Arbejdet med at få EU’s landbrugspolitik, den såkaldte CAP, er i fuld gang. Men det er ikke sikkert, at reformen, der efter planen skal være på plads næste sommer og træde i kraft den 1. januar 2021, når at blive forhandlet færdigt.

Det siger Adam Mollerup, der er enhedschef i Landbrugsstyrelsen og arbejder med direkte betalinger til landmænd. Ifølge Adam Mollerup kan flere forskellige aspekter af processen risikere at udsætte lovgivningsarbejdet.

- Kommissionen har lavet et forslag, som tager afsæt i en ambitiøs tidsplan, og som indebærer, at reformen skal træde i kraft den 1/1 2021. Det arbejder Kommissionen for i dag sammen med medlemslandene, det arbejder formandskabet for (p.t. Rumænien, red.), og det arbejder parlamentet også for med de tidsplaner, der er lagt frem.

Det er summen af en lang række andre hensyn, der skal tages på EU-plan, der risikerer at få tidsplanen til at skride.

- Når man kigger ind i processen bare for 2019, kan man se, at der i den her ret stramme tidsplan også ligger et valg til Europa-Parlamentet, og dermed også en udpegning af en ny kommission for den kommende periode. Det betyder også noget for den beslutningskraft, der vil være i kommissionen og mellem medlemslandene.

Han tilføjer, at det ikke mindst er væsentligt, at det samlede EU-budget er på plads, før CAP’en for 2021-2027 kan falde på plads.

- I den sidste ende er det stats- og regeringscheferne, der skal træffe beslutning om budgettet for unionen samlet set, og dermed også håndtere de politiske spørgsmål, der ligger, herunder også de prioriteringer, som unionen samlet set skal fokusere på, lyder det fra Adam Mollerup.

Ifølge Adam Mollerup er risikoen for, at man ikke kommer i hus med landbrugsreformen i tide reel. Derfor kan en overgangsordning komme i spil.

- Vi arbejder stadig i alle parter på at få det til at ske efter planen og så hurtigt som muligt, Men det er klart at vi også overvejer, hvordan vi skal håndtere det, hvis der er behov for en overgangsordning. Men det er jo noget, vi har prøvet før i forbindelse med den sidste reform, siger han med henvisning til 2014, hvor den nuværende landbrugsreform også blev forsinket.

 

Påvirker proces

I det forslag til en ny fælles EU-politik på landbrugsområdet, den såkaldte CAP, er der fra EU-Kommissionen lagt op til, at EU-støtten skal være bedre tilpasset de enkelte landes behov, blandt andet i forholdet mellem søjle I, som er den direkte landbrugsstøtte og søjle II, der er støtten til landdistrikter.

De nye tiltag i Kommissionens landbrugsudspil har påvirket den dialog, der har været mellem EU-Kommissionen og de danske myndigheder på området, fortæller Adam Mollerup.

- Hele det set-up er nyt, og det er noget, vi også kan mærke i den dialog, der er med Kommissionen. Der er et behov for at være helt klare på, hvad det betyder, og hvordan de enkelte medlemslande i samarbejde med kommissionen udformer de nye CAP-strategier, og støtteordninger fremadrettet. Og det er jo også noget, der kræver tid og opmærksomhed både fra Kommissionen og medlemslandene, siger han og fortsætter:

- I sidste ende vil det også være afgørende for, at vi kan implementere en landbrugsreform der er tilpasset de særlige danske behov og rammevilkår.

 

Mulig konsekvens

Hvis det praktiske arbejde med at få CAP’en for 2021-2027 på plads trækker ud, kan det betyde, at der skal en overgangsordning til, inden reformen er i hus, tilføjer Adam Mollerup. Den vil formentlig ikke lave grundlæggende om på de nuværende landbrugsstøtteordninger.

- Det vil nok være nærliggende at Kommissionen ved en forsinkelse vil lave en overgangsordning, hvor man mere eller mindre viderefører de nuværende regler, samtidig med at man laver nogle overgangsbestemmelser.

Når den nuværende reformordning efter planen løber ud den 31. december 2020, vil dansk landbrug have modtaget 52,2 milliarder kroner i støtte. Men på grund af Storbritanniens farvel til unionen senere i år bliver EU’s samlede landbrugsbudget i den kommende budgetperiode fem procent mindre.

Politik