Tirsdag indgik et bredt flertal på Christiansborg aftale om grøn skattereform. Reformen bliver kaldt første skridt i retningen af en højere og mere ensartet afgift på CO2-udledninger, men hvornår og hvordan afgiften skal se ud, er fortsat uklart.
Et bredt flertal i Folketinget af partier fra både rød og blå blok blev tirsdag enige om en aftale til en grøn skattereform. Med i aftalen er regeringen, Venstre, De Radikale, SF og De Konservative.
Aftalepartierne er enige om, at en ensartet afgift på CO2 er et afgørende instrument til at indfri 70 procentmålsætningen i 2030, men indeholder ikke nogen endelig aftale om en sådan afgift. En afgift der også ventes at omfatte landbruget. I stedet skal et ekspertudvalg nedsættes, som skal udarbejde forslag til udformning af en ensartet CO2-regulering i de sektorer, som i dag ikke er afgiftsomfattet. Ekspertgruppen skal i 2021 delrapportere og fastlægge principper for reguleringen af CO2, herunder spørgsmålet om lækage. Altså om produktionen rykker til udlandet på grund af en afgift.
At afgiften ikke kommer nu, giver ifølge partierne erhvervslivet tid til at investere og udvikle grønne løsninger, så omstillingen ikke kommer til at koste danske arbejdspladser og konkurrenceevne.
- Den brede politiske aftale om en grøn skattereform baner vejen for en langsigtet grøn omstilling af erhvervslivet. Samtidig stimulerer vi økonomien og skaber tusindvis af nye arbejdspladser de kommende år.
- Vi er enige om, at en ensartet CO2-afgift er en del af løsningen, men virksomhederne skal have mulighed for at investere i grønne løsninger og energieffektiviseringer først. Det sikrer vi nu. Reformen vil bidrage til at få Danmark stærkere og grønnere ud af coronakrisen. Det er, kort sagt, en grøn genstart, siger finansminister Nicolai Wammen (S) i en pressemeddelelse.
Under pressemødet hvor aftalen blev præsenteret lød det fra Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen:
- Det som er vigtigt for os er, at de penge, som kommer ind via de her afgifter de skal tilbage til erhvervslivet. Gør vi ikke det, så risikerer vi, at udhule danske virksomheders konkurrenceevne, og danske virksomheder og arbejdspladser og udledningen flytter til udlandet. Og det skal vi undgå, sagde han og pegede på landbruget, gartnerierne og tung transport som sektorer, som han har fokus på
Trak sig i skuffelse
Kort før aftalen blev præsenteret trak Enhedslisten sig med begrundelse i, at regeringen har valgt at udskyde beslutningen om den ensartede CO2-afgift.
- Det er et kæmpe tilbageskridt for den grønne omstilling at udskyde beslutningen om en ensartet CO2-afgift mange år frem i tiden. Regeringen og partierne bag aftalen har syltet beslutningen om den nødvendige CO2-afgift. Den afgift er det vigtigste redskab ifølge nærmest alle eksperter, men nu har regeringen fået selv partier som Radikale og SF med på at parkere beslutningen i flere år. Det er virkelig skuffende, siger Enhedslistens miljøordfører, Mai Villadsen i en pressemeddelelse.
ege
L&F fortsat bekymret
Hos Landbrug & Fødevarer er man fortsat bekymret for udsigten til en ensartet CO2-afgift. Det siger direktør Anne Lawaetz Arhnung
- Vi vil gerne kvittere for, at man i aftalen har lyttet til flere af vores synspunkter og bekymringer. Men det er afgørende, at de intentioner, der står i aftalen om landbrugsområdet, også respekteres i handling fremadrettet, når aftalen skal udmøntes.
- Vi er tilfredse med, at det anerkendes, at landbrugets har særlige udfordringer blandt andet omkring lækage, vores biologiske processer og internationale konkurrenceevne, og at der skal tages hensyn til dette. Det er også positivt, at landbruget og gartneri får længere tid til at omstille sig, og at et provenu fra reformen tilbageføres til virksomhederne. Samtidigt er vi positive overfor, at provenu fra reformen tilbageføres til de berørte virksomheder i fødevareklyngen.
- Men vi er fortsat bekymrede for, om man – for eksempel i regi af den nedsatte ekspertgruppe, som skal komme med forslag til en ensartet CO2-afgift – lægger kimen til en proces, der på sigt kan føre til en langt hårdere beskatning af landbruget, end vores konkurrenter oplever. I så fald vil det kunne føre til netop øget lækage, som ikke gavner klimaet globalt set. Samtidigt vil vi se en øget skævvridning af Danmark, fordi særligt produktionsvirksomhederne udenfor de større byer bliver ramt, siger hun i en skriftlig kommentar.
ege