Meget tyder på, at det bliver nødvendigt at få certificeret sin skov, hvis man i fremtiden vil kunne sælge sit træ. Heldigvis vil en certificering ikke rykke meget på driften af en i forvejen veldrevet dansk skov, vurderer skovfogederne fra Skov – Natur – Landskab ApS.
- Det er vores overbevisning, at det i løbet af de næste 5-10 år bliver uendelig svært at komme af med træ, hvis ikke det er certificeret, siger skovfoged Thøger Glinvad Hansen, der sammen med skovfoged Jørgen Langdahl Olesen driver rådgivningsvirksomheden Skov – Natur – Landskab ApS.
Derfor har makkerparret oprettet en mulighed for at blive PEFC-certificeret igennem en PEFC-gruppe styret af deres virksomhed. De har netop hjulpet to skovejere med at blive PEFC-certificerede og står klar til at hjælpe endnu flere på vej til det stempel, der formentlig bliver nødvendigt, hvis der i fremtiden skal være økonomi i skoven.
Fokus på bæredygtighed
Et PEFC-stempel er køberens garanti for træ, der er produceret bæredygtigt – både skovdriftsmæssigt, miljømæssigt og socialt.
- Der er stort fokus på bæredygtighed – både i forhold til energidelen, men også i forhold til byggeriets tømmerforbrug, hvor den største økonomiske gevinst ligger. Det offentlige skal eksempelvis vælge certificeret træ, hvis der er mulighed for det. I det private vinder det også mere og mere frem, fortæller Thøger Glinvad Hansen, der bliver suppleret af Jørgen Langdahl Olesen.
- Samtidig er der også en signalværdi i at blive certificeret. Det er et bevis på, at man gør tingene ordentligt, og det kan gøre, at man slipper for nogle diskussioner om skovdriften i lokalområdet og i stedet kan skabe positiv fokus til eksempelvis etablering af naturstier og samarbejde om adgang til friluftsliv, siger Jørgen Langdahl Olesen, som sammen med Thøger Glinvad Hansen viser rundt i en af de skove, makkerparret netop har certificeret – cirka 550 hektar ved Ulstrup nær Bjerringbro.
Certifikat ændrede ikke planerne
At skoven ved Ulstrup nu er certificeret, har ikke ændret det store ved driften, fortæller Jørgen Langdahl Olesen.
- I skoven her har vi en mere end 20 år gammel målsætning, som det ikke har været nødvendig at lave meget om på. Den fortsætter fint ind i certificeringen, og dermed den drift der allerede er af skoven, siger skovfogeden, der vurderer, at det vil være tilfældet i langt de fleste skove.
- For en veldrevet dansk skov, hvor skovloven bliver overholdt, vil en PEFC-certificering ikke være særlig indgribende. Den store forskel ligger i, at man skal dokumentere, hvad man gør, og så er der en del papirarbejde for at komme i gang, forklarer han.
Tvunget til at tage stilling
Hos Skov – Natur – Landskab ApS har man lavet en skabelon, der gerne skulle gøre det lettere at komme i gang, mens man ved at samle flere skove i PEFC-gruppen i stedet for enkelt certificeringer også holder udgifterne til certificeringen nede, så selv mindre skove kan være med.
- Udover standardkravene har vi også et krav om, at vi skal have noget med skoven at gøre og ikke kun fungere som certificeringsvirksomhed. Om det så er i form af sparring omkring planlægningen eller til at stå for den egentlige drift er op til ejeren selv, fortæller Thøger Glinvad Hansen, der ser certificeringsprocessen som en velkommen lejlighed til at gentænke skovdriften.
- Noget af det gode ved det her er, at man bliver tvunget til at tage stilling til nogle ting – for eksempel friluftsliv, landskab, sprøjtning og gødskning. Man skal overveje, hvorfor man gør, som man gør, men hvis man kan argumentere for det, er det muligt at gøre det meste inden for certifikatets rammer, konstaterer han.
- Så det er bestemt ikke farligt at blive certificeret, og man bliver ikke låst, som mange frygter, når de hører ordet »certificering«, fastslår skovfogeden.
Og selvom natur og biodiversitet er en stor del af pakken, er det økonomiske aspekt bestemt heller ikke glemt i PEFC-kravene, fastslår han.
- Faktisk står der mange steder i kravene: »Sådan skal du gøre, hvis det er økonomisk forsvarligt«. Så økonomien er bestemt også tænkt med i det. Og udsigten til, at det bliver svært at afsætte ucertificeret træ, vejer også tungt.
Skovbrugernes standard
Når man snakker skov og certificering, findes der to store internationale standarder. PEFC og FSC. Her er det de vide rammer, der har fået makkerparret til at sigte mod PEFC.
- Vi ser PEFC som skovbrugernes certificering. Den er ikke helt så firkantet som FSC, hvor der er flere ting med to streger under. Det skyldes nok, at PEFC er en europæisk udviklet standard, og groft sagt kan man sige, at mens man i Europa dyrker skov, så skover man skov i andre verdensdele, fordi man ikke tidligere har set et behov for at skulle plante nyt, hvilket har været nødvendigt i et tætbefolket Europa, forklarer Thøger Glinvad Hansen.
Produktion, biodiversitet og jagt
Mens papirarbejdet er udvidet, er fokuspunkterne altså de samme, som skoven i Ulstrup altid har arbejdet ud fra.
- Der skal ikke skoves for store stykker ad gangen, og der skal plantes til igen hurtigst muligt – helst med blandingskulturer. Men det var i forvejen målet i bestræbelserne på at lave en så stabil skov som muligt. Hvis det handler om nåletræer, vil jeg for eksempel gerne både have lærk, der hurtigt skyder i vejret, de traditionelle rødgran og sitkagran, der kan skoves efter 40-50 år og så douglasgran, der kan stå i 80-90 år og lægge 50 procent til nettoprisen set i forhold til rødgranen, fortæller Jørgen Langdahl Olesen, mens Thøger Glinvad Hansen nikker.
- Man kan sagtens lave en hardcore produktionsskov og stadig blive certificeret. For selvom der er krav til biodiversitetsarealer, vil der altid være områder i en skov, hvor man i forvejen ikke kan tjene penge. Dem kan man så lade stå, konstaterer han.
- Og hvis det er jagt, der udgør en stor del af skovens økonomi, er der heller ikke noget til hinder for det, tilføjer han.
Tag snakken
De to skovfogeder vurderer, at certificeringsprocessen hos de fleste skovejere vil kunne klares i løbet af to måneder.
Om det kan betale sig at slå til lige nu, eller om man godt kan vente, vil dog være meget individuelt.
- Men det er vigtigt, at man får taget snakken med en kvalificeret rådgiver og får afklaret, om det er noget, der skal gøres, og hvad der i så fald skal til for at lykkes. Så tag nu og kig på mulighederne, og husk – det er altså ikke er farligt at blive certificeret, tværtimod, lyder opfordringen fra Thøger Glinvad Hansen.