Når deltagerne ved dette års DM i pløjning sætter ploven i jorden, kan de blandt andet forvente en forholdsvis jævn og ensartet afpudset JB 5 frøgræsmark, som ikke har været pløjet i over 5 år.
Jorden drives nemlig af Hasagergaard ved Hammel, som bruger ploven så lidt som muligt.
Lars Rasmussen var med helt fra start, sammen med Horch i 90´erne, da pløjefri dyrkning så dagens lys i Danmark.
Det var på Frijsenborg, hvor han arbejdede gennem 24 år og foruden at træde nogle af de første skridt med pløjefri dyrkning, var han også senere med til at opstarte slagtekyllingeproduktionen på stedet og konceptet »De 5 Gaarde«.
Erfaringerne fra marken tog han med sig hjem på Hasagergaard, som han købte i fri handel for knap 30 år siden.
Dengang en tom ejendom med 68 hektar jord til.
- Vi købte hurtigt jord til, så vi havde 125 hektar og det var egentlig der, det startede. Resten, både at vi driver så meget jord, maskinstation og hønsene er ret tilfældigt, forklarer Lars Rasmussen.
Fra 68 til 1.250 hektar
For i dag driver Hasagergaard 1.250 hektar jord, hvor langt størstedelen er lejet ind.
- Det startede jo med de 125 hektar, så var der på et tidspunkt, hvor det virkelig tog fart. Der var mange ældre landmænd i området, som gerne ville leje deres jord ud, forklarer Lars.
En af dem hedder Torben Mikkelsen, Houlbjerg Møllegaard. Han er juletræsproducent og tidligere LandboUngdom-mand og ham, som ejer den jord, pløjerne kommer til at køre på den 10. oktober. Jord, som Lars Mikkelsen forpagter.
- I takt med at vi kom til at drive mere og mere jord, var der også nogen der ringede om ikke vi kunne komme og køre gylle for dem eller høste, og det var faktisk sådan maskinstationen opstod, fortæller Lars, som i dag bruger størstedelen af sin arbejdstid på kontor. Han laver alt selv lige fra at modtage maskinstationsopgaver, uddelegerer opgaver til de ansatte, laver regninger til kunderne, løn til de ansatte og har overblikket over både markerne og æglæggerne.
- Jeg kan også godt flytte en maskine eller hente en mand, men som oftest er det mig, der sørger for det hele spiller, henter det, medarbejderne mangler, så det hele kan køre, forklarer han.
Så var der pludselig høns
Lars havde aldrig arbejdet med fjerkræ, da telefonen ringede kort efter han overtog Hasagergaard for knap 30 år siden. Det var gået fra mund til mund, at Lars havde en tom, men ny stald stående til kødkvæg og der var ret akut opstået en mangel på rugeæg.
- Jeg kan huske, at vi fik tre måneder til at gøre den stald klar til høns, fortæller Lars.
Da stalden i sin tid var skabt til kødkvæg og efterspørgslen på rugeæg større end kapaciteten i stalden, valgte Lars Rasmussen at bygge.
- Vi byggede to hønsehuse, men der var ikke arbejde nok til en mand og derfor byggede vi det tredje for nogle år siden, siger Lars, som i dag har godt 40.000 æglæggere – æg, som ender hos de danske slagtekyllingeproducenter.
Det sparer tid at lade ploven stå
Pløjefri dyrkning er for Lars Rasmussen ikke religiøst, men rent praktisk for at spare tid. Det er heller ikke religiøst, at langt de fleste maskiner er grønne med gule fælge, det er også praktisk i forhold til service, reparationer og reservedele.
- Vi pløjer de marker, der trænger. Der er ikke noget fast interval, vi kigger individuelt på hver mark, forklarer Lars, som faktisk solgte ploven dengang hans interesse for pløjefri dyrkning startede, men igen indkøbte en for et par år siden.
- Udfordringen er græsukrudt, især fordi der er nogle midler, vi ikke længere må bruge og det kan kræve, at vi pløjer indimellem, forklarer han.
Pløjefri dyrkning kræver tilvænning
Det var en tilvænning for Lars, dengang ploven tog et skridt i baggrunden, men han kunne se store fordele i at spare tid.
- Man skal vænne sig til at naboen, som pløjer, får jorden tørret op hurtigere og kan så tidligere, hvor vi måske selv skal vente, fordi jorden stadig er for våd, forklarer Lars.
- Pløjefri dyrkning må ikke være en nødløsning. Det hele handler om et godt sædskifte. Vi har alle typer jord også stiv lerjord og her fungerer det også, at vi bare kratter i overfladen. På den måde er vi fri for store klumper, som skal slås i stykker.
Jorden er blevet mere tjenlig
Men ploven kan blive en nødvendighed.
- Det er ofte efter menneskelige fejl. Efter for eksempel en bigballepresser og en mejetærsker har fået spredt frø fra for eksempel væselhale. Måske registrerer vi det ikke første år og så går det stærkt, og her kan vi være nødt til at vende jorden rundt.
Hasagergaard oplever en jord, som gennem årene er blevet bedre og bedre. Ikke alene på grund af pløjefri dyrkning, men også efter man begyndte at tildele organisk materiale i form af staldgødning.
- Før kunne jorden godt klappe sammen, det oplever vi ikke mere og samtidig bærer den langt lettere oppe, siger Lars Rasmussen.