Efterafgrødernes plantedække kontrolleres efter »trappemodellen«, hvor kontrolperioden og mindstekravet for dækning er bestemt efter såtidspunkt.

- Udover dækningskrav bliver det også kontrolleret, at der er anvendt de tilladte arter, og kontrollørerne kan altså godt kende forskel på kornsorterne, siger planteavlskonsulent Hanne Pontoppidan, Centrovice.

Hun understreger, at for MFO-efterafgrøder bliver det kontrolleret, at der på hver kvadratmeter er mindst to tilladte arter.

Hvis underkendelse

For pligtige og husdyrefterafgrøder kan der blive tale om både bøde og nedsættelse efter krydsoverensstemmelsesreglerne (KO), hvis den anmeldte efterafgrøde underkendes.

- Bødestørrelsen forventes at være 1.200 kroner pr. hektar for hver hektar, der ikke kan godkendes. KO-støttenedsættelsen vil være mellem en og tre procent, men der gives ikke KO-træk, hvis kontrollanten kan se, at landmanden har forsøgt at etablere efterafgrøderne efter god landmandspraksis, hvis kravet kan dækkes af efterafgrødebanken eller det drejer sig om ekstra indberettede efterafgrøder, siger Hanne Pontoppidan.

Hvis det drejer sig om målrettede efterafgrøder, der giver en de minimis-støtte, mister landmanden denne støtte og får et træk i kvælstofkvoten i 2019/20 samt en yderligere sanktion, idet der også trækkes i de minimis-støren på de godkendte arealer afhængig af det underkendte areals størrelse.

- Dog trækkes der ikke i grundbetaling eller den grønne støtte, lover Hanne Pontoppidan.

Konsekvensen af manglende MFO-efterafgrøder er, at landmanden ikke opfylder MFO-kravet, og dermed kan miste helt op til 75 procent af den grønne støtte.

henriette@effektivtlandbrug.dk
telefon 40 21 97 57