Klimahensyn: Ny vurdering af fremtiden for glyfosat viser lyspunkter

Glyfosat er som bekendt blevet kastebold i en ret generel og giftig debat om godkendelse af pesticider i EU.

Ved en konference i torsdags gav Troels Toft, sektordirektør indenfor planteområdet på Seges, en opdateret vurdering af udsigterne for, om glyfosat bliver forbudt, og hvad vi i så fald gør i plantedyrkningen fremover.

Lige nu lever glyfosat på en femårig godkendelse, der alene kom igennem den seneste EU-vurdering, fordi den tyske miljøminister gik mod sin regering og støttede en forlængelse af godkendelsen.

- Men fem års fornyet godkendelse er kun en halv sejr for de europæiske landmænd, og jeg ser det som begyndelsen på enden for vores adgang til glyfosat, som vi kender den i dag, understreger Troels Toft.

- Jeg tror dog, vi får adgang til glyfosat til en mere reguleret brug. Og der bliver helt sikkert fokus på, at glyfosatforbruget skal ned på verdensplan.

I Danmark er det årlige forbrug af glyfosat i øjeblikket 1.200 tons aktivstof årligt.

EFSA afgørende

Glyfosats betydning i planteavlen verden over kan ikke overvurderes.

- Det er forudsætningen for pløjefri dyrkning og conservation agriculture. Glyfosat er også indskrevet i lovgivningen i Danmark med hele det efterafgrødekompleks, vi nu har. Det kan ikke hænge sammen uden glyfosat, fastslår Troels Toft.

- Yderligere skal vi i Danmark de kommende år have 400.000 ekstra hektar efterafgrøder ind, og det giver endnu færre muligheder for at lave jordbehandling. Samtidig er glyfosat det mest undersøgte pesticid i verden og undersøgelserne bekræfter gang på gang dets harmløse miljøprofil.

Helt afgørende er imidlertid vurderingen fra EFSA, der er EU's myndighed for fødevaresikkerhed.

- EFSA har senest vurderet glyfosat som ikke kræftfremkaldende. Men vurderer EFSA noget andet, så får vi ikke lov at beholde glyfosat. Vurderer EFSA det samme fortsat, så beholder vi glyfosat i én eller anden form, fastslår Troels Toft.

Klima nu vigtigere

Glyfosat har sparet klimaet for utallige harvekørsler.

- Tidligere stubharvede man i stor stil og rodede betydeligt mere i jorden med efterfølgende ekstra omsætning og frigivelse af CO2 og næringsstoffer. Så set klimamæssigt er det helt tåbeligt at gå tilbage til mere harvning og mindre glyfosat, understreger Troels Toft.

- Måske kan klimadebatten ændre synet på glyfosat. I dag ser mange klimahensynet som vigtigere end økologi.

Tal for den øgede klimabelastning uden glyfosat vil flytte rigtig megen argumentation til at fastholde glyfosat i en mere reguleret form, vurderer Troels Toft.

Dyrt at undvære glyfosat

Udfordringerne uden glyfosat bliver blandt andet rodukrudt som tidsler, gråbynke, svinemælk, kvik og – især i udlandet – tagrør. Spildkorn er et andet problem.

- Uden glyfosat skal de nuværende sædskifter gentænkes. Der skal laves vinduer til en kombination af pløjning og flere harvninger. Men at holde jorden dækket, som det er ønsket i for eksempel conservation agriculture, bliver meget svært, fastslår Troels Toft.

I Danmark vil det være gamle midler som MCPA, der skal erstatte glyfosat.

- Men MCPA har fået en høj pesticidafgift og begrænsninger, så den rækker ikke langt, påpeger Troels Toft.

Seges har tidligere skønnet det økonomiske tab for dansk landbrug ved et totalforbud mod glyfosat til at blive 400-600 kroner pr. hektar svarende til mellem en og halvanden milliard kroner samlet for dansk landbrug.

Forbydes glyfosat ensidigt i EU, men tillades ved gmo-dyrkning i Nord- og Sydamerika, vil en del planteproduktion flytte ud af EU, forudser Troels Toft.

- Men den kraftigt stigende glyfosatresistens hos ukrudt i disse amerikanske lande vil på sigt kunne vendes til en fordel for EU's planteavlere, hvor der ikke er resistens i samme grad.   

Bayer med glyfosat

Troels Toft ser fremover tre scenarier.

- Den første er, at glyfosat ikke bliver regodkendt. EU har nemlig et stort problem med at finde et land, der vil gennemgå dokumentationen på stoffet igen.

- Det andet scenarie er en delvis godkendelse til bekæmpelse af bestemt rodukrudt og anvendelse ved reduceret jordbehandling og conservation agriculture.

- Det tredje er et rent juridisk spor, i fald EFSA ikke finder nye tegn på glyfosat som værende kræftfremkaldende – blandt andet hjulpet af ny argumentation fra kemifirmaerne.

Her peger Troels Toft på, at Bayer har købt det amerikanske Monsanto, der hidtil har produceret glyfosat.

- Bayer har en enorm politisk styrke i Tyskland, og det kan godt være med til at flytte en holdning, at glyfosat nu er en tyskejet produktion.

Ikke på vej

Tilbage står, at der ikke er nye aktivstoffer på vej fra kemifirmaerne, der på nogen måde nærmer sig effekten af glyfosat.
- Og fundet af glyfosat-stoffet er et såkaldt »en gang i et århundrede«-fund, slutter Troels Toft.