Ingeniør kæmper med at få kommunerne til at forbedre vandløbsmålingerne. Han har selv udviklet ny teknologi til formålet. Viceformand i Landbrug & Fødevarer bakker op.
For 100.000 kroner i udstyr og nogle konsulenttimer kan man sikre en bedre og langt hurtigere opmåling af de danske vandløb, end hvad kommunerne præsterer. Men trods afprøvet og sikker teknologi er der ingen lyst til dialog hos kommunerne.
Det mener Steen Rasmussen, ingeniør og formand for Nørreålav. Nørreå har sit udspring i Hald Sø vest for Viborg og løber ud i Gudenåen ved Fladbro nær Randers.
Steen Rasmussen har de seneste år arbejdet med at udvikle og tilpasse en løsning med ultralydsmåling af dybden, bredden og grøden på bunden. Udstyret monteres på en jolle, og så kan der måles vandløb med fem knob i timen med en nøjagtighed på to centimeter. Systemet opsamler de indsamlede data, som så kan behandles og analyseres.
En kamp
Initiativet er taget på grund af en voldsom frustration med kommunernes håndtering af vandløbsvedligeholdelsen.
- Vi har jo kæmpet med kommunerne for at få gjort noget ved vandføringen. Men meldingen er altid, at alt er i orden, selv om enhver med det blotte øje kan se, at det ikke er tilfældet, fortæller Steen Rasmussen, og tilføjer:
- Derfor har vi taget initiativ til at sætte det her udstyr i drift for at kunne påvise problemerne. Det betyder, at man vil kunne lave meget målrettet og dermed både effektiv og mere miljøvenlig vedligeholdelse af vandløbene.
Steen Rasmussen mener, at langt de fleste kommuner simpelthen ikke har de rigtige kompetencer i forvaltningen.
- Der er ingen hydrologisk kompetence i kommunerne. Det er typisk biologer, der sidder med opgaven. De har dels ikke den nødvendige faglighed, og dels har de typisk mere fokus på naturhensyn end på at sikre den nødvendige afvanding. Det er i hvert fald ikke landmændenes tarv, der er i fokus.
Presser på
Den manglende faglighed betyder ifølge Steen Rasmussen også, at man læner sig alt for meget op ad de aktører, der benytter de gammelkendte metoder, »som jo grundlæggende består af en mand med en pind«.
- Resultatet er, at vi får en alt for dårlig vandløbsvedligeholdelse, og resultatet af det kunne vi for eksempel se sidste vinter, siger Steen Rasmussen.
Landbrug & Fødevarer har i en årrække presset på for at få moderniseret vandløbsforvaltningen, så der kommer mere professionalisme og mere fokus på at vandløbene skal kunne lede vandet væk.
- Vi står ved indgangen til en ny potentiel oversvømmelsessæson, og det er absolut ingenting sket siden sidste år. Kommunerne hævder, at de ikke kan gøre noget og holder fast i de gamle metoder. Der er ikke godt nok. Vi arbejder i Seges med tilsvarende teknologier, men i forvaltningerne sker der ingenting, siger Thor Gunnar Kofoed, viceformand i Landbrug & Fødevarer.
Roser teknologi
Thor Gunnar Kofoed har set Steen Rasmussens udstyr i aktion på Nørreå og Gudenå.
- I dag har jeg set et system, der kan lave en hurtig opmåling, så man i en fart kan få rettet problemerne, og vi kan kombinere miljøhensyn med god afvanding. Jeg kunne for eksempel se, at bunden pludselig stiger to meter, fordi der er en sandbanke. Fjerner man den, så fungerer det hele igen, siger Thor Gunnar Kofoed, og tilføjer:
- Arbejder vi målrettet og tager teknologierne til os, så er der ingen miljøproblemer ved at prioritere god afvanding. Men det kræver, at kommunerne styrker deres kompetencer og dropper vanetænkningen. Vi kommer til at presse maksimalt på, for at det sker.
mip