Landmandsdebattør: Absolut behov for stramninger af krav til renseanlæg
Ifølge nye beregninger fra Miljøstyrelsen skal kvælstofudledningen i næste vandplanperiode reduceres voldsomt. Miljøministeren må dog især rette sin fokus på udledningen fra renseanlæggene, lyder det fra landmand Knud Jeppesen.
Grelle eksempler på overløb af spildevand har været mange i de seneste år. På billede ses her en udledning fra 2019 fra Sønderjylland, som fandt sted tæt på en flok græssende køer.
Det kan simpelthen ikke passe, hvis de kommunale renseanlæg forud for de kommende vandplaner ikke bliver udsat for strammere krav til deres udledninger, mens landbruget samtidig bliver bombarderet med nye krav til kvælstofreduktioner.
Sådan lyder det fra landmand Knud Jeppesen, der også er talsmand for gruppen »Oprør fra Landet«.
Det sker ovenpå, at Miljøstyrelsen i sidste uge præsenterede beregninger, som viser, at der skal laves indsatser, der i de kommende seks-syv år reducerer udledningerne af kvælstof på hele 15.000 tons, hvis målene i vandområdeplanerne skal nås ved udgangen af 2027.
Og mens miljøminister Lea Wermelin (S) i de seneste måneder ikke har været bleg for at signalere, at landbruget kommer til at skulle reducere sine udledninger yderligere den kommende tid, så har hun omvendt været noget mere tilbageholdende, når det kommer til de kommunale renseanlæg.
Lavede redegørelse i efteråret
I et af de skriftlige svar fra 30. november sidste år i Folketinget, som er stillet af Venstres Erling Bonnesen ovenpå en redegørelse, som Knud Jeppesen har lavet og sendt til Folketinget, og hvor han har samlet en række eksempler på fejl og mangler i forbindelse med kommunale indberetninger af spildevandsoverløb, lyder det således fra ministeren:
»Der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til, om der skal være generelle stramninger af udledningskravene fra renseanlæggene i forbindelse med de kommende vandområdeplaner for 2021-2027«.
Et »ikke-svar« som Knud Jeppesen bestemt ikke er tilfreds med.
- Det er landbruget og kvælstof, som hele tiden er i fokus hos myndighederne, men fokus burde rettes over på spildevandet, som er et voldsomt undervurderet problem for vandmiljøet. Især når det gælder udledningen af fosfor og organisk stof, der er voldsomt iltforbrugende.
- Og det er jo så helt ved siden af, at kravene til spildevand og renseanlæggene i dag er helt tilbage fra 1987 og stammer fra Vandmiljøplan 1. De er ikke opdateret siden. Kigger vi på fosfor, så tillader man i mange lande omkring os slet ikke samme mængder, som vi gør i Danmark, siger Knud Jeppesen.
Minister anerkender eksempler
I landmandens redegørelse fra sidste år viste han eksempler fra over 50 kommuner på tilfælde, hvor kommuner har undervurderet mængden af spildevand, som de har lukket ud.
I et andet af de skriftlige svar, som miljøministeren har givet i Folketinget til Knud Jeppesens redegørelse, anerkender hun de eksempler, som bliver rejst. De er dog i forvejen kendt af Miljøstyrelsen, og kan føres tilbage til den gamle Puls-database, lyder det fra ministeren. Puls-databasen er det system, som kommunerne bruger til at indberette overløb til, og blev sidste år opdateret.
»Det er derfor min forventning, at der fremover vil ske færre fejl i indberetningen til databasen. Det er dog stadig utilfredsstillende, at der kan påvises så relativt store fejl, som Knud Jeppesens notat indikerer. Jeg har derfor fremsendt notatet til Miljøstyrelsen, og bedt styrelsen inddrage det i sit arbejde med at sikre, at kommunernes indberetninger bliver mere pålidelige«, skriver miljøministeren.
Ingen sanktionsmuligheder
Fra Knud Jeppesen lyder det, at det helt store problem dog er, at Miljøstyrelsen ingen sanktionsmuligheder har over for kommuner, der ikke indberetter de rigtige tal for overløb. Miljøstyrelsen har sågar ikke engang adgang til de tilladelser, som kommunerne har givet sig selv, når det kommer til overløb.
Sker der overtrædelser, så bør de kommunale renseanlæg anmeldes til politiet, når det kommer til spildevandsoverløb. Og kun en gang de seneste fem år er det sket, lyder det i et af de skriftlige ministersvar. Det var Slagelse Kommunes vandforsyningsselskab, der i 2017 blev politianmeldt, da der ikke blev reageret med det samme på en alarm, der viste fejl på renseanlægget. For forseelsen modtog vandforsyningsselskabet en bøde på 50.000 kroner.
- Det er jo tankevækkende, at der kun er blevet givet en bøde for spildevandsoverløb på fem år, siger han og fortæller, at der er talrige af eksempler, hvor kommunale vandforsyninger har overskredet deres maks, når det kommer til udledningstilladelser.
- Men myndighederne gør ikke noget. At der kom en sag i Slagelse skyldes kun, at der var nogle udefra, som meldte det til politiet.
- Prøv at finde en landmand, der ikke overholder sin gødningstilladelse. Så kommer bøden med det samme, og han bliver hængt ud i avisen. Den der slendrian fra myndighedernes side, den kan vi simpelthen ikke leve med. Politikerne ved ikke, at det foregår, og nu har vi en miljøminister, der ikke vil tage ordentlig stilling til det, siger Knud Jeppesen.
Taler økonomi
Landmanden giver i øvrigt heller ikke meget for et af de argumenter, som der jævnligt florerer, når snakken falder på strammere krav til spildevandsselskaberne. Her lyder det som regel, at det simpelthen bliver for dyrt for samfundet at gøre noget ved antallet af overløb.
Det vil således kræve et meget, meget stort milliardbeløb helt at undgå overløb, lyder det ofte fra spildevandsselskaberne.
- Det er sjovt, når der er krav til landbruget, så er der ingen, der interesserer sig for økonomi. Det interesserer man sig slet ikke for. Vi får bare krav, og så skal vi leve med det. Og ja, selvfølgelig kan man ikke bare sådan lige lukke alle overløb, men man kunne da starte med at sætte flow-målere på, og så ved vi da, hvor meget der præcist lukkes ud. Men det tør man ikke, for så finder man ud af, hvor store mængder der kommer ud, siger Knud Jeppesen.
Netop flow-målinger er miljøministeren også inde på i sine svar i Folketinget omkring redegørelsen fra Knud Jeppesen. Her lyder det, at der er betydelige omkostninger ved det, og regeringen endnu ikke har taget stilling til, hvorvidt der skal ske større anvendelse af for eksempel flowmålinger ved overløb.
- Det er godt nok utroligt pinligt at høre på, at det er landbrugets skyld, at vandmiljøet lider. Det har jo ingen gang på Jorden. Vores kvælstof er jo kun fem procent i de indre farvande af det ,der kommer igennem fra andre lande, så det er ikke et problem i forhold til al den fosfor, som renseanlæggene lukker ud. Der kommer jo 30-40 procent fosfor derfra i de officielle tal, og da udledningerne nok er dobbelt så høje, er fosfortallene det vel også.
Så skal landbruget slet ikke reducere noget i den næste vandplanperiode?
- Nej, vi har reduceret al det, som vi kan, lyder det fra Knud Jeppesen.
