Har du en beredskabsplan for dit landbrug?

Generelt opfordres virksomheder til, at der foreligger en beredskabsplan for det tilfælde, hvor forsyningen i den ene eller anden form rammes. Er der tale om virksomheder, hvor man har dyr i sin varetægt, så kan der være endnu mere end »bare økonomi« på spil, hvis det for eksempel er strømmen, der går.

Det beredskab, som regeringen tidligere på sommeren meldte ud, at de anbefaler befolkningen at efterleve i tilfælde af en hybrid trussel eller klimahændelser, bør måske også få besætningsejere til at løbe beredskabsplanen igennem for husdyrproduktionen og se, hvorvidt der allerede har været nogle overvejelser i forhold til et længere forsyningsnedbrud, eller der måske skal føjes lidt ekstra punkter til planen.

For hvad gør du, hvis du med dit sohold på 1.000 årssøer med smågrise eller et slagtesvinehold står i situationen »worst case« - uden strøm og vand i ét, to eller flere døgn? Her skal der mere og noget helt andet til end knækbrød, Jaka Bov og kildevand på flaske.

Ejendommens beredskab

Avisen har talt med dyrlægerne Kristian Havn og Kristian Viekilde fra Porcus, der på trods af en umiddelbart lille risiko for forsyningssikkerheden, altid anbefaler, at der ligger en beredskabsplan i forhold til for eksempel lynnedslag og strømafbrydelser generelt.

- Mange har slet ikke tænkt over at have et nødberedskab. Foranlediget af regeringens udmelding i forhold til beholdningerne, skal den enkelte driftsledelse måske gøre sig nogle tanker om, hvad der bør indgå i ejendommens nødberedskab, lyder det fra de to dyrlæger.

Der er ingen tvivl om, at en strømafbrydelse, i kombination med den aktuelle udendørstemperatur, vil være afgørende for, hvor presset situationen vil være i den enkelte besætning.

- Der er de korte afbrydelser, som alle kan leve med og så er spørgsmålet så, hvornår det begynder at blive en presser, lyder det fra Kristian Viekilde, der netop peger på temperaturen som en afgørende faktor, for der skal mere end almindelig lille generator til at holde bedriftens strømforbrug kørende – også selvom der lukkes ned for det forbrug, der nu end kan lukkes ned for.

Prioritér behovet

Kristian Havn opfordrer derfor til, at man i sin beredskabsplan får indbygget en prioriteringsrækkefølge.

- Først og fremmest skal ventilationen køre. Generatorløsningen er dyr, så derfor anbefaler jeg, at den enkelte ejendom får en elektriker til at regne på det forbrug, der kun går til ventilationen. Ventilationen alene bruger nemlig ikke så meget strøm, lyder det fra dyrlægen, der tilføjer, at man naturligvis også kan tage vinduerne ud, men at det ikke er luft nok på en varm sommerdag.

Anden prioritering i ejendommens beredskab handler om vandforsyningen.

- 1.000 søer bruger 25 kubikmeter vand i døgnet. Er det en varm sommerdag med 30 grader, så taler vi om højest otte timer, at dyrene kan undvære vand. Det handler derfor om, i hvert fald at få den halve mængde af behovet for vand ind til dyrene, lyder det fra Kristian Havn.

Hvor skal vandet komme fra?

- Løsningen vil være forskellig fra ejendom til ejendom i det tilfælde, at vandforsyningen lukker ned. Der er ejendomme, der har egen boring. De vil kunne forberede sig med en pumpe og en generator. Andre skal måske overveje mulighederne for at få vand fra en nærliggende sø eller bæk, lyder det fra dyrlægen.

Han gør det klart, at det bliver vanskeligt at have tankkapacitet nok i de større besætninger, til at dække vandforbruget i ret mange timer.

- Måske kunne man skylle en gyllevogn igennem med søvand, igen fylde den op med søvand og sterilisere vandet med blegessens, lyder en af overvejelserne fra Kristian Havn, der understreger, at man i en »worst case« situation, kun kan gøre det bedste, man kan.

- Du vil i sådan en situation ødelægge alt muligt. Du ødelægger sundhedsstatus, floraen i vådfodertanken og det stopper ventilerne, men alternativet er værre. Det sværeste i det hele bliver, hvornår beslutningen tages. Der er det bare så meget nemmere at tage beslutningen nu – tage stilling til hvor grænsen ligger, før dyrene ikke længere kan undvære vand.

En uge uden foder

Hvor længe kan grisene undvære foder?

- Prioriteringen hedder ventilation, vand og så foder. Foder vil jeg dog vurdere, at de godt kan undvære i syv-otte dage. Det vil føre til rangkampe og de vil nok begynde at slås, men de dør ikke af sult på en uge, påpeger Kristian Havn.

De to dyrlæger understreger, at det er svært at lave en forkromet plan, da det er meget ejendomsafhængigt, hvordan den enkelte ejendom vil være stillet. De opfordrer dog alligevel til, at den enkelte driftsledelse gør sig nogle tanker om, hvad der skal ske og det med prioriteringen: ventilation, vand, foder in mente.