Et krav om obligatorisk klimaregnskab til alle landmænd skal ikke være en del af en kommende EU-klimalov, mener et flertal i Europa-Parlamentet. Venstremand ærgrer sig, men glæder sig over, at der tegner sig et flertal bag et andet ændringsforslag.
Står det til Venstres Europa-Parlamentariker, Asger Christensen, så bør man i EU lave en klimacertificeringsordning for landmænd – et klimaregnskab – så det er tydeligt, hvad den enkelte landmands klimaaftryk er.
I dag findes der i EU ingen fælles måde at måle de enkelte landbrugs klimaftryk på. Det skal gøres obligatorisk for alle landbrug at være med i ordningen.
Bestræbelserne på at få indført det obligatoriske klimaregnskab har dog foreløbigt lidt et tilbageskridt.
For sektorspecifikt
For en måned siden lød det fra Asger Christensen, at der var flertal i Europa-Parlamentets landbrugsudvalg til, at kravet bør være en del af den klimalov, som der lige nu bliver arbejdet i på EU-niveau. En lov, der skal sikre, at EU er klimaneutrale i 2050 og får reduceret udledningen med mindst 50 procent – formentlig mere – inden 2030.
Klimaregnskaber: - Det vil være en stor fordel for danske landmænd
I det fulde parlament er det dog ikke muligt at opnå et flertal. Årsagen til det er – ifølge Venstre i Europa-Parlamentet – at nogle parlamentarikere mener, at kravet om obligatoriske klimaregnskaber til alle landmænd er for sektorspecifikt i forhold til EU-klimaloven.
Noget, Asger Christensen er uenig i, da han mener, at landbrugssektoren er så essentiel for den grønne omstilling, at det ville give mening at have forslaget med.
Fra venstremanden lyder det, at han håber, at kravet om det obligatoriske klimaregnskab kan komme med senere på anden vis.
- Jeg er meget ærgerlig over, at det ikke lykkedes at få klimaregnskaber med i ændringsforslaget i denne omgang. Obligatoriske klimaregnskaber vil være en fordel for vores danske landmænd, som er blandt de grønneste i verden. Derfor fortsætter jeg kampen for klimaregnskaber. Vi skal snart behandle Kommissionens Jord-Til-Bord-strategi, og her vil jeg prøve at få inkluderet obligatoriske klimaregnskaber, siger han.
Ændringsforslag
Hvor det ikke lykkedes at få kravet om obligatoriske klimaregnskaber med, så glæder Asger Christensen sig over, at der modsat tegner sig et flertal for et af de andre ændringsforslag, som han har været med til at stille til EU’s klimalov.
Det er et forslag, som handler om fælles EU-standarder for at måle klimaaftryk.
Forslaget opfordrer Kommissionen til at undersøge potentialet i såkaldt »carbon farming«, som kort fortalt betyder, at man suger CO2 ud af atmosfæren og lagrer det i jorden.
I forslaget lægges der også op til, at muligheden for et separat kvotesystem for at opsuge og lagre CO2 i jorden bliver undersøgt. Ifølge Asger Christensen vil netop det sikre, at landmænd støttes i at have markområder dedikeret til at opsuge og lagre CO2.
Fælles standarder
- Det er en stor sejr, at jeg har fået støtte til mit ændringsforslag. EU skal bidrage til at gøre landbruget endnu grønnere, og det kræver, at vi politisk vedtager nogle rammer, som hjælper landmænd til at gøre en indsats for klimaet. Nu handler det om at få endnu bredere opbakning, så vi forhåbentligt får flertal for forslaget i parlamentet.
- For mig er det vigtigt, at forslaget lægger op til at etablere fælles standarder på nogle områder. Det er en absolut nødvendighed, hvis man på nogen måde skal kunne sammenligne landmænds klimaaftryk på tværs af medlemslande, siger Asger Christensen.
lasse@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 22 67 35