Potentialerne og gevinsterne ved skovrejsning er kæmpestore, fastslår landskabskonsulent Søren Paludan, der dog er utilfreds med myndighedernes sagsbehandling.
- Det er jo faktisk helt surrealistisk at gå her.
Sådan lyder det fra Niels Weinrich, der er formand for Menighedsrådsudvalget i Ugerløse Kirke, mens vi går rundt i en skov, der blev plantet i 2015 på cirka fem hektar i udkanten af den lille midtsjællandske by Ugerløse.
Arealerne tilhører kirken, og er såkaldt kirkejord. I alt ejer den danske folkekirke cirka 10.000 hektar jord. Løvtræer og nåletræer står tæt og blandet i et miskmas af, hvad der ligner ren tilfældighed, men ikke er det. Der er 12-13 forskellige trætyper i skoven. Nåletræerne er allerede flere meter høje, mens løvtræerne haler lidt efter.
- For os er det en lille gave. Vi kan nu argumentere for, at vi gør noget godt for miljøet og klimaet, og som du kan se, så er det her også et sted, hvor folk færdes, siger Niels Weinrich, mens vi passerer en kvinde, der er ude at lufte sin hund.
Lavet af skovkonsulent
Det er skovrider og landskabskonsulent Søren Paludan, der har stået for projektet i Ugerløse. I tre årtier har han arbejdet med skovprojekter, hvor blandt andet landbrugsjord bliver omdannet til skov. Og han mener, der skal mere fokus på privat skovrejsning som virkemiddel, når det kommer til klima, miljø og grundvandsbeskyttelse.
Under Landbrugsstyrelsen findes ordningen for privat skovrejsning, som er finansieret 100 procent af midler fra EU’s landdistriktsprogram. De seneste to år har puljen været på 70 millioner kroner, hvilket ifølge styrelsen giver cirka 2.500 hektar ny skov pr. år.
- Hvorfor bruger vi kun 70 millioner kroner? Hvorfor ikke 140 millioner kroner? Søren Paludan kender ikke svaret på sine spørgsmål, men påpeger, at potentialet for at plante ny skov i Danmark er enormt.
Skal potentialet udløses, må og skal myndighederne dog blive bedre til at spille med, mener han.
Forsinkede udbetalinger
Som det er i dag, kan man få op til 32.000 pr. hektar i tilskud til privat skovrejsning på landbrugsjord. Det får man, når det er løvtræer. Taksten for nåletræer er på 16.500 kroner pr. hektar. I de senere år hører ordningen for privat skovrejsning til en af de tilskudsordninger i Landbrugsstyrelsen, hvor ansøgere har måttet vente længe for at få tilskuddet udbetalt.
Det kan svinge en del, hvad de enkelte kunder hos konsulenten venter på at få udbetalt, men ifølge Søren Paludan er det cirka 150.000 kroner i gennemsnit, de nye skovejere kan have ude at svømme. Det er problematisk, fordi tilskuddet og en hurtig udbetaling for mange er helt afgørende for, at de overhovedet kaster sig ind i projekterne.
Kontrol af ejerforhold
Fra Søren Paludan lyder det, at det hele gik i stå ovenpå sagen om den såkaldte »CVR-finte« i Landbrugsstyrelsen, hvor det kom frem, at nogle svineproducenter havde splittet deres virksomheder op i flere dele for på den måde at få udbetalt et højere EU-tilskud. Ovenpå den sag besluttede styrelsen sig for at gennemgå ejerforholdene under alle sine tilskudsordninger, så er man er sikker på, at »CVR-finten« ikke bliver benyttet her også.
- Det er meget forståeligt, at de ovenpå sagen om nogle svineproducenter, der har fået for meget udbetalt i tilskud også vil kontrollere ejerforholdene i de andre tilskudsordninger, siger Søren Plaudan og fortsætter:
- Men det er for mig uforståeligt, at hele kontrolproceduren behøver at gå i stå på grund af det. Den vigtigste del af kontrollen er jo at tage ud i marken for at se, om der nu er plantet det, der skal.
Modtaget flere sager end ventet
Frank Josephsen Kargo, enhedschef i Landbrugsstyrelsen, svarer her på kritikken fra Søren Paludan. Han svarer ikke bekræftende på, om de manglende kontrolbesøg hos de nye skovejere, hænger sammen med den såkaldte CVR-finte-sag. Ifølge ham hænger det sammen med antallet af sager, Landbrugsstyrelsen skal behandle.
- Vi har modtaget betydelig flere sager end vi plejer, så det er desværre korrekt, at vi er bagud med de kontrolbesøg, der skal til, før vi kan give grønt lys til at skovejeren får penge fra staten. Jeg kan godt forstå, det er frustrerende for den skovejer, der har plantet træerne og lagt ud for projektet. Derfor sætter vi også ekstra kræfter ind på at komme i bund med skovsagerne. Sagerne bliver behandlet i den rækkefølge, vi har modtaget dem fra skovejerne, og vi vil fortsat komme ud og kontrollere de nye skove i den rækkefølge, de er blevet færdigplantet.