- Vi skal ha' flere med landbrugsbaggrund på landbohøjskolen

De studerende på Københavns Universitets agronom- og jordbrugsøkonomuddannelser vil gerne være flere. Derfor fortalte de i sidste uge om uddannelserne på flere af landets landbrugsskoler.

Kristence Milling (tv) håber at læse videre til dyrlæge. Emil Olsen overvejer om han efter endt EUX skal læse videre til produktionsleder og agrarøkonom eller fortsætte på universitetet som jordbrugsøkonom eller agronom. Begge bliver studenter og faglærte landmænd til sommer. Lucas Georg Philip Solmer (tv), Anders Mølgaard Christensen og Henrik Neldeberg Fallesen Ravn (th) tog i sidste uge rundt til flere landbrugsskoler for at fortælle om glæden ved og gavnen af at gå på KVL. Foto: Søren Schulz Skovsbo

Henrik Neldeberg Fallesen Ravn, Anders Mølgaard Christensen og Lucas Georg Philip Solmer havde i sidste uge alle taget et par dage ud af kalenderen fra universitetet og studierne til henholdsvis jordbrugsøkonom og agronom, for at gøre opmærksom på de muligheder, der ligger i at tage en længere videregående uddannelse inden for landbrugssektoren.

- Der er færre, der søger ind på uddannelser, der er relevante for landbruget. Det vil vi gerne være med til at forsøge at ændre, hvis vi kan, lød det fra Henrik Neldeberg Fallesen Ravn, der selv er faglært landmand og nu igang med uddannelsen til jordbrugsøkonom på universitetet (KVL, red.).

Som studerende er vi bekymret for fremtiden

- Der er i samfundet mangel på unge jordbrugsøkonomer og agronomer. Særligt jordbrugsøkonmer og agronomer der er interesserede i at komme ud i landbrugserhvervet som rådgiver og undervisere, påpegede de tre studerende.

- Det er i fødevaresektoren vigtigt at vi både som studerende, landbrugsskoler, rådgivningscentre, interesseorganisationer og virksomheder tager et fælles ansvar for at vende den udvikling. Hvor det tidligere var selvskrevet, at man, uanset hvilken baggrund man havde, efter endt uddannelse ville blive beskæftiget med relation til landbrugssektoren, så ser vi i dag en væsentligt større rift om de få færdiguddannede studerende, der kommer ud, sagde Anders Mølgaard Christensen.

- Simple tiltag som at dele en småkage og en kop kaffe på landbohøjskolen (KVL, red.), vil være nødvendige, hvis vi skal have en chance for at tiltrække de studerende. Med vores tur rundt til landbrugsskoler håber vi, at vi har taget det første spadestik til at vende udviklingen.

Brug for dybdegående teori

Henrik Ravn fremhævede, at universitetsuddannelsen blot er en af mange relevante uddannelser til gavn for landbruget, men at de fem års studie alt andet lige bringer mere dybdegående teori på bordet end de kortere uddannelser.

- Der er brug for det hele, men altså også for unge, der tager de længere videregående uddannelser, så vi i fremtiden også har de konsulenter og videnspersoner, som der er behov for i landbrugserhvervet. Dansk landbrug skal gerne blive ved med at være i førertrøjen, påpegede han.

- Kravene til landbruget øges og det kræver større og større viden, ligesom landmændene også bliver dygtigere. Skal en konsulent kunne bidrage med yderligere, og skal vi også i fremtiden have en stærk fødevaresektor, er det vigtigt, at flere med interesse i landbruget også tager de længere videregående uddannelser, fastslog han.

God inspiration

Blandt tilhørerne på Dalum Landbrugsskole, der var trioens første stop inden besøg på også Kjærgård, Grindsted og Gråsten Landbrugsskoler, var der stor tilfredshed med besøget.

- Det er rart, at det er jer unge, der kommer ud og fortæller. Så hører man også om det sociale liv, lød det blandt andet.

Emil Olsen, der til sommer afsluttet det fireårige EUX forløb, kunne ikke afvise, at det om et par år kan være ham, der indtager auditorierne på det gamle KVL.

- Jeg har altid haft interesse for landbruget, så jeg var ikke i tvivl om, at det var en EUX her på Dalum, der skulle være min vej efter folkeskolen. Det har givet fede muligheder med blandt andet praktikophold i New Zealand i et halvt år samtidig med, at jeg får studentereksamen.

- Men jeg kan også godt lide at gå i skole, så jeg vil ikke afvise, at jeg fortsætter med at uddanne mig på universitetet.

Emil Olsen har et ønske om at blive selvstændig landmand, så han overvejer også muligheden for at læse videre som produktionsleder og agrarøkonom.

- Der vil jeg få noget kendskab til ledelse, som det ikke lyder til, at jeg på samme måde får ved at læse på universitetet. Modsat lyder den mere dybdegående viden og skolegang tillokkende, så jeg vil overveje det, men først skal jeg ud at have lidt mere praktisk erfaring, sagde han.

Mod dyrlægestudiet

Kristence Milling, der går i klasse med Emil Olsen, vil efter sommer søge ind på dyrlægestudiet i Foulum.

- Det har været min plan fra begyndelsen. Jeg synes, EUX har givet mig en god mulighed for også at få kendskab til det praktiske, så jeg har været glad for mit valg.

- Jeg tror, jeg fastholder at søge til Foulum, men efter oplægget lyder København bestemt også til at have et spændende studiemiljø, sagde hun.

Læs også