På forsøgsmarker nær Fjenneslev ved Sorø har høstdeltagerne i projektet Grønne Marker og Stærke Rødder, der sammenligner tre forskellige driftsformer, haft gang i de små håndklippere for at få årets høst af vinterhvede i hus.

- Sidste år høstede vi parcellerne med en gammel 9 fods Massey Ferguson-mejetærsker, men der var lidt problemer med spildkorn, og det gik ud over nøjagtigheden, så derfor valgte vi i år at høste parcellerne med små håndklippere, fortæller projektkonsulent Henrik Kruse Rasmussen fra Agrovi.

- På de tre ejendomme er der i alt 96 forsøgsparceller. For at få en repræsentativ prøve blev der høstet fire prøveflader på hver forsøgsparcel. I alt høstede vi 384 prøveflader ved håndkraft. De enkelte prøveflader var på 0,25 kvadratmeter, og høsten foregik ved, at alle strå indenfor prøvefladen blev klippet af ved jorden, uddyber han.

Venter spændt på resultater

Deltagerne i projektet er spændte på, hvordan resultaterne vil falde ud efter årets høst. De seneste to sæsoners særlige vejrforhold har nemlig gjort det vanskeligt at konkludere noget endeligt ud fra resultaterne.  

- Strå inklusive aks er pakket i sække og transporteret til Københavns Universitets forsøgsgård i Tåstrup, hvor de vil blive vejet og analyseret. Når vi har resultaterne af analyserne, vil vi præsentere dem på projektets hjemmeside, lover Henrik Kruse Rasmussen.

Projektet kan følges på hjemmesiden gmsr.dk.

Grønne Marker og Stærke Rødder

Forsøg der sammenligner de tre dyrkningsformer:

  • konventionel dyrkning med pløjning
  • pløjefrit system med harvning
  • conservation agriculture med direkte såning

Forsøgsparcellerne ligger ved Fjenneslev, sydøst for Sorø

I år er der høstet vinterhvede på arealerne

Høstredskab: Bosch Isio, batteridreven hånd-græstrimmer

 

Samarbejde mellem Agrovi og Københavns Universitet

Projektet Grønne Marker og Stærke Rødder skal over fire år undersøge, om dyrkningsmetoden conservation agriculture kan være en del af løsningen på de udfordringer, som landbrugserhvervet står overfor. Hypotesen er, at man med denne driftsform kan bevare og fremme jordens frugtbarhed, producere mere med mindre input og øge biodiversiteten samt forbedre lønsomheden på bedrifterne.

Partnerskabet består af Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet, Agrovi og tre forsøgsejendomme.

Projektet støttes af Velux og Villum Fondene, Promilleafgiftsfonden for Landbrug og 15. juni Fonden.

mrc

 

 

 

Pløjefri dyrkningPlanter