Landbruget kræver svar om kloakvandet i Limfjorden
Nu vil landboforeningerne LandboNord, Agri Nord, LandboThy og Landboforeningen Limfjord have klarlagt, hvor mange næringsstoffer, blandt andet kvælstof og fosfor, der er i udledningerne fra kommunerne. Det vil de, efter det er kommet frem, at flere kommuner udleder urenset spildevand direkte i Limfjorden.

Landboforeningerne sætter spørgsmålstegn ved Miljøstyrelsens udsagn om, at det kun er fem procent af udledningen, som stammer fra spildevand. På billedet ses Limfjorden.
Der løber cirka fem kubikmeter urenset kloakvand pr. borger ud i Limfjorden om året fra Vesthimmerlands Kommune. Det siger kommunens egne tal, viser et dyk foretaget af en række lokale landboforeninger. Med lidt over 37.000 borgere er det knap 174.000 kubikmeter i alt.
Der løber også urenset spildevand i fjorden fra nogle af de ti andre kommuner, der har kyst mod farvandet.
Nu vil landboforeningerne LandboNord, Agri Nord, LandboThy og Landboforeningen Limfjord have klarlagt, hvor mange næringsstoffer, blandt andet kvælstof og fosfor, der er i udledningerne fra kommunerne, så det ikke er landmændene alene, der står for skud, når det gælder vandmiljøet i Limfjorden.
- Vi vil vide, hvor meget udledning der er fra kommunernes anlæg. Hverken landmænd eller befolkningen kan være tjent med at blive holdt hen i uvidenhed. I dag bøder landbruget for kommunernes overløb og udledning af urenset spildevand til fjorden, siger René Lund Hansen, der er formand for planteavl i Agri Nord.
Yderligere krav til landbruget skal bremses
Et af problemerne er, at danske rensningsanlæg ikke har pligt til at indberette, når de har overløb. Derfor sætter landboforeningerne spørgsmålstegn ved Miljøstyrelsens udsagn om, at det kun er fem procent af udledningen, som stammer fra spildevand.
- Landbruget får gang på gang nye krav og restriktioner for deres drift. Så mange at landbruget stort set har nået et mål om at reducere den samlede påvirkning i vandmiljøet til det niveau, det var i år 1900. Nu handler det om at komme til bunds i, hvor meget kloakvand der bliver hældt ud i fjorden, og hvor stor en betydning det egentlig har, siger Hans Christian Holst, der er formand for planteavlsudvalget i LandboNord.
I dag opfylder landbruget en række miljøkrav om at så kvælstofopsamlende afgrøder på marken, de har strenge gødningsrestriktioner med mere, og for nylig er landbruget blevet pålagt at reducere udledningen yderligere.
Nu skal det være slut med stramning på stramning, mener de fire landboforeninger.
- Nu skal yderligere stramninger bremses, indtil det er klarlagt, hvor meget kommunens udledning betyder, siger René Lund Hansen.
Byen skal ikke forurene Limfjorden
I landbruget bliver der gjort de tiltag, der kan gøres, for at minimere udledningen til Limfjorden. Derfor mener landboforeningerne, at kommunerne også skal gøre det samme. Blandt andet ved at udbygge og renovere deres spildevandsanlæg.
- Vi skal alle sammen være med til at passe på fjorden, både landbrug og kommune. Ikke alene landmændene skal vide, hvilket indhold der er i vandet i fjorden. Det skal alle andre, der bruger fjorden også, siger René Lund Hansen. .
- Borgere, der bruger fjorden rekreativt, bør være sikre på, hvilken kvalitet vandet har. Det er utilstedeligt, at der lukkes næringsstoffer, kemi, opvasketabs, p-piller og hvad folk ellers finder på at hælde ud i kloakken, direkte ud i fjorden, siger Hans Christian Holst.
hka
Mangler svar
Vi har forsøgt at få et svar fra Vesthimmerlands Kommune, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelse inden deadline.
Vi ville gerne have stillet direktøren for Vesthimmerlands Forsyning eller kommunaldirektøren følgende spørgsmål:
- Vurderer I, at den pågældende udledning er et problem for vandmiljøet?
- Hvorfor udleder kommunen disse mængder direkte ud i vandmiljøet?
- Har I konkrete planer om at udvide kapaciteten, så der fremover ikke bliver udledt spildevand i disse mængder?
aldo