Indenfor landbrugsforskning er finansiering blevet et centralt tema. Forskere fra Aarhus Universitet og Syddansk Universitet har undersøgt, hvordan ændrede finansielle forhold også ændrer dynamikken i landbruget, i særdeleshed for den enkelte landmand. Det fremgår af en artikel på DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrugs hjemmeside.

- Vi har kigget på, hvordan finansielle motiver, markeder, aktører og institutioners økonomiske indflydelse har været med til at ændre magtforholdene i vores fødevaresystemer. Vores undersøgelse giver indsigt i, hvordan øget økonomisk indflydelse udvikler sig i den danske landbrugs- og fødevare sektor. Dette er blevet gjort ved at analysere de nye måder, investorer tænker og handler på, efter at begrænsninger for ejerskabet af landbrugsjord, er blevet fjernet, fortæller forsker Martin Hvarregaard Thorsøe fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Investorer blander sig

Landbrugssystemer er komplekse systemer og består af en blanding af sociale og materielle elementer. De omfatter både interne faktorer som landmænd, medarbejdere, dyr og maskiner samt eksterne faktorer som regler, markeder og forarbejdning. Det er disse faktorer, der hidtil har været grundlag for beslutninger i landbruget. Men i takt med flere investorer kommer til, bliver investorernes forventninger til indtjening og præstation også en faktor, der spiller ind på beslutningerne.

- Vi har undersøgt, hvordan de nye økonomiske forhold påvirker den måde, landmanden tænker, samt landbruget som forretning. Vi har set på de forskellige interessenters opfattelse af de skiftende finansielle forhold i dansk landbrug, siger Martin Hvarregaard Thorsøe.

Fokus på økonomisk stabilitet

For det er ikke gået nogens næse forbi, at de finansielle forhold har ændret sig. Pensionerede landmænd kæmper for at sælge deres ejendomme, mens unge landmænd finder det udfordrende at skaffe tilstrækkelig kapital til investeringer.

- Banker og realkreditinstitutter har ændret deres tilgang, især efter finanskrisen i 2007. De bruger nu benchmarkingværktøjer og risikostyring som afgørende faktorer, når de vurderer landmænd baseret på deres regnskabsdata. Disse vurderinger påvirker landmændenes muligheder for at få lån, hvilken rente de får, og hvor nemt det er for dem at få adgang til kapital. Desuden tager bankerne nu også »bløde personlige egenskaber« som ledelsesevner og pålidelighed i betragtning, når de beslutter, om de vil låne penge ud. Det har især ramt unge landmænd, der ofte har begrænset egenkapital, fortæller han.

Det har ifølge forskerne den konsekvens, at landmænd er nødt til at fokusere på at opnå økonomisk stabilitet i stedet for blot at øge produktionen.

- Der er dog også mange landmænd, der ser nye muligheder sammen med eksterne investorer, viser vores undersøgelse, siger Martin Hvarregaard Thorsøe.

Dansk landbrug i forandring

Spørgsmålet om, hvem der ejer og styrer den danske landbrugsjord, er blevet stadig mere komplekst. Investeringer i landbruget handler ikke kun om økonomi, de rører ved hjertet af landbrugssektoren selv. Eksterne investorer spiller en stadig vigtigere rolle i at forme sektoren, og denne udvikling har ført til stigende jordpriser, dyre produktionsfaciliteter og strukturelle ændringer. Det har udfordret de eksisterende normer for ejerskab af landbrugsjord.

Samtidig har forskning på området vist, at de nye finansielle forhold har ændret dynamikken i landbruget, især for de enkelte landmænd. Det er ikke længere kun de traditionelle faktorer som afgrøder, dyr og maskiner, der påvirker beslutningstagningen, men også investorernes forventninger til indtjening og præstation.

- Derfor er det klart, at investeringer i landbruget bringer mere end blot kapital. De introducerer forventninger, værdier og en vision for fremtiden for dansk landbrug. Denne udvikling skaber både udfordringer og muligheder for sektoren og vil i sidste ende forme fremtiden for dansk landbrug, siger Martin Hvarregaard Thorsøe.

Med fremkomsten af nye investeringsmuligheder i landbruget, herunder familievirksomheder, investeringsobjekter, social og økologisk finans samt værdikædesamarbejde, ses mulighederne for en transformation i den danske landbrugssektor. Det er tydeligt, at dansk landbrug er i en brydningstid, hvor nye ideer og strategier for finansiering er i spil.

- Uanset hvor komplekst dette emne måtte være, er det afgørende at forstå, at investeringer i landbruget har en dybtgående indvirkning på, hvordan sektoren udvikler sig. Og i takt med at økonomiske forhold ændrer sig, er det op til landmænd, investorer, forskere og beslutningstagere at samarbejde om at skabe en bæredygtig fremtid for dansk landbrug, slutter han.

Investeringsmuligheder i det danske landbrug

Som følge af de ændrede finansieringsvilkår i landbruget, er der ifølge forskerne opstået fire forskellige investeringsmuligheder:

  • Familievirksomhed: I en familievirksomhed ejes de fleste ressourcer af landmandsfamilien, og ledelsesrettigheder overføres til de næste generationer. Her lægger man vægt på uafhængighed og kontinuitet
  • Investeringsobjekt: I dette scenarie ejer eksterne investorer hele eller en del af landbrugsdriften og ansætter en leder til driften
  • Social og økologisk finans: Initiativer er opstået, hvor forbrugere kollektivt investerer i landbrugsjord for at fremme bæredygtigt landbrug. Investorerne prioriterer ikke-økonomiske gevinster som lokal bæredygtig fødevareproduktion, rent grundvand og jobskabelse
  • Værdikædesamarbejde: Værdikædesamarbejde opstår, når virksomheder andre steder i værdikæden investerer i primærproduktion og deler ejerskabet med en landmand. Målet er at styrke koordineringen i værdikæden for at sikre kvalitet, timing og specifikke produktstandarder

Finansiering af dansk landbrug – et historisk tilbageblik

I det 18. århundrede blev der oprettet kreditinstitutioner for at hjælpe med overgangen til privat ejerskab i dansk landbrug. Over tid skiftede fokus mod intensivt husdyrbrug med eksport som mål, hvilket styrkede landbrugets position i forhold til udformning af politikker. De finansielle forhold for landmænd har ændret sig betydeligt siden begyndelsen af 1990'erne. Liberaliseringen af det danske realkreditsystem og introduktionen af forskellige finansielle muligheder førte til øgede investeringer, fusioner og stigende jordpriser.

- Den globale finansielle krise i 2007-08 medførte et paradigmeskift. Jordpriserne styrtdykkede, hvilket efterlod mange landmænd med aktiver, der var mindre værd end deres realkreditobligationer. For at genoplive sektoren blev den danske landbrugslov liberaliseret, hvilket gjorde det muligt for eksterne investorer at eje og drive gårde, samtidig med at de blev aktivt involveret i beslutninger om drift, fortæller Martin Hvarregaard Thorsøe, der påpeger, at det var startskuddet til en betydelig ændring af landbruget mod en mere selskabsorienteret ejerstruktur.

Politik