Unge med autisme kan blive en ressource for landbruget.
Landbruget har tradition for at være rummeligt, og måske også have folk på lønningslisten, som kunne have svært ved at få job andre steder.
- Landbruget har et socialt ben at stå på, som vi måske ikke får udnyttet så meget, som vi kunne, siger Søren Bundgaard, som sammen med sin hustru Birgitte for tre år siden startede Landeriet – et uddannelsestilbud for unge med autisme, som brænder for landbruget.
Han har på tætteste hold set, hvad landbruget kan gøre for de unge, men også hvad de unge kan bidrage med til landbruget.
- Jeg kunne godt se dansk landbrug blive mere aktiv igen i løsningen af sociale opgaver. At dansk landbrug kunne prøve at holde fast i den der rummelighed. Der har altid været plads til, at man kunne være lidt speciel på landet, siger Søren Bundgaard.
Loyal og ordentlig medarbejder
Han oplever, at landbokulturen med al dens forudsigelighed, faste rutiner og opgaver, passer perfekt til de elever, som går på Landeriet.
- Den der struktur og forudsigelighed er vigtig og der er landbruget jo bare fantastisk, siger han.
Og åbner man først sin dør for en autist, får man en medarbejder, som man kan regne med.
- Får du først en af vores elever kørt ind som medarbejder, så har du den mest loyale, stabile og ordentlige medarbejder, som du kan regne med de næste 40 år. De er mødestabile, holder aftaler, og løser præcis den opgave, man giver dem, siger Søren Bundgaard, og slår fast, at et menneske med autisme kræver mere tid i forbindelse med opstart og oplæring.
Nogle vil kunne arbejde fuld tid, andre på nedsat tid og nogle i fleksjob.
Mønstergenkendelse
Søren Bundgaard forklarer, at mennesker med autisme, er lige så forskellige som andre mennesker, men at flere af dem er dygtige til at genkende mønstre, og det er en stor fordel, når man arbejder med levende dyr og flokke, hvor det er vigtigt at få øje på individer, der skiller sig ud.
- Vi har lige nu en elev som kan kende vores 180 høns på individniveau.
- Så han ser, hvis der er en, der skranter lidt. Og han ser det før alle andre, forklarer Søren og fortæller, at man mest har set autisternes evner til mønstergenkendelse som en ressource i forhold til IT, hvor de kigger programmeringslinjer igennem og finder fejl eller løser opgaver i Security i Københavns Lufthavn.
- Den her mønstergenkendelse har vi jo også inden for dyr. Prøv lige at leg med tanken om, at vi har nogen, der kan genkende adfærdsmønstre før andre. Hvis vi kunne bruge det for eksempel i kvægbesætninger, farestalden, ved smågrise, slagtesvin eller noget helt andet, siger Søren Bundgaard.
- Min kæphest er, at landbruget har noget at byde på og de kunne være med til at løse den her opgave, og også uden at gå på kompromis med fødevareproduktionen. Og rent imagemæssigt ved at kunne sige, at landbruget faktisk også løser en social opgave og bidrager til social bæredygtighed. Det kan jeg kun se fordele i for alle parter, fortæller Søren Bundgaard.
- Får du først en af vores elever kørt ind som medarbejder, så har du den mest loyale, stabile og ordentlige medarbejder, som du kan regne med de næste 40 år. De er mødestabile, holder aftaler, og løser præcis den opgave, man giver dem.
Søren Bundgaard, forstander på Landeriet