Miljøminister Lea Wermelin (S) mener, at det er fagligt velbegrundet, at regeringen har tilføjet 500 kilometer små kunstige eller stærkt modificerede vandløb til vandplanerne.
Beslutningen om at tage 500 kilometer små vandløb tilbage i vandområdeplanerne er et resultat af en faglig gennemgang. En faglig gennemgang, som den tidligere regering så bort fra, da den i november 2018 meldte ud, at knap 1.000 kilometer små vandløb skal ud af vandområdeplanerne.
Sådan lyder det fra miljøminister Lea Wermelin (S) om den opsigtsvækkende beslutning, som hun tilbage i oktober måned meldte ud, og som hun onsdag eftermiddag forsvarede under et åbent samråd på Christiansborg.
Miljøministeren geninddrager 500 kilometer vandløb i vandplanerne
På samrådet forklarede hun, at den faglige gennemgang havde vist, at de 500 kilometer vandløb – som er kunstige eller stærkt modificerede – og som nu er tilbage igen i vandområdeplanerne, har en væsentlig naturværdi.
- Den tidligere regerings forhastede beslutning omkring vandområdeplanerne betød, at en række vandløb ikke længere havde et konkret miljømål. Det skete, selvom kommunernes og vandrådenes indberetninger om kunstige og stærkt modificerede vandløb endnu ikke var afsluttet. Den tidligere regerings beslutning medførte, at man fjernede miljømålet for en række vandløb vel vidende, at der kunne blive behov for at målsætte dem igen, sagde Lea Wermelin under samrådet, som hun var indkaldt til af Venstres miljøordfører Jacob Jensen og fødevareordfører, Erling Bonnesen.
Beskyttet af vandløbslov
Netop de to Venstrepolitikere, samt øvrige politikere fra blå blok, forsøgte gentagne gange under samrådet at få ministerens svar på, om vandløbene ikke fortsat er beskyttet af vandløbsloven.
Ved at medtage de små vandløb i vandløbsloven alligevel, udvander man ifølge Venstrepolitikerne indsatsen for at få vandløbene i god tilstand, da der måske skal ske en indsats i vandløb med ringe potentiale, hvilket ikke gavner de gode vandløb, som mister fokus. Altså bliver der brugt penge på en naturindsats, som ifølge Venstrepolitikerne kunne bruges bedre andre steder.
Mindst fem gange under samrådet blev miljøministeren spurgt ind til, om det ikke er rigtigt, at vandløbene er beskyttet af vandløbsloven uden, at hun konkret svarede på spørgsmålet. Ej heller blev der givet konkret svar på spørgsmålet, om miljøministeren kan garantere, at beslutningen om at medtage de 500 kilometer vandløb igen i vandområdeplanerne ikke kommer til at medføre oversvømmelser nogen steder.
Mod slutningen af samrådet lød det fra ministeren:
- Jeg vil da erkende, at det for Venstre havde været lettere, hvis man kunne bestille et svar fra ministeren.
- Og selvfølgelig har afvanding betydning. Men det, som er hele humlen ved det her, det er balancen. Og her var balancen tippet for meget til den ene side, da man så bort fra, at selvom de her vandløb er kunstige eller stærkt modificeret, så er der en naturværdi, og der er potentiale for at leve op til vandrammedirektivet, sagde Lea Wermelin.
Miljøministeren opfordrede i stedet Venstre til samarbejde om, hvad der skal gøres på langt sigt for at forhindre oversvømmelser, når det kommer til klimatilpasninger.
- Det vil jeg rigtig gerne diskutere med Venstre. Så det (afvanding, red.) er noget, som jeg bestemt går op i. Men jeg går altså også som det her lands miljøminister op i, at vi beskytter vores natur og sikrer vores biodiversitet, sagde hun.
Diskussion må være slut
Under samrådet lød det fra Lea Wermelin, at med tilføjelsen af de 500 kilometer vandløb, så må diskussionen nu om, hvor mange vandløb det er, som er omfattet af vandområdeplanerne, være overstået.
I 2015 var den daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) klar til at tage 6.000 kilometer små vandløb ud af vandplanerne især af hensyn til afvandingsinteresser. I aftalen om landbrugspakken blev det dog i stedet besluttet, at 23 vandråd skulle komme med input til, hvilke vandløb, som skulle være omfattet.
Kæmpe stor var skuffelsen derfor også hos landbrugets organisationer, da miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen i 2018 meldte ud, at blot lidt under 1.000 kilometer vandløb skulle tages ud. Et antal, der svarede til det, som Miljøstyrelsen allerede før vandrådsarbejdet var kommet frem til.
Også grønne organisationer var dog utilfredse med, at 1.000 kilometer skulle ud, og Lea Wermelin lagde under onsdagens samråd ikke skjul på, at det var dem, hun her har lyttet til og ikke til landbrugets organisationer..
- Det var meget en bestemt gruppe, som var utilfredse og rasende, og det var dem, som synes, at hensynet til vores natur ikke blev vægtet højt nok. Og vi (Socialdemokratiet, red.) synes også, at balancen var tippet for meget til den ene side, så med det, som er sket med den her beslutning, der mener jeg, at vi retter op på den balance, og har fundet et bedre sted, sagde Lea Wermelin.
Miljøministeren lovede, at hun vil sende medlemmerne af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg en skriftlig faglig begrundelse på, hvordan det kan være, at det lige præcis er 500 kilometer vandløb, som det nu er endt med igen skal være omfattet af vandområdeplanerne.