Gør det umuligt at have landbrug på gamle råstofgrave og lav arealerne om til natur, når råstofferne er udvundet. Det mener regionsrådsformand i Region Sjælland, Heino Knudsen (S). Ifølge ham handler det om at skabe mere natur på arealerne.

- Gamle råstofgrave rummer et unikt potentiale for at skabe grønne oaser til gavn for mennesker, dyr og planter. Lige nu har vi ikke kontrol over, hvad råstofgravene bruges til, når de er færdige, men det vil vi få med det nye forslag. 

Vi håber, at vi kan komme derhen, hvor vi kan se gamle råstofgrave som nye grønne samlingspunkter i stedet for et ar i landskabet, siger Heino Knudsen, der også er formand for Udvalget for Miljø og Ressourcer i Danske Regioner.

Nye rekreative områder

Tidligere råstofgrave har den fordel, at der er mulighed for at skabe næringsfattig natur, som er en mangelvare i det opdyrkede danske landskab. Her lever en række sjældne plantearter, urter og insekter, hvis livsbetingelser er under pres.

- Vi har brug for mere natur i Danmark, og dette er en god måde til både at fremme biodiversiteten og skabe nye rekreative områder. Det vil være oplagt at inddrage lokalbefolkningen i planlægningen, for det er helt nødvendigt, at arealerne bruges på den bedste måde – både for natur og mennesker, siger Heino Knudsen.

Misbrug af offentlige midler

Men det er kun 27 procent af gamle råstofgrave, der igen bliver til landbrugsjord, mens ni procent af områderne bliver til ekstensivt landbrug. Det viser en analyse fra regionerne. Og hos Landbrug & Fødevarer mener viceformand Thor Gunnar Kofoed, at udspillet fra regionerne svarer til at sparke en åben dør ind.

- Når langt de fleste landmænd er færdige med at udvinde råstoffer fra de her jorde, lægges de om til natur af deres egen fri vilje, så jeg kan slet ikke se, at der er et behov for det. Vi har mange andre ordninger, hvor andre kan gå ind og gøre det her, blandt andet Naturstyrelsen og kommunerne. Så der er masser af instanser, der kan gøre det, siger han og fortsætter:

- Så hvis regionerne skal have opbygget et nyt system, vil det da kun være misbrug af offentlige midler. Jeg kan slet ikke se nogen fordele ved, at regionerne skal kunne gøre det på det her område.

Svært ved at se fordele

64 procent af arealerne bliver til naturområder efter udvinding af råstoffer, blandt andet på initiativ af landmænd. Det skyldes blandt andet at jorden efter udvinding ikke er så næringsrig som tidligere. Og desuden er der allerede gode muligheder for at udtage yderligere jorde, blandt andet ved hjælp af multifunktionel jordfordeling, påpeger viceformanden i Landbrug & Fødevarer.

- Hvis nogen vil gøre noget på landmandens jorde, så kan de jo bare købe landmanden ud. Snakken om at regioner og andre tager initiativer på en landmands jord, uden at han får erstatning, bør snart høre op, siger Thor Gunnar Kofoed.

Han har svært ved at se nogle fordele ved udspillet fra regionerne, hverken for natur, miljø, landmand eller samfundet.

- Hvis landmanden så vil noget andet, er der jo også multifunktionel jordfordeling, hvor landmanden købes fri og får noget erstatningsjord, og jordene så bliver lavet om til natur. Det er da en meget bedre ordning i stedet for at regionerne lige pludselig skal ind over og kloge sig på det område, tilføjer Thor Gunnar Kofoed.

Det er regionernes ansvar at give tilladelse til råstofindvinding, samt at føre tilsyn med indvindingen og efterbehandlingen i råstofgravene.

Politik