Støtte til skovrejsning og udtagning af lavbundsjorde

Klimaskovfonden åbner ny ansøgningsrunde til støtte til skovrejsning og lavbundsudtag.

»Fremtidens klima har brug for, at vi tager alle værktøjer i brug«. Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Klimaskovfonden, der netop har åbnet for fondens anden ansøgningsrunde om støtte til projekter, der reducerer CO2 gennem skovrejsning og udtagning af lavbundsjorde. 

I denne ansøgningsrunde – med frist torsdag den 1. december 2022 – har Klimaskovfonden udvalgt fire indsatsområder. Kirker kan som Danmarks tredjestørste jordbesidder, søge støtte til skovrejsning på deres jorder, ligesom kommuner kan søge støtte til at rejse skov på kommunalt ejede jorde. Derudover kan lodsejere med vandvindingsjorder søge støtte til at rejse skov på deres jord og endelig kan private lodsejere, der har jorder med et højt kulstofindhold søge støtte til at få udtaget deres jorder af drift.

Med ansøgningsrunden åbner Klimaskovfonden også for nye metoder til at sætte prisen på et klimaprojekt. Støtte gives nemlig efter en »omvendt auktionsmodel«, hvor lodsejer selv skal komme med et bud på prisen for projektet på baggrund af de kriterier, som Klimaskovfonden har fastsat. Prisen og den forventede klimaeffekt giver tilsammen projektets omkostningseffektivitet, som er det, Klimaskovfonden vurderer projekternes potentiale ud fra. 

Derudover afprøver fonden i denne runde også en forenklet metode til små lavbundsprojekter, hvor der ikke stilles samme krav til forundersøgelser, som ved større lavbundsprojekter. Der findes i Danmark 40.000 hektar kulstofrige lavbundsjorder, der er under 10 hektar, som kan give en vigtig klimaeffekt, hvis de tages ud af drift.

Frivillige bidrag

Udover CO2-bindingen vurderes projekter også på, i hvilket omfang der opnås synergieffekter med projektet, så der i projektet også bliver taget hensyn til drikkevandsområder, natur, biodiversitet og mulighed for at dyrke friluftsliv i den nye natur, der skabes med skovrejsning og udtagning af lavbundsjorde som metode i klimaindsatsen.

Vigtigt er det dog også, at Klimaskovfonden finansierer projekterne ved at indsamle midler fra virksomheder og privatpersoner som frivillige bidrag til den danske klimaindsats efter en ny standard, fonden har udviklet. Det betyder, at en lodsejer selv kan beholde den CO2-effekt, der opnås ved projektet og lade den indgå i sit eget klimaregnskab.

- Når en virksomhed giver bidrag, som vi uddeler i støtte til projekter, betyder det, at den CO2-effekt, der opnås ved projektet ikke købes af virksomheden, som det for eksempel sker, hvis man køber kompensation. Derfor kan private lodsejere beholde rettighederne til CO2-effekten, forklarer Poul Erik Lauridsen, direktør i Klimaskovfonden. Han understreger, at CO2-enhederne ikke må videresælges eller videreformidles til tredjepart. 

Læs også