Markedet for svinekød har i længere tid været under pres. Stigende råvarepriser, corona og afrikansk svinepest har alle været faktorer, der har påvirket noteringen på svinekød i nedadgående retning til det nyeste lavpunkt på 7,90 kroner/kg. En pris, der giver anledning til bekymring i industrien.
8 kroner og 10 ører.
Så lavt ramte svinenoteringen i sidste uge og rammer dermed det laveste punkt i 18 år efter at have ligget på 8,40 kroner i en længere periode. Et lavpunkt, der i denne uge faldt med 20 øre mere og ramte 7,90 kroner.
Sidste uges 30 øres dyk skyldtes, at man fra Danish Crowns side kunne bekræfte smittetilfælde af afrikansk svinepest i Italien – et land, der aftager en del smågrise og kød fra Danish Crown.