- Da jeg var 20, tænkte jeg mest på rene produktionsting, men nu handler det om at få tingene til at gå op i et lidt højere perspektiv i forhold til livet som helhed og en økonomi, der kører rundt. Det tænker jeg også, at næste generation af landbrugselever bør have med i overvejelserne; det handler ikke kun om at optimere produktionen, fortæller 32-årige Niels Terkelsen.

Netop derfor valgte han i 2017 at skifte sin livslange passion for kvæg ud med et liv som producent af økologiske frilandsgrise lidt uden for Hundelev ved Løkken.

Han har nu 100 søer, og producerer omkring 2.300 grise om året. Han har omlagt og lejet 20 hektar jord af sin far, der er konventionel mælkeproducent med 130 køer og 150 hektar – en besætning som Niels Terkelsen i mange år havde regnet med at skulle drive videre.

- Jeg har altid gået ualmindeligt meget op i køer. Men jeg tror faktisk, jeg er bedre til at holde grisene som en forretning. Køerne var mere en hobby, hvor jeg gik rigtig meget op i nøgletallene for produktionen, men ikke så meget i bundlinjen. Selvfølgelig har det også betydet noget, at det nu er mit eget, jeg driver, men jeg tror, det har været sundt for mig at starte op med grisene, vurderer Niels Terkelsen, der udover at have arbejdet sammen med sin far har været ansat på fire andre mælkebedrifter, inden han sprang ud som selvstændig svineproducent.

Billigt i gang

Idéen om økologiske frilandssøer opstod på et møde, hvor en konsulent fra Økologisk Landsforening kom med bud på, hvordan unge landmænd kunne komme i gang med egen bedrift for 1-2 millioner kroner.

I Niels Terkelsens ører opfyldte frilandssøerne alle de vigtigste kriterier for et liv som selvstændig.

- Muligheden for at kunne komme forholdsvis billigt i gang betød meget. Det var også vigtigt for mig med et arbejde, hvor jeg kom ud i naturen. Jeg kunne aldrig arbejde i en konventionel svinestald, hvor man går inde hele dagen. Og så tiltalte det mig også, at man på den her måde kunne få økonomi i et lille landbrug. For jeg vil passe landbrug og ikke mennesker, som jeg ville komme til, hvis jeg for eksempel skulle overtage en gård med 500 køer, fortæller han.

- Samtidig giver arbejdet med grise meget mere fleksibilitet end køerne, der eksempelvis på min fars gård bliver malket tre gange i døgnet. Det gør det lettere at få til at gå op med familielivet, som betyder rigtig meget for mig, siger den unge landmand, der venter sit fjerde barn til foråret.

Og selvom han inden 2017 ikke havde tilbragt meget tid sammen med svin, føler han det ikke som den helt store omvæltning.

- For mig har det her med at arbejde med moderdyr været det vigtigste. Om det er køer, grise eller får betyder faktisk ikke så meget. Selvfølgelig er der mange nye ting, man skal sætte sig ind i, men grundlæggende handler det om det samme gode landmandsskab, konstaterer han.

Vil selv bestemme

Da Niels Terkelsen først havde fået idéen, var der ikke langt til handling.

- Der gik max et halvt år fra jeg havde fået tanken til, at vi begyndte at omlægge den gamle slætgræsmark til økologi, fortæller vendelboen, der havde svært ved at vente med at få fod under eget bord.

- Jeg egner mig nok ikke så godt til at arbejde for andre. Jeg vil gerne selv bestemme retningen, og selvom jeg sagtens kan enes med min far, så ville jeg ikke vente med at blive selvstændig til han engang skulle trække sig tilbage. Han har nok stadig 10 år tilbage. Derfor var jeg heller ikke i tvivl om, at der skulle ske noget, siger Niels Terkelsen, der dog stadig har planer om at overtage den fædrene gård en dag.

- I starten snakkede vi om mulighederne for at drive gården med både køer og grise, men kreditorerne er ikke så glade for den kombination. Så det er nok mest sandsynligt, at vi føjer nogle slagtesvin til soholdet og køerne bliver sat ud, lyder spådommen fra svineproducenten, der allerede bor på kvæggården, mens hans far bor på en nærliggende ejendom, hvor bedriftens kvier er opstaldet.

