Produktion af græsprotein kan rykke politisk på CO2-dagsordnen, fortæller direktør i Vestjyllands Andel, Steen Bitsch, efter åbningen af Danmarks første gårdanlæg til produktionen. Her talte han om efterafgrøder, biogas og datotyranni med fødevareminister Mogens Jensen (S).
Hvis dansk landbrug kan rykke på produktionen af græsprotein og bruge mindre sojaprotein fra Sydamerika, der er skadeligt for CO2-aftrykket, kan der være en politisk gulerod i form af mindre politiske krav om etablering af efterafgrøder.
Sådan lyder det fra direktør i Vestjyllands Andel, Steen Bitsch. Fredag talte han om det potentiale, der er i at bruge græsprotein som tilsætning til den animalske husdyrproduktion i Danmark sammen med blandt andet fødevareminister Mogens Jensen (S).
- Hvis vi kan erstatte de her forhadte efterafgrøder og det latterlige datotyrani med græs til protein - og det lyder det sådan set til, at der er politisk vilje til - vil det jo løse rigtig mange ting både i agrobusiness og for den enkelte landmand, der nok vil tage imod det med kyshånd, siger Steen Bitsch.
- For der er politisk vilje til at gøre noget. Det har vi fået konstateret i dag. I hvert fald fra fødevareministeren. Nu ved jeg godt, at han ikke træffer alle beslutninger, men han er i hvert fald meget opsat på, at det her skal kunne lykkes, siger VA-direktøren.
Stor interesse for græsdyrkning
Han påpeger, at der er stor interesse i landbruget for at levere den mængde græs, der skal til for at kunne raffinere proteiner og samtidig kunne give værdi til brug i biogasanlæg.
- Man kunne overveje at fordele midler nationalt på en anden måde, og gøre det her en smule mere attraktivt for landmanden. For der er jo ikke nogen landmænd, der ikke vil avle græs, siger Steen Bitsch og fortsætter:
- Det vil alle jo gerne. Hvis der er penge i det. Og derfor kan det godt være, at hvis man skal give til nogle, så skal man tage fra andre. For det kommer jo ikke af sig selv, siger Steen Bitsch.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra fødevareminister Mogens Jensen om den politiske vilje til at ændre på efterafgrødeordningen mandag.
Har rykket på biogas
Åbningen af græsproteinanlægget kommer i en tid, hvor Vestjyllands Andel har været involveret i en række opkøb af biogasanlæg, hvilket er sket i et samarbejde med Jysk Energi.
- Sammen med Jysk Energi har vi lavet en kapitalfond med 230 millioner for at købe os ind i biogasindustrien. Det har vi gjort, fordi vi synes, det er en fejl, at landmændene ikke ejer biogasindustrien, men at det ender i hænderne på enten amerikanske eller engelske kapitalfonde, siger Steen Bitsch og fortsætter:
- På den måde render de fonde ikke kun med økonomien, men også med hele rosen for den grønne omstilling. Og der er vi i Vestjyllands Andel og blandt vores medlemmer optaget af, at det er forkert.
For det kunne ifølge VA-direktøren ende med, at landbruget kun kom til at levere biogas, men ikke fik noget for det.
Ifølge Steen Bitsch havde man i landbruget ikke været opmærksomme på den udvikling, der sendte biogasanlæg på udenlandske hænder.
- Man kan så spørge sig om, hvorfor vi ikke har set det, og hvorfor vi ikke har været der, da konsolideringen skete? Men det har vi simpelthen ikke set. Og nu har vi så sagt »okay, vi kom ikke først fra start, men så må vi komme som nummer to, og så må vi se, hvad vi kan gøre ved det«.
- Og vi har jo allerede etableret os med nogle anlæg, og det er ikke for at eje dem, men for at hjælpe de anlæg, for at få det miljømæssige fordele som landbruget fortjener, lyder det fra Steen Bitsch.
Konstruktionen, der har været katalysator for VA’s involvering i biogasindustrien hedder DBC, Danish Bio Commodities, og investeringerne er foretaget via DBC Invest, som Vestjyllands Andel ejer sammen med Jysk Energi og Langfristet Erhvervsfinansiering.
henning@effektivtlandbrug.dk
telefon 61 20 96 66