Ny forædlingsmetode kan give udbyttefremgang
Udbytterne i planteproduktionen har været stagneret over en længere årrække. Forædlingen bidrog egentlig til en udbyttefremgang på en procent, men fremgangen blev spist op af lave kvælstofnormer og andre dyrkningsfaktorer, som generelt har reduceret det gennemsnitlige udbytte.
Den første hvede, der forventes at klare sig godt under varierende klimaforhold, kommer i officiel test i 2019 og forventes på markedet i 2021.
Nu er der udsigt til, at landmændene kan se frem til højere udbytter og sorter, som er mere robuste end dem, vi kender i dag.
- Nye forædlingsmetoder betyder, at vi de kommende år vil se en udbyttefremgang på cirka to procent om året. De to procent er alene et resultat af bedre sorter, siger professor Just Jensen, Aarhus Universitet.
Ny effektiv metode
Den nye metode hedder genomisk selektion. Det går ud på, at man kigger på dna-frekvenser på tværs af hele arvemassen, også kaldet genomet. Her udvælger man de gener, som koder for de ønskede egenskaber, og sætter dem sammen i nye sorter.
Det er en betydelig mere effektiv metode til at finde de bedste gener på end de traditionelle forædlingsmetoder inden for planter.
- Genetisk selektion har skaffet avlsfremgang i husdyrbruget gennem mange år. For nogle år siden begyndte vi så at bruge teknikken på rajgræs og fortsatte siden med byg og hvede. Det næste er, at vi også tager fat på at bruge det i kartofler og hestebønner, siger han.
Snart på markedet
Sorterne er endnu ikke ude ved landmændene, for der går typisk 8-10 år fra den gode nye linje er skabt, til den kan købes af landmændene. Men netop nu har man de første nye græssorter i officielle test, og den første hvede kommer i officiel test i 2019 og forventes på markedet i 2021.
- Vi vil gerne finde planter, som klarer sig godt under varierende klimaforhold. Der kommer tørkeår igen, og år, hvor det hele regner væk. Og de kommer hyppigere, end vi har set tidligere, så udfordringen er at finde planter, som kan klare sig i ekstremt vejr, siger Just Jensen.
Spørgsmålet er, om man både kan opnå to procent udbyttestigning og så større robusthed under ekstreme vejrforhold. Det vil professoren ikke afvise.
- Jeg tror måske godt, man kan opnå begge dele, for generne for disse egenskaber ser ikke ud til at være højt korreleret. Så det vil jeg ikke afvise, siger han.