- Men jeg holder alle døre åbne, og uanset om planerne ændrer sig igen i løbet af årene, og ligegyldigt om det bliver med køer eller grise, tror jeg på, at det vil være en kæmpe fordel at kunne vise kreditorerne, at jeg altså har kunnet levere et overskud som selvstændig, inden vi står midt i et generationsskifte.

Dyrere løsninger letter arbejdet

Etableringen af so-bedriften kostede omkring 1,2 millioner kroner, fortæller Niels Terkelsen, der dog vurderer, at man uden problemer kan komme billigere i gang.

- Man kan sagtens komme i gang for én million, men for at give mig selv maksimal frihed valgte jeg nogle lidt dyrere hytter med blandt andet fast vand. Det giver mig mindre arbejde i hverdagen, som er en stor prioritet for mig, forklarer landmanden, der også investerede i en fabriksny minilæsser for at minimere risikoen for reparationer og driftsstop.

- Mit fordringsanlæg har også holdt uden skader og reparationer, siden jeg startede op, siger han med et grin og tager den sorte 12 liters spand, der lægger bund til den daglige fordring.

For optimal fodring har han dog også foretaget en lidt større investering end plasticspanden, erkender han. En foderblander til at sætte på minilæsseren.

- Det har fungeret rigtig godt at give de drægtige søer ensilage. Det giver noget ro, når de går og roder i det i op til fem timer. Det giver plads til alle og sikrer, at de er meget ens i huldet. Der er ikke nogen, der er for tynde og heller ikke nogen, der er for fede, fortæller han.

Ufrivillig opfedning

Mens han overordnet ser tilbage på snart fire vellykkede år som selvstændig, har der da også været bump på vejen.

- Vi slog jo til, da der sidste gang blev åbnet for frilands øko-søer, men den første tid kunne det måske godt se ud som om, der var blevet lukket lidt rigeligt nye ind. Prisen fik i hvert fald et hak ned, fortæller han.

- Samtidig sprang min aftager fra, da jeg var klar med de første grise, hvilket betød, at jeg i et år også selv fedede dem op på markerne. Dengang var priserne heldigvis til, at det godt kunne betale sig, men der var også vildt meget arbejde i det, mens jeg for at få plads til det hele også måtte ned på 60 søer i stedet for det planlagte 100, konstaterer Niels Terkelsen, der siden har set sin svoger få en længe ventet tilladelse til et byggeri, der har gjort ham til fast aftager af grisene fra Terkelsen Øko.

I mellemtiden er det gennemsnitlige antal af fravænnede grise steget fra knap 10 til 12,5 i et system, hvor Niels Terkelsen har valgt at satse på Topigs Norsvin for at undgå at skulle gøre brug af ammesøer.

Kvalitet frem for kvantitet

Mens tingene efterhånden kører efter planen hos Niels Terkelsen, er hans far også begyndt at kunne se idéen med det.

- Han var godt nok skeptisk, da jeg begyndte at snakke om at skulle have frilandssøer, men nu er han helt vild med det, fortæller Niels Terkelsen, der har faderen som fast ferieafløser.

- Han er dog stadig ikke helt vild med økologitanken, mens jeg ser det som en måde at skabe mest værdi af den vare, jeg producerer, fortæller han.

- For mig fungerer det at kunne fokusere på kvalitet og merværdi frem for kvantitet, og jeg synes, det er vigtigt at have for øje, at det altså også er en mulighed frem for kun at tænke på større og større produktion, selvom det selvfølgelig også vil være vejen for nogle, konstaterer han.

- Jeg har altid gået ualmindeligt meget op i køer. Men det jeg tror faktisk, jeg er bedre til at holde grisene som en forretning. Køerne var mere en hobby, hvor jeg gik rigtig meget op i nøgletallene for produktionen, men ikke så meget i bundlinjen.

svineproducent Niels Terkelsen, Løkken

Svin