejdsbyrden bliver bredt ud over et større tidsinterval.
- Det bliver svært for den enkelte landmand at have kapacitet til at nå det hele, siger hun og understreger.
- Der er ikke nogen nem løsning. Find det, der er mindst slemt.
Spred efterafgrøder inden høst
Erik Sandal, LMO fremhæver muligheden af at sprede efterafgrøderne i den endnu ikke høstede hovedafgrøde.
- Prøv at få spredt efterafgrøden to til tre uger inden høst. Det er en forudsætning, at man snitter halmen og høster tidligt, så det er nok ikke på mere end 25 procent af arealet, man kan gøre det, men det er en mulighed, siger han.
Sidst fremhæver de alle muligheden for at skære i kvælstofkvoten.
- Det er på ingen måder ønskeligt, men det kan være løsningen på nogle af efterafgrøderne, siger Flemming Floor Jensen, der ser det som en sidste løsningsmodel.
- Kvotereduktion er ikke velset. Vi kan godt bruge den kvælstof, vi har. Vi bruger det intelligent, fastslår han.