Nye tal fra Aarhus Universitet viser, at udledningerne af CO2 fra lavbundsjorde ikke er så alvorlige, som man troede tidligere. Men der skal fortsat gøres en indsats på området.
Det er snart et år siden, at klimaminister Lars Aagaard (M) var i samråd i Folketingets klimaudvalg. Kliministeren var indkaldt af Alternativets klimaordfører Torsten Gejl, efter at Aagaard havde glædet sig over, at mængden af kulstofrige lavbundsjorde var faldet fra 171.000 til 118.000 hektar.
Minister står fast i lavbundsspørgsmål
Faldet i mængden af lavbundsjorde betød nemlig, at Danmark, sammen med dieselafgiften, havde nået at indfri sine klimamål for 2025.
Men samtidig advarede flere fagpersoner, blandt andet forskeren Jørgen E. Olesen, imod at tage tallene alt for bogstaveligt, blandt andet af hensyn til den såkaldte emissionsfaktor, der er en indikation af, hvor meget CO2, de enkelte jorde udleder.
- Eksempelvis antyder en sådan lighed (imellem emissionsfaktorerne for lavbundsjorde med forskelligt CO2-indhold, red.), at den danske nationale opgørelsesrapport kan have undervurderet de direkte CO2-udledninger fra dyrkede marker og græsarealer på lavbundsjorde med 40 procent, fremgår det af en forskningsartikel, der udkom sammen med den oprindelige rapport i 2024.
Det er godt nyt, fordi potentialet i at omlægge også vil være stede fremover
Hans Roust Thysen, klimachef, L&F
Opposition på krigsstien
Dengang var oppositionen på det nærmeste i harnisk over Aagaards udmeldinger. I et interview med DR Nyheder mente den radikale klimaordfører Samira Nawara, at sagen burde få konsekvenser for klimapolitikken.
- Vi har sat nogle mål for vores CO2-reduktioner i blinde, og nu er det på tide, vi får genåbnet klimaloven og set på, om vi skal gå anderledes og meget mere drastisk til værks, sagde Samira Nawa ved den lejlighed.
Men frygten var ubegrundet, viser det sig nu. For torsdag udgav Aarhus Universitet anden del af den delrapport, der fokuserer på emissionsfaktorer ved at beregne grundvandsstand og tykkelsen af tørvelaget i jordene.
Der er lavbundsarealer mange steder i Danmark, blandt andet her ved Odderbækken i Himmerland. De blå streger øverst i billedet markerer et areal, der er drænet med grøfter og har vedvarende græs, mens den lige blå linje til højre markerer bækken. Foto: Aarhus Universitet100.000 tons reduktion
Med den nye metode kan udledningerne mere præcist reflektere lokale forhold, og det har allerede resulteret i en reduktion på tre procent for 2022 sammenlignet med tidligere opgørelser.
De nye opgørelser har fået Klimaministeriet til at udregne, at udledningerne fra lavbundsjorde i 2030 vil være 100.000 tons mindre. I dag vil Lars Aagaard dog ikke overdrive betydningen af den nye regnemetode.
- Det er små bevægelser. Det her er ikke nogen dramatisk nedsættelse af udledningerne, men vi tæller det hele med, når vi laver klimafremskrivningen, siger han ifølge Berlingske til Ritzau.
I den nye rapport fra Aarhus Universitet bliver der da også understreget, at lavbundsjorde fortsat er en væsentlig kilde til udledning af drivhusgasser og kræver fokus i den grønne omstilling.
L&F: Det er godt nyt
Og det tager klimachef i Landbrug & Fødevarer, Hans Roust Thysen, også til efterretning. Han glæder sig over de nye tal.
- Rapporten konkluderer, at de nye emissionsfaktorer for de hummusrige lavbundsjorde er stabil. Det er godt nyt, fordi potentialet i at omlægge også vil være stede fremover. Dermed bidrager udtagningen til at nå reduktionskravene, siger han i en pressemeddelelse.
Notatet viser også, at der er forskel på lavbundsarealer, så nogle lavbundsarealer har større CO2-udledninger end andre.
- Lavbundsjord er ikke bare lavbundsjord, og forskerne er stadig ved at blive klogere på, hvordan jordene opfører sig, siger Hans Roust Thysen og fortsætter:
- Men vi ved, at nogle jorde har større udslip end andre, så nu er det vigtigt, at man prioriterer udtagning af lavbundsarealerne med det største reduktionspotentiale. Det vil vi tage en dialog med myndigheder om, siger han.
Afleveres i EU i næste uge
Den nye model, som er brugt til de nye beregninger, bliver implementeret i Danmarks nationale emissionsopgørelse, som afleveres til EU i næste uge og som gælder for hele perioden fra 1990 til 2023.
Det hører med til historien, at de nye tal ikke inkluderer udledninger af metan og lattergas. Men Aarhus Universitet skriver i rapporten, at de tal, der er på vej, »ikke forventes at påvirke reduktionsmålet væsentligt«.