Stigende antal levendefødte kræver mere tid
Svineproducenter producerer flere og flere smågrise. Det er resultatet af bedre management og ikke mindst avl. Men stigningen i antallet af pattegrise pr. faring betyder også langt mere arbejde pr. faring. Det påpeger svinekonsulent Nikolaj Stidsen i en artikel i Velas Avisen.

Trods flere levendefødte smågrise, er landsgennemsnittet for fravænnede grise pr. årsso ikke steget de seneste to år. Det oplyses i Velas Avisen. Arkivfoto: Camilla Bønløkke
For 10 år siden var tidsforbruget i farestaldene stort set det samme som nu. Men forskellen er, at levendefødte pattegrise pr. kuld er steget med 20 procent. Medarbejderne i stalden må enten løbe meget stærkt for at nå de samme resultater eller misse muligheden for udnyttelse af de flere levendefødte i farten. Det oplyses i en artikel i Velas Avisen.
- Hver gang vi redder en gris, er der mulighed for at tjene flere penge, udtaler svinekonsulent hos Velas Nikolaj Stidsen i artiklen.
Her peger han derfor på, at man med fordel kan kigge på ressourcerne i farestalden og fordelingen af arbejdskraft og -tid. Med stigningen i antallet af levendefødte grise øges også behovet for tid i stalden til blandt andet at få placeret grisene de rigtige steder og at sikre råmælk til den mindste og sidstfødte gris.
- Jo mere du nurser dine pattegrise, jo bedre bliver overlevelsen blandt pattegrisene og dertil kvaliteten af grisene. Det betyder i sidste ende, at landmændene, ved at sætte flere ressourcer af til farestaldene, kan optimere overlevelse og kvalitet af pattegrisene og dermed øge effektiviteten, siger Nikolaj Stidsen.
Omstrukturering maksimerer overlevelse
Nikolaj Stidsen mener, at der kan reddes langt flere grise ved at kigge på en omstrukturering af arbejdsgangene rundt i staldene.
Eksempelvis foreslår han, at man på de store faringsdage kigger på forskudt arbejdstid, så medarbejderne møder i to-tre hold forskudt med f.eks. 1-2 timer og ligeledes går hjem i to-tre hold. På den måde sikrer man flere timer i stalden i løbet af en dag, og det betyder mere tid til pasning af de nyfødte grise og dermed bedre chancer for overlevelse.
Trods flere levendefødte smågrise, er landsgennemsnittet for fravænnede grise pr. årsso ikke steget de seneste to år.
Dette, mener Nikolaj Stidsen, kan skyldes, at der ikke er tid nok til at håndtere de mindste og sidstfødte grise, som kræver ekstra opmærksomhed. Tidsforbruget pr. årsso er nemlig kun steget med en enkelt time, fra 10 til 11, på de sidste 10 år. Det betyder altså 10 procent mere tid til 20 procent flere smågrise, og det kan være en medvirkende årsag til, at de flere levendefødte ikke har resulteret i flere fravænnede grise.
cab