Uanset dyregruppen øges behovet for køling, når udetemperaturen stiger. Overbrusning af gødearealet giver mulighed for at afkøle grise og søer. Frekvensen af overbrusning skal øges om sommeren sammenlignet med om vinteren. Det oplyses på Svineproduktion.dk.

Her lyder det endvidere, at drægtighedsstalde ofte har glatte gulve som følge af gødnings- og halmrester. De bevirker, at søerne skrider ud, hvilket øger risikoen for, at søerne bliver halte. Svineri på det faste gulv og spaltegulvet giver ligeledes en øget ammoniakemission og dermed forringelse af luftkvaliteten.

I smågrise- og slagtesvinestier benyttes overbrusningsanlægget endvidere til iblødsætning før vask og støvdæmpning.

Overbrusning af spaltegulvet kan derfor have flere funktioner og medvirke til markering af gødearealet, renholdelse af spaltegulvet og termoregulering af grise henholdsvis søer.

Overbrusning også i fokus ved kontrol

For at få den maksimale effekt af overbrusning i drægtighedsstier skal der ofte opsættes flere rækker med dysser over gødeområdet, og dyssernes spredebillede (regulært, ellipse) skal tilpasses områdets indretning.

Det anbefales også, at man har to sæt dysser, så det ene sæt løbende kan afkalkes. Dermed undgås tilstoppede dysser, dryp og skævt spredebillede.

I sygestier skal det ligeledes være muligt for dyret at termoregulere. Afkølingsfaciliteten kan for eksempel være beton- eller spaltegulv, overbrusning, højtrykskøling eller manuel overbrusning på meget varme dage.

Det bemærkes endvidere i meddelelsen, at der stilles skarpt fokus på overbrusning i forbindelse med Danish-besøg og kontrol fra Fødevarestyrelsen.

Anbefalinger for overbrusning

Seges Svineproduktions anbefalinger for overbrusning ved slagtesvin og smågrise:

● Al overbrusning skal være styret af ur, således at der kun overbruses fra kl.  9-20. Husk at tjekke at uret i computeren er indstillet korrekt

● Ved udetemperatur over 18 grader skal der overbruses maksimalt. Dette er 3 gange i timen af 2 minutter

● Ved udetemperatur mellem 14 og 18 grader skal der overbruses mindre intensivt. Dette er 2 gange i timen af 1 minut

● Under 14 grader udendørs, skal overbrusningen selv slå fra, således at der ikke tilføres unødig fugt i staldene

I drægtighedsstalden er anbefalingen:

● 1 minut hver anden time i drægtighedsstalde ved staldtemperaturer under 22 °C

● 1,5 minutter to gange i timen i drægtighedsstalden ved en staldtemperatur over 22 °C

Kilde: Svineproduktion.dk

Løs klimaproblemer med en klima- og miljøundersøgelse

Ifølge Seges Svineproduktion kan en klima- og miljøundersøgelse afsløre, om der er forhold i grisenes nærmiljø, der har betydning for trivsel og vækst. En klima- og miljøundersøgelse anbefales derfor som et godt redskab, hvis der er produktionsproblemer i besætningen.

Ifølge Svineproduktion.dk bør man først kontakte den lokale rådgiver, hvis der opstår klimaproblemer i besætningen. Kan problemerne være opstået som følge af, at ventilationsanlægget fungerer utilfredsstillende, er det leverandøren der hurtigt skal kontakten, så anlægget kan justeres. Hvis det ikke løser problemerne, kan man vælge at bestille en klima- og miljøundersøgelse.

Når en klimaundersøgelse er afsluttet, modtages en rapport, der dels gør rede for de registrerede fejl og mangler, og dels skitserer et eller flere løsningsforslag. Hvis det ønskes, kan en kopi også sendes til besætningens produktionskonsulent og dyrlæge samt til leverandøren af ventilationsanlægget.

Det forlyder endvidere, at man med udgangspunkt i rapporten har en god mulighed for at få løst klimaproblemerne i samarbejde med lokale rådgivere.

Læs mere om mulighederne for at få foretaget en undersøgelse i besætningen på Svineproduktion.dk.

 

Klima- og miljøundersøgelse

En klima- og miljøundersøgelse kortlægger:

● Ventilationsanlægget, dimensionering, styring, indregulering og anvendelse

● Ydre forhold, der påvirker ventilationsanlægget, f.eks. vindpåvirkninger

● Bygningskonstruktionen

● Sti- og staldindretningen

● Fodringsprincippet og –strategien

● Belægningsgraden

● Gødnings-/gyllesystemet

● Driftsledelsen

● Staldbygningen, for eksempel utætheder

● Varmetilførslens placering og/eller styring

● Ventilationsprincippets egnethed til den pågældende bygning og produktionsform

Kilde: Svineproduktion.dk