MØDE Der er frustration at spore blandt branchefolk og landmænd på MariboHilleshögs årlige decembermøde, der traditionen tro blev holdt i firmaets lokaler ved Holeby på Lolland.

- Jeg stiller mig gerne til rådighed, så du kan blive indført i, hvorfor det er så vigtigt for erhvervet at få tilladelse til, at kunne anvende neonikotinoider i roedyrkningen. Og så kan du jo passende prøve at videreformidle budskabet til dine kolleger i EU.

Så kontant er udmeldingen fra Bo JM Secher, Nordic Sugar, til borgmesteren i Lolland Kommune, Holger Schou Rasmussen (S), der forinden havde fortalt om sine visioner for Lolland-Falsters erhvervsliv.

Hjælp fra FarmDroid

Fremtidens udfordringer med færre planteværnsmidler til rådighed var da også et emne, der gik igen i løbet af dagen.

Maskin- og branchefolk kom med bud på, hvordan man kan imødegå problemet med henholdsvis robotteknologi og båndsprøjtning.

- Bare rolig. For de mere traditionelt orienterede har vi også lidt nyt inden for båndsprøjter, strigler og radrensere, sidstnævnte eventuelt også med kamerastyring, forsikrede Leif Jensen, Yding Smedie, der efterfølgende orienterede om markrobotten FarmDroid, som er en lille selvkørende markrobot.

- Den vejer 700 kilo og har en arbejdsbredde på tre meter. Den kan passe op til 20 hektar og henvender sig dermed mest til økologerne. Det er den eneste markrobot, der er godkendt til at måtte køre i marken uden opsyn, og det skyldes primært den lave vægt og kørehastigheden, oplyste Leif Jensen videre.

Hjælp fra Robotti

Bo JM Secher orienterede lidt om årets udbytter, der ikke endte helt så høje som det tegnede til på et tidspunkt, og med et lidt lavt sukkerindhold i forhold til et gennemsnitsår.

Han havde også medbragt lidt nyt om båndsprøjtning samt om markrobotten Robotti fra AgroIntelli, der er større end FarmDroid og henvender sig mere til konventionelle roedyrkere.

- Robotti kan så, sprøjte og radrense og vil kunne spare landmanden for cirka 100 kroner pr. hektar i sprøjtemidler og så kan den i princippet køre selv, men på grund af størrelsen og højere kørehastighed skal den enten overvåges eller hegnes ind, meddelte Bo JM Secher.

Forbedret båndsprøjtning

Også båndsprøjtning er ifølge Bo Secher et bud på, hvordan man i fremtiden kan spare lidt på sprøjtemidlerne, og dermed måske få lov til at beholde nogle af dem lidt længere.

- Inden for rækkesprøjtning er der udviklet nye sprøjter og båndtyper med stor kapacitet. De er blevet mere stabile, og kan køres med syv-otte kilometer i timen.

- Ved båndsprøjtning, hvor herbiciderne kun sprøjtes i den række, sukkerroerne er sået, kan der spares på den samlede udbringning af midler. Og der er mulighed for at tildele midlet både i eller imellem rækkerne, eller begge dele i kombination, påpegede han.

Planter