BL vil have undersøgt omfang af forurening fra fortidens pesticidaffald
Der mangler viden om omfanget af forureningen fra fortidens håndtering af pesticidaffald, mener Bæredygtigt Landbrug. En håndtering der i dag ville have været hamrende ulovlig.
Fund af pesticidrester i grundvandet stammer stort set altid fra "fortidens synder". Hos BL vil man have undersøgt omfanget af pesticider, der stammer fra punktkilder på grund af fortidens håndtering af pesticidaffald.
Op til midten af 70’erne var det myndighedernes anbefaling til landmænd, at pesticiddunke de skulle graves ned i jorden. Rester på op til et kilo blev landmænd vejledt til at hælde i et hul på mindst en halv meters dybde.
Større mængder skulle de køre på lossepladsen – vel at mærke lossepladser uden membran.
Maskinstationer håndterede pesticiderne på arealer, hvor der ikke var nogen form for befæstning. Det gjorde, at der på meget små arealer blev tabt meget store mænger pesticider, der har kunnet trække ned i grundvandet og drikkevandet.
Omfanget af fortidens håndtering af pesticidaffaldet var stort viser gamle rapporter. Men ifølge Bæredygtigt Landbrug mangler der den dag i dag viden om, hvor stort omfanget egentlig var. Foreningen ønsker derfor nu, at Miljøstyrelsen sætter gang i en undersøgelse.
For lidt styr på det
Det sker i lyset af de mange fund af pesticidrester, som er gjort i grundvandet de seneste år, og hvor de landmænd, der i dag dyrker jordene gentagende har måtte lægge øre til kritik.
- Myndighederne og politikerne kan ikke med rimelighed angribe landmænd for at forurene grundvandet, når tidligere tiders embedsmænd og politikere forlangte at få pesticiderne gravet ned i det. Datidens myndigheder vidste ikke bedre, men vi tilgiver dem for fortidens synder, siger Hans Aarestrup, direktør i Bæredygtigt Landbrug.
Han mener, at der bør laves ordentlige undersøgelser af, hvor stort problemet med pesticider fra punktkilder er. Især fordi stofferne kan trække flere kilometer med grundvandet. Derfor kan det skabe høje fundprocenter, der ikke har noget med den egentlige landbrugsdrift i dag at gøre.
- Det er jo tåbeligt, hvis man går ud og laver en masse begrænsninger på landbruget, når fund af pesticider i grundvandet sandsynligvis i høj grad skyldes punktkilder opstået på grund af datidens regler. Jeg vil i hvert ikke pege fingre ad tidligere generationer af landmænd, der jo ikke havde en chance for at have en bedre viden end myndighederne, siger Hans Aarestrup.
Styrelse ikke vendt tilbage
Effektivt Landbrug har i løbet af denne uge spurgt Miljøstyrelsen om man herfra mener, at der mangler viden på området, og om der er et behov for flere undersøgelsen. Styrelsen er ikke vendt tilbage med svar.
Mangler registreringer
Hos Bæredygtigt Landbrug påpeger man, at der er stærke indicier på, at mange af punktkilderne ikke er registreret i dag.
Her henviser man blandt andet til en undersøgelse fra Storstrøms Amt fra 1999. Sammen med COWI og Niras regnede amtet med, at der var omkring 20.000 mergelgrave i amtet.
»Man undersøgte for nedsivende pesticider og nedbrydningsprodukter under 16 af disse. Man borede ned gennem dem til fem meters dybde. De tre af dem, altså cirka 20 procent, viste koncentrationer, der giver klare indikationer på en decideret punktkilde. Der var op til 2,8 mikrogram, hvilket er langt over kravværdien på 0,1 mikrogram. Så høje koncentrationer kommer normalt kun ved punktkilder. Det er naturligvis et begrænset datamateriale, men det svarer til 3.750 punktkilder« lyder det fra foreningen i en nyhed på sin hjemmeside.
Fra Hans Aarestrup lyder det:
- Der synes ikke at være den store lyst i Miljøstyrelsen til at grave i de gamle punktkilder, men det er nødvendigt at gøre det, hvis man skal have et reelt billede af, hvordan det står til, siger han.
ege
