Trepartens målsætning om skov bliver svær at indfri til tiden
Erhvervsøkonomisk chef ved Seges Innovation, Klaus Kaiser, mener, at der er flere ting i målsætningen om rejsning af 250.000 hektar skov frem mod 2045, som udfordrer. Det kan i sidste ende kan betyde, at målsætningen må udskydes.
Skal man rejse 250.000 hektar skov inden 2045, kræver det en seksdobling af det tempo, man rejser skov med i dag. Hvis man vel at mærke starter med det samme. Arkivfoto: Morten Ipsen
I den grønne treparts-aftale er der en målsætning om at rejse 250.000 hektar skov i Danmark frem mod 2045. Til det projekt er der afsat 22 milliarder, og der er enighed om et tilskudsniveau på omkring 75.000 kroner pr. hektar, plus at man stadig kan få hektarstøtte.
Men der er en række udfordringer for at nå i mål, mener erhvervsøkonomisk chef ved Seges Innovation, Klaus Kaiser, som vendte udfordringerne ved Fjordland Kongres i januar.
Som det ser ud nu, er det at rejse skov frivilligt, men Klaus Kaiser kan godt være i tvivl om, hvorvidt landmændene overhovedet er motiverede nok gennem denne aftale for at rejse skov.
- En af udfordringerne er landmandens incitament til overhovedet at gå ind i de her ordninger. Mange landmænd har jo brug for jorden til for eksempel foderproduktion eller udbringning af gylle, så det er jo ikke altid, man lige kan undvære den her jord, forklarer han og fortsætter:
- Derudover: Hvis man dedikerer et stykke jord til skov, så kan man altså ikke ombestemme sig. Så man kan ikke efter to år hive stiklingerne op igen og så frø eller andet. Man binder jordens anvendelse, konstaterer Klaus Kaiser.
Jordens værdi falder
Han ser også udfordringer i forhold til landmandens likviditet ved at rejse skov.
- Likviditeten svækkes. For der går rask væk 20 til 40 år, inden man kan begynde at få et udbytte af skoven, og der vil man mangle likviditet i hele den periode, i forhold til hvis man havde afgrøder på jorden, siger Klaus Kaiser og understreger, at værdien af jorden også vil falde:
- Det kan hænge sammen med, at hvis man før havde en kornmark med et højere udbytte på, så låser man det fast til skovbrug med et mindre udbytte, og så vil værdien af det her jordstykke falde.
Der har været meget diskussion, om støtteniveauet er tilstrækkeligt til at motivere. Klaus Kaiser vurderer, at et støtteniveau på 75.000 kroner pr. hektar næppe er tilstrækkeligt for at kunne udtage 250.000 hektar til skov frivilligt.
- For langt, langt de fleste jorde i Danmark, der vil det være utilstrækkeligt. For det støtteniveau er fastsat ud fra marginaljord, siger Klaus Kaiser og forklarer, at det kommer helt tilbage fra Svarer-udvalget, som valgte at sige, at hvis vi skal have udtaget 250.000 hektar billigst muligt, så tager vi udgangspunkt i den dårligste jord, og så satte de støtteniveauet efter det.
Skovplantning er hårdt ved likviditeten, da der går mange år, fra man planter, til man får et udkomme af arealet. Arkivfoto: John Ankersen
Proces- og produktionstid
Skal man rejse 250.000 hektar skov inden 2045, så skal man seks-doble det tempo, man rejser skov med i øjeblikket.
- Og det er vel at mærke, hvis man starter i dag, siger Klaus Kaiser.
Han tror derfor, at 2045-målsætningen formentlig bliver udskudt, ikke mindst fordi det meste skovrejsning i dag er udskudt eller tilbageholdt, da man venter på de højere støtteniveauer.
Hvordan skovrejsningen skal foretages, ventes at blive udmeldt fra regeringen sidst på året.
- Og indtil da sker der i hvert fald ikke noget, siger Klaus Kaiser og gør opmærksom på, at der også vil være en procestid plus en produktionstid på en til tre år for at lave nye træer, som så kan plantes.
