Dansk Folkepartis miljøordfører René Christensen blev i går klædt yderligere på af L&F til de kommende politiske drøftelser af de næste vandområdeplaner. Politikeren kunne med egen øjne konstatere, at der er masser af ålegræs i Karrebæk Fjord på Sydsjælland
Til februar – et par måneder forskudt på grund af corona – planlægger miljøminister Lea Wermelin (S) at præsentere et udkast til de vandområdeplaner, som skal gælde mellem 2021 og 2027.
I landbruget holder mange vejret. Frygten er, at der kommer så strenge krav til landbrugets reduktion af kvælstof, at det mange steder ikke længere bliver muligt at drive landbrug.
Op til præsentationen af udkastet lancerer Landbrug & Fødevarer nu en minioffensiv over for partiernes miljøordførere, som nu igen bliver gjort opmærksom på mange af de ting, som Landbrug & Fødevarer anser som graverende fejl i forhold til det faglige grundlag om vandområdeplanerne, som man også rejste i forbindelse med planen »De Syv Synder – Kampen for rimelige vandplaner«.
I lyset af corona, så har man besluttet at køre flere små arrangementer med meget få deltagere, og i går var det så Dansk Folkepartis miljøordfører, René Christensen, der også er formand for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, som fik en sejltur i Karrebæk Fjord på Sydsjælland.
Her kunne han ved selvsyn konstatere, at der på bunden af fjorden var masser af ålegræs.
Sådan ser virkeligheden ud
Fra Martin Merrild, formand for L&F, lyder det, at tanken bag besøgene er at vise politikerne, hvordan virkeligheden ser ud, når man ikke kun ser i regneark og modeller om kvælstofudledningen.
- Her i Karrebæk har vi vist, hvordan et område, som man betegner som værende i dårlig miljøtilstand ser ud. Og uden at være ekspert, så kan vi da konstatere, at der på bunden står masser af ålegræs. Og det er altså i et område, som man betegner som værende et »rødt område«, hvor der ingen naturlig vækst er, sagde L&F-formanden til Effektivt Landbrug efter en sejltur ude i fjorden, hvor fisker Thomas Hansen også kunne berette om, at der i fjorden er masser af fisk.
Selv uden de vandkikkerter, som man havde medbragt på bådene, kunne man tydeligt se ålegræsset på bunden af fjorden.
- Skal man tage de målsætninger, som der er lige nu rundt omkring den her fjord for fuldstændig pålydende, så vil det jo være altødelæggende for meget af det landbrug, som rundt omkring os, sagde han.
I oplandet til Karrebæk Fjord er der i vandområdeplanerne lagt op til, at kvælstofudledningen skal reduceres med 25 procent.
- Helt stille kan man spørge sig selv, når vi ser, hvor meget liv, der er her i fjorden, at gad vide hvor meget bedre det bliver, hvis man nedlægger al landbruget rundt om. Gad vide hvad de skatteydere, som skal betale for det, egentlig synes. Får de virkelig de miljøforbedringer, som der bliver betalt for, sagde han.
- Det er også derfor, at vi som i dag bliver ved med at stille de her spørgsmål, som vi gør og får prøvet af, at de vurderinger og beregninger, som ligger bag indsatskravene om de også passer med den virkelighed, som der er.
- Gang på gang får vi jo bekræftet, at der ingen sammenhæng er med de beregninger, som bliver lavet, det man kan tage ud at måle, og det man kan se med egne øjne, sagde L&F-formanden.
Livrem og seler
Med Dansk Folkepartis René Christensen havde Landbrug & Fødevarer i går inviteret en politiker med, som tidligere har været meget lydhør over for de indvendinger, som landbruget er kommet med, i forhold til de reduktionsmål, når det kommer til kvælstof, som er meget urealistiske. Det er er han stadigvæk.
René Christensen fortæller dog, at der venter svære politiske drøftelser forud for de kommende vandområdeplaner. De signaler som miljøminister Lea Wermelin (S) og regeringens støttepartier har sendt ud forud for, at ministeren om mindre end et halvt år præsenterer sit udkast, tyder i hvert fald ikke på, at kvælstofkravet ligefrem bliver lempet.
I forbindelse med at miljøministeren eksempelvis i august fortalte offentligheden om en mulig datafejl i DMI’s nedbørstal, som kan have medført, at havene har fået tilført mere kvælstof og fosfor end beregnet, lød det blandt andet, at: »der er ingen tvivl om, at vi skal skrue op for indsatsen for at passe på vores vandmiljø«.
En udtalelse, som Dansk Folkepartis miljøordfører også har bidt mærke i.
- I sidste uge havde vi også en teknisk gennemgang omkring det her. Og her går der politik i den med det samme. Der er partier, som med det samme siger, at det her må føre til, at vi skal gå med livrem og seler.
- Altså jeg læser de signaler, som jeg får fra andre partier, at de hellere vil lave det hele endnu strammere end i dag. Hellere lige give indsatskravet 20 procent oveni. Og det duer jo ikke, siger René Christensen.
Når det kommer til den mulige regnefejl, som altså er blevet præsenteret kort tid inden, at man fra politisk hold skal tage stilling til de indsatskravene i de næste vandområdeplaner, så lyder det fra Dansk Folkeparti-politikerne, at det virkelig irriterer ham.
- Vi skal altid diskutere grundlaget i stedet for, hvor vi skal hen. Den politiske diskussion kommer altså hele tiden til at handle om noget andet end det, som det egentlig bør handle om, siger René Christensen.
Udover Dansk Folkeparti-politikeren, så vil en række folketingspolitikere fra andre partier også i den kommende tid blive inviteret ud i landet af L&F i forbindelse med relanceringen af »De Syv Synder«.
lasse@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 22 67 35
»Barokt« reduktionskrav begynder at bekymre landmand
Dansk Folkepartis René Christensen blev i går også præsenteret for problematikken omkring den åbne del Smålandsfarvandet. Her står 190 landmænd i oplandet, der dækker dele af det sydlige Sjælland og nordlige Falster, til at skulle reducere deres udledning så markant, at selv hvis de alle lukker, så vil målet stadig ikke kunne nås.
I alt må der ifølge planen kun lukkes 114 tons kvælstof ud om året i den åbne del af Smålandsfarvand mod de 255 tons i 2012. En ændring der – iøvrigt uden forklaring – blev indført efter, at vandområdeplanerne i 2014 havde været i seks måneders høring.
En af de landmænd, der står til at blive berørt af kravet om massiv reduktion af er Niels Rasmusen fra Spjellerupgard ved Næstved, som faktisk selv allerede har været med til at etablere et vådområde på 42 hektar netop for at mindske udledningerne af næringsstoffer.
I juni lød det fra ham til Effektivt Landbrug, at han fandt kravet så barokt, at han anså det som en fejl, og derfor egentlig ikke var så nervøs for det. I går erkendte han dog, at han er ved at blive lidt nervøs.
- Jo nærmere vi kommer deadline og ingenting sker, så bliver man lidt urolig. Men kravet er så absurd, at fornuften jo må sejre i sidste ende, sagde han.
Fra Dansk Folkepartis René Christensen lyder det om reduktionskravet ved Smålandsfarvandet.
- Det er jo gak-gak. Det siger sig selv, at det er skørt. Vi skal selvfølgelig ikke have »Det Vilde Vesten«, hvor der ingen regler er, og de brodne kar bare kan køre på fuld skrald.
- Men I Danmark har vi altså noget af det bedste landbrugsjord i verden. Et eller andet sted så er vi forpligtiget til at bruge det. Og så skal vi have et regelsæt, som kan håndtere, at vi har et opdyrket land. I dag er det meget diffust for reglerne bygger på noget, som beregner os frem til. Men hør nu her. Vi må da kunne måle os frem til, hvad der kommer ud. Det må da kunne lade sig gøre. Hvor svært kan det lige være, siger René Christensen.
ege