Til næste år tager man rundt om i kommunernes vandforsyninger hul på arbejdet med at forsøge at indgå frivillige aftaler med de landmænd, som bliver berørt af planerne om at gøre de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) pesticidfri. Kommunerne har til 2022 til at gøre arbejdet færdigt. Lykkes det ikke at lave frivillige aftaler, bliver landmænd mødt med et påbud.

I den brede politiske aftale om at gøre BNBO pesticidfri, lyder det, at der skal gives fuld erstatning til de landmænd, som bliver berørt. Hvad en fuld erstatning så helt præcist dækker over, bliver dog ikke nærmere defineret i den politiske aftale.

Det forsøger man dog fra statens side nu at definere nærmere.

Op til de kommunale vandforsyningers forhandlinger med landmændene om frivillige aftaler har Miljø- og Fødevareministeriet bedt Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) ved Københavns Universitet om at beskrive principperne for, hvordan man fastsætter »fuld erstatning« til de berørte lodsejere.

Ingen facitliste

Notatet er udarbejdet af lektor Brian H. Jacobsen, og det er ingen facitliste, men der er blandt meget andet beskrevet, hvad der typisk hidtil er givet i erstatning, når der er indført pesticidfri drift. Det er nemlig allerede sket flere steder i landet, typisk omkring de større byer.

Eksempelvis lyder det, at ved aftaler om pesticidfri drift, der ligger erstatningen typisk i dag på mellem 40.000 til 60.000 kroner pr. hektar, og i udvalgte tilfælde på op til 70.000 til 80.000 kroner pr. hektar.

Kombinerer man den pesticidfri drift med krav om lav tildeling af kvælstof, så vil erstatningen typisk være 80.000 til 110.000 kroner pr. hektar. I udvalgte tilfælde helt op til 150.000 kroner pr. hektar.

Brian H. Jacobsen tilføjer dog i notatet, at der kan være individuelle forhold, som gør sig gældende, og der er derfor usikkerhed om niveauerne for erstatning.

Individuel forhandling

Hos Landbrug & Fødevarer påpeger chefkonsulent Søren Thorndal Jørgensen da også, at organisationen gerne vil have sig frabedt, at der på forhånd bliver lavet en tabel, som vandforsyningen bare kan slå op i, når de tilbyder landmændene en frivillig aftale.

Forholdene i de forskellige BNBO’er er nemlig så forskellige, at man ikke bare kan køre med faste tariffer, når man skal fastslå, hvad der er den fulde erstatning for at ophøre med at bruge pesticider.

- Det er meget vigtigt, at det bliver en individuel forhandling hver gang, siger Søren Thorndal Jørgensen.

Han giver de berørte landmænd det råd, at inden man møder op til det første møde med sin kommune, så bør man tage fat i sin rådgiver, så man kommer velforberedt til det møde, som kommer.

- Det skal man gøre i stedet for at møde op med et blankt papir. Du har faktisk som landmand mulighed for at vælge nogle løsninger og tilpasning af areal, som kan være attraktive for dig, så det handler om ikke at komme al for negativ til det møde, siger han og påpeger, at han godt er klar over, at flere stiller spørgsmålstegn til fagligheden bag stop for brugen af pesticider i BNBO’erne.

Må ikke blive en sur proces

Politisk virker det dog komplet usandsynligt, at den politiske aftale bliver ændret. Bag står alle partier i Folketinget på nær Enhedslisten og Alternativet, som ønsker endnu større indgreb over for landbrugets brug af pesticider.

 - Du skal se på det her som en forhandling, og så husk på, at en aftale altid er frivillig. Det her må ikke blive en sur proces. Dem, der sidder på den anden side af bordet, har forhåbentlig også en interesse i, at det her bliver frivilligt, siger han.

Han forklarer, at det selvfølgelig ikke nytter noget, hvis en landmand beder om 500.000 kroner i erstatning pr. hektar, men han nævner, at det lader til, at de erstatninger, der bliver tilbudt, er stigende.

- Tidligere har det lydt, at der blev givet 40.000 kroner pr. hektar for pesticidfri dyrkning, men det er steget. Under specielle forhold kan vi se, at IFRO regner med erstatning på op til 80.000 kroner pr. hektar, og så begynder vi at tale om beløb, som er til at forstå, siger Søren Thorndal Jørgensen.

Han forklarer, at mange landmænd dog selvfølgelig ikke er interesseret i at have en lille ring på deres arealer, som de skal dyrke pesticidfrit, og det derfor er hans vurdering, at mange vil gå efter permanente virkemidler som skovrejsning og naturarealer, hvor man stadigvæk kan få grundbetalingen.

Miljøstyrelsen har opgjort, at arealet af BNBO omfatter cirka 20.000 hektar, hvoraf landbrugsarealer udgør cirka 9.500 hektar.

Derfor kan det være svært at indgå aftale

I notatet fra Københavns Universitet lyder det fra lektor Brian H. Jacobsen, at der kan være flere årsager til, at det kan være vanskeligt at få indgået aftaler om pesticidfri drift mellem vandforsyning og landmand. Ofte skyldes det dog »asymmetrisk information«. Begrebet dækker i en forhandling over, at den ene part har mere viden end den anden. I dette tilfælde handler det ifølge lektoren om, at vandforsyningen typisk ikke har fuldt kendskab til det indkomsttab, den pågældende landmand vil opleve..

»Derved kan landmænd potentielt overvurdere det angivne tab, hvilket kan gøre det vanskeligt at indgå en aftale. Nogle landmænd vil således være afventede omkring indgåelse af aftaler, fordi de håber, at der kommer et bedre tilbud. Omvendt vil der for nogle landmænd reelt være et indkomsttab, som er højere end gennemsnittet, og det er således en opgave at få udpeget disse tilfælde, så erstatningen bliver så retfærdig som muligt,« skriver Brian H. Jacobsen i notatet. 

Politik